Fra den 17. maj får borgerne i UK en stor del af deres rejsefrihed igen. Briterne kan dog fortsat ikke rejse til Spanien uden at skulle i karantæne ved hjemkomsten samt igennem et par Coronatests. Hele Spanien – også øerne – er nemlig ikke i Storbritanniens såkaldte grønne zone og kommer det tidligst til juni, hvor de britiske myndigheder reviderer de enkelte landes smittetal. Den britiske transportminister, Grant Shapps, håber at de spanske smittetal vil falde i takt med at flere vaccineres. Han forventer dog ikke, at hans regering vil give grønt lys for rejser til Spanien før slutningen af juni. Indtil da kan borgerne sagtens rejse til Spanien, men den nuværende obligatoriske karantæne, og dyre PCR-test ved hjemkomsten, sætter unægtelig en dæmper på briternes rejselyst.
(Kilde: Diario SUR)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001