Det er hårde tider, for alle, over hele verden. Alligevel går det tilsyneladende ganske udmærket på alverdens børser. Til trods for vi står midt i en krise, hvor det økonomiske tilbageslag er meget, meget større end under finanskrisen, har tabene på aktiemarkederne været minimale. Flere steder er man sågar tilbage på niveauet fra starten af året inden Coronakrisen brød ud.
Men hvordan kan det ske? Hvordan kan aktiemarkedet holde niveauet og, i nogle tilfælde, stige til hidtil usete højder, når verdensøkonomien bløder mere, end noget nulevende menneske kan huske?
Næsten alle inden for faget er enige om, at det er bemærkelsesværdigt og overraskende. Men de to ord er for menigmand slet ikke store nok. Det er nemlig årets største gåde.
Jeg er med på, at aktiemarkedet næsten altid er forud for den økonomiske udvikling. Jeg er også med på, at de gode tider kommer igen, og at vi allerede i det nye år har forventninger og forhåbninger til stigende omsætning og indtjening rigtig mange steder. Men det er vel næppe forklaring nok!
Økonomisk er vi næsten alle sendt til tælling, og det må da have en effekt på virksomhedernes indtjening – også de børsnoterede selskaber.
Igen er jeg med på, at det bestemt ikke er alle steder, virksomhedernes indtjening er styrtdykket som her i Spanien. Jeg er også med på, at den nuværende nulrente kan stimulere lysten til investering i aktier. Men igen: er det forklaring nok? De investeringslystne kan vel også finde godbider på boligmarkedet, blandt start-ups eller, lidt mere konservativt, på obligationsmarkedet.
Kigger vi ud i verden mod de rigtig store børser, behøver man ikke være knivskarp for at se, at teknologiaktierne blomstrer. Det giver mening i en tid, hvor mere og mere digitaliseres. Til gengæld giver det ikke mening, hvis én enkelt sektor alene kan trække det globale aktiemarked ud af en voldsom krise. Det er i alt fald ikke set før.
Vi ser – glædeligt – hvordan alverdens centralbanker og regeringer nærmest kollektivt sender uanede summer ud i samfundene for at støtte økonomierne. Den massive stimulans, især de gigantiske obligationsopkøb, giver en likviditet, som skal ende et eller andet sted. Og dét sted, kan naturligvis være aktiemarkedet. Det giver mening, men igen: er det forklaring nok? Næppe – for der er fortsat ingen forklaring, eller sammenhæng, på fremgangen på de finansielle markeder og den økonomiske virkelighed. Og ingen nøgletal har hidtil overbevist os om en hurtig og overbevisende genopretning efter Coronakrisen. Men aktiemarkederne holder niveauet. I min optik er det – lige nu – årets største gåde. Fred være med det – blot det forbliver en gåde og ikke er endnu en boble, der pludselig siger bang.
Vi håber på det bedste. Alting bliver bedre i det nye år.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001