En italiensk læge på Tenerife er blevet testet positiv for den frygtede coronavirus.
Det er det tredje tilfælde af coronavirus på spansk jord. Lægen var på ferie i Tenerife, da han følte sig skidt tilpas og søgte lægehjælp. Han kom hurtigt i behandling og blev isoleret. Det samme er tilfældet med det hotel, hvor italieneren var indkvarteret. Coronavirussen har skabt stor frygt i Italien, hvor 230 er ramt af virussen og syv patienter hidtil har mistet livet. Flere mindre byer i landet, specielt i regionen Lombardiet, er blevet isoleret af frygt for at virussen skal sprede sig. De spanske myndigheder er selvsagt yderst opmærksomme på virussen men mener ikke, der er belæg for at overdrive frygten.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001