Stort set dagligt spørger folk mig, om den seneste tids optur på bl.a. aktiemarkederne er et signal om, at vi er på vej ud af krisen?
Omend spørgsmålet er simpelt, er svaret afhængig af langt mere komplekse forhold. Såkaldte eksperter nærmest kappes om at overdænge almindelige mennesker med analyser, hvor hvert andet ord eller begreb kræver et opslag i en fremmedordbog. I mere simple termer afhænger svaret på bedring eller yderligere forringelse, efter min opfattelse, af to risici.
Svineinfluenza
Første risiko er svineinfluenzaens effekt på den skrøbelige globale økonomi. Trods alarmvarsler er det stadig uklart, om influenzaen er noget, vi skal bekymre os om eller ej. Får de mange eksperter ret, vil den økonomiske effekt blive enorm. I uheldigste fald anslår man, at mere end 70 millioner mennesker kan dø som et resultat. Kynisk, som jeg er, når det gælder tal, anslår jeg, at det giver et fald i det samlede bruttonationalprodukt på 5 – 8%. Det vil være nok til at bringe os direkte fra den nuværende recession ind i depression.
GISP!
Den anden risiko er sammenbrud i en af de større europæiske økonomier. Mest sandsynlige kandidater er Grækenland, Irland, Spanien og Portugal, eller ”GISP” som jeg kalder det. Effekten af den nuværende nedtur i disse lande er ekstraordinær og placerer dem allerede direkte i depression.Tager vi Spanien spår jeg, at arbejdsløsheden vil toppe tæt på 20%. Det samme vil gælde Irland, der allerede har oplevet et dyk i bruttonationalproduktet på 10%. Dertil kommer de garantiforpligtelser, som landet har stillet overfor sparerne i irske banker. Garantierne er flerfold større end Irlands økonomi. Eneste vej ud af depressionen vil være lønnedgang og forøget konkurrenceevne. Jeg anser et decideret sammenbrud i landenes økonomier for rimeligt usandsynligt. Men sker det, vil effekten anrette store skader på den globale tillid.
Centralbankerne anstrænger sig
Regeringer og centralbanker gør deres bedste for at oversvømme markederne med ekstra penge. Effekten begynder langsomt at manifistere sig, men mangler kraft. Man kan vel bedst sammenligne situationen med, at patienten næppe dør, men stadig opholder sig på intensivafdelingen. Udskrivning og genoptagelse af dagligdagen afhænger af den reelle effekt af de ekstra nytrykte penge.
Multiplikationseffekten
For at måle effekten på pengestrømmen må vi kigge på det noget teoretiske begreb ”multiplikationseffekt”. Det fortæller os, hvor mange gange en bank udlåner hver eneste deponeret euro. I de gode gamle dage, for 18 måneder siden, udlånte bankerne 8 euro ud for hver 1 euro, der var deponeret hos dem. Med en vis ret kan man sige, at det er en af årsagerne til, at vi alle er havnet i den nuværende suppedas. Teknisk er det dog tilladt at udlåne 16 euro for hver 1 euro. I dag er billedet et helt andet. Multiplkationseffekten er 0,65 euro eller 65 centimo. Med andre ord samler bankerne penge sammen. Jeg vurderer dog, at effekten er lige akkurat stor nok til at starte genoprettelsen af den globale økonomi. Årsagen er, at pengetrykkerierne arbejder på overtid og pumper masser af ekstra penge ud i økonomien i skrivende stund.
Hastighed
Et andet forhold er hastigheden på penge. Meget firkantet sagt udtrykker hastigheden på penge, hvor hurtigt hver euro ryger ud i økonomien (til os) og dermed stimulerer økonomien. Når euroen er kommet i dine eller mine hænder, skaber den i øjeblikket ikke megen aktivitet. Det skyldes, at vi, som forbrugere, også indskrænker og puger pengene sammen. Fortsætter denne udvikling, vil det være gift for fremtiden.
Nervøst marked
Den seneste tids aktiestigninger er, efter min opfattelse, skabt af investorer (med krydsede fingre), der håber, at den spinkle stabilitet på markederne ikke forsvinder igen. Endnu ser jeg ikke de grønne kim, der indikerer bedring i sigte. Men afgjort forværres tingene langsommere end før, hvilket dog næppe er en optimistisk udtalelse. Det er min overbevisning, at de første spæde kim vil vise sig i efteråret. Tegn på en højere risikovillighed er kommet indenfor de seneste måneder. Det er bl.a. baseret på de seneste globale nøgletal. Men tilstanden er skrøbelig i bedste fald.
Et problem byttes med et andet
Multiplikationseffekten og hastigheden på penge er stadig så svag, at det kræver masser af kunstigt åndedræt fra centralbankerne. Det svarer mest af alt til en bil, der laver masser af hjulspin, men næsten står stille på vejen. Motoren render på fulde omdrejninger og dækkene hyler. På et tidspunkt får dækkene bid og bilen vil skyde frem med fuld kraft. Når det sker, går det stærkt for økonomien. Hvis ikke centralbankerne slipper gaspedalen i rette tid, overophedes motoren (økonomien) og inflationen vil stige til et niveau, vi ikke har set siden 70’erne og 80’erne.
Udfordring for investorerne
Inflationen kombineret med ekstra trykte penge vil betyde, at investorer med f.eks. lange obligationer vil se sin investering blive udraderet. Efter min opfattelse bliver et skift til aktier, ejendom og råvarer mere og mere aktuelt i den nærmeste fremtid. Jeg vurderer, at investorerne maksimalt har 12 – 18 måneder. Tro det eller ej. Faktisk kan man omlægge på de bedste vilkår i de seneste 50 år. Det vil bestå, uanset om svineinfluenzaen truer.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001