Rejser for en sundere verden

”Thanks for your mail. I am travelling and will respond slower. If things are urgent then call my mobile….. Have a nice day. Hans Henrik Kampmann.

Han tipper, der findes 500 af hans slags i hele verden, 100 i Europa og nu ikke flere i Danmark.
Investeringen i afgrøderne er bedre sydpå. Så hertil rykkede han med sin kone, syge- og sundhedsplejersken Lone, og deres to børn, Julia og Rasmus, der nu er ni og 11 år med skolegang i British College i Torremuelle, for et år siden. Den uskrevne ægteskabelige kontrakt lyder på tre år på Kysten.
”Og hvad så herefter?”
De kigger spørgende på hinanden denne lørdag formiddag, hvor vi nyder brunch, friskpresset appelsinsaft og en styrkende kop kaffe. Hans Henrik vendte aftenen i forvejen hjem fra et lyn-tilkald til Holland, som bevirkede, at han gik glip af en 60 års fødselsdagsfest hos en genbo i deres urbanisation, Benamar, Torrequebrada, Benalmádena Costa.
Lone har anbefalinger fra den danske sundhedsstyrelse med i bagagen og er gået i gang med privatkunder på Kysten. Så måske bliver de her endnu længere.

Professor i planter
Vi vælger at titulere Hans Henrik Kampmann som ”professor i planter” – også for at bringe læserne på sporet af hans virke, som han selv kort beskriver således:
”At lave sorter, der giver sundere og bedre smagende frugter og grønt uden rester af sprøjtemidler og til en så lav pris som muligt”.
”Et hårdt marked i international konkurrence uden støtteordninger, hvor priserne til stadighed skal holdes nede. Vi må altid søge det bedst mulige kompromis mellem produktivitet og kvalitet. Kommer vi med et produkt (en sort), der kan dyrkes helt uden sprøjtning eller har en himmelsk smag, vil udbyttet oftest være for lavt og produktionsprisen ikke konkurrencedygtig”, siger han, hvis reelle funktion er global teamleder for forskere, der også i planteverdenen gør brug af DNA-teknologi som hjælpeværktøj – men dog ikke i gensplejsning.
Med udgangspunkt fra Almería leder han produktudviklere (planteforædlere) indenfor Cucubit-familien (melon, vandmelon, agurk og squash) og er også selv aktiv udvikler i verdensfirmaet Syngentas Seeds. Hans medarbejdere findes foruden i Spanien, Europas vinterhave, i Tyrkiet, Israel, Frankrig, Mexico, Holland, Kina, Korea og Indien.
Det bliver til rundt regnet 120 rejsedage om året og 2-3 ugentlige køreture fra Benalmádena til Almería.

Et paradis at arbejde i
Hans Henrik Kampmann viser engageret og stolt rundt på udviklingscenteret for nye plantesorter i Almería og aflægger også producenter et besøg. Fortæller om hvad der foregår bag al den uskønne plastik, vi kan se fra vejen, når vi kører østpå forbi Poli Ejido.
Og om glæden ved hans arbejde:
”At fremstille et godt produkt med altid bedre smag, sprøjtet mindst muligt, som markedet vil have”, er det enkle svar.
Han er især specialiseret i produktudvikling af planter med høj resistens overfor sygdomme og i hvordan man kombinerer dette med både høj produktivitet og høj kvalitet. De seneste ændringer i dyrkningsmetoder i Almería mod mindre brug af pesticider har betydet en eksplosion i efterspørgslen på helt nye sorter med maksimal resistens mod sygdomme. Almería har halveret brugen af sprøjtemidler de sidste tre år og det har skabt et stort og stigende behov for produktive sorter, der skal sprøjtes så lidt som muligt.
”Så for en som mig er det lidt af et paradis at arbejde i – store udfordringer, stor efterspørgsel og gode ressourcer. Gør man det godt, kan man hurtigt skaffe sit firma en indtjening på flere millioner euro. Der er meget store muligheder for en hurtig succes og vi er godt i gang.
Og i bund og grund er noget af det bedste, man kan opleve her i livet jo, at der er stor efterspørgsel på det, man laver,” fastslår han.

Almería verdens største drivhus
Producerer for 1,4 mia. euro

Almería er verdens største drivhusområde. Her er for tiden 25.500 hektar. Til sammenligning er der i Danmark i alt ca. 500 hektar drivhus og i Holland 5.000.
Egnen producerer peberfrugt, tomat, agurk, melon, aubergine, squash, pralbønner og vandmeloner som de vigtigste kulturer. Størst er peberfrugt, tomat og agurk, som tilsammen udgør næsten 80% af arealet.
Almería producerer ca. 3.000.000 tons grøntsager, hvoraf ca. 2.000.000 er til eksport. Værdien af produktionen i afregningspriser er ca. 1,4 mia. euro om året.
30% af arbejdskraften eller 20.000 personer kommer udefra med Marokko som hovedleverandør, men også med Rumænien, Equador og Lithauen som vigtige leverandører. Almería kunne slet ikke fungerer uden disse migrant-arbejdere, der typisk tager sig af det hårde fysiske arbejde.
Almería eksporterer til Mellem- og Nordeuropa i perioden september-juni og har også eksport til USA og Rusland. Den absolut vigtigste eksportperiode er oktober-marts, hvor egenproduktionen i nord er begrænset. Kun tomatproduktionen på Sicilien og i Marokko tåler sammenligning, men de ligger således under halvdelen af den spanske tomatproduktion.
Spanske frilandsgrønsager som brokkoli, salat, blomkål og melon kommer primært fra Murcia- og Madrid-områderne, mens f.eks. gulerødder og porrer er fra Cádiz-regionen. Også Italien og Frankrig er godt med på dette felt.

Endnu mere rejseri
Også da Hans Henrik Kampmann arbejdede udfra Danmark blev det til meget rejseri.
”Det var hårdt, da børnene var små, men Lone er heldigvis stærk”, siger han. En styrke som måske bevirker, at de bliver mere end de aftalte tre år i Spanien.
”Jeg kunne godt arbejde med base i Danmark, men så ville der blive til endnu mere rejseri.
Og livskvaliteten er altså noget højere her – f.eks. udelivet, det internationale miljø og de gode skoler og ikke mindst de mange dynamiske mennesker, vi omgås,” konstateret han og, slukker for computeren. En ny rejse venter.

Syngenta om sig selv
Syngenta er en af verdens førende virksomheder med mere end 24.000 medarbejdere i over 90 lande, og dedikeret til formålet ”Bringing Plant Potential To Life” – at bringe plante-potentiale til livet. Gennem verdensklasses videnskab, globale rækkevidder og engagement overfor kunderne, bidrager den til at øge afgrødernes produktivitet, beskytte miljøet og forbedre sundhed og livskvalitet.
Syngentas medarbejde har en stor indvirkning på sundhed og velvære af lokalsamfund i hele verden. De arbejder i en fokuseret stærk samarbejdsbaseret kultur og drager fordel af den uddannelse, udvikling og inspirerende kolleger, man forventer at finde i en hurtig voksende virksomhed.

Lidt mere om Kampmann
Fynbo med ophold på landbohøjskolen i København.
1983-1990: Uddannelse på Master of Science, Horticulture (hortonom), Royal Agricultural University i København. Specialiseret i planteforædling og plantesygdomme.
1990-1994: Ph.D. studerende (erhvervsforsker) på den kgl. Veterinære Landbohøjskole.
1996-1997: Mellemøst-studier på Odense Weekend Universitet.
1998-2002: Ansat som udviklingschef i grøntsagsafdelingen hos Dæhnfeldt A/S i Odense og selv udvikler indenfor agurk, blomkål og rucola.
2002-2004: Udstationeret for Dæhnfeldt A/S i Málaga, som udviklingschef med fokus på udvikling af firmaets spanske aktiviteter.
2004-2005: Chef for et team på 25 medarbejder involveret i produktudvikling af salat i Rijk Zwaan BV i Fijnaart i Holland.
2005-2008: Chef for produktudvikling og produktion hos Dæhnfeldt A/S.
2008- ??? Development manager hos Syngenta, Almería, Spanien, med bopæl i Benalmádena.

Interesser:
Rejser, fodbold, kunstmaling, mad- og fødevare produktion og skal-samling.
Sport:
Løb, tennis og badminton, dykning og fiskeri, fodbold, skiløb og skak.

Vi spurgte Hans Henrik Kampmann om:
– Hans holdning til økologi?
– Det bedste, der kan ske?
– Om et aktuelt problem?

Respekt for økologerne… selvom de ikke løser hovedparten af problemerne
”Jeg har meget stor respekt for, at økologerne har fået sat kvaliteten på dagsordenen og vundet bredt gehør for deres synspunkter”, pointerer Hans Henrik Kampmann.
”Prispresset gør det svært for de konventionelle producenter at manøvrere og fremskridtene – f.eks. bedre smag og mindre forbrug af sprøjtemidler – sker derfor væsentlig langsommere, end de kunne gøre. Økologerne har længe været gode til at sætte disse ting på dagsordenen og vundet accept af, at man skal betale mere for kvalitetsprodukter, og de har også været gode til at finde nye og spændende produkter. De har gjort det godt og fået en god støtte fra medier og politikere.
Problemet for dem er, at forbruger-gruppen stadig er ret lille og, på trods af over 30 års massiv mediepåvirkning, ikke vokser ret meget. Det er svært at se økologien vokse meget udover de 5-10% af markedet, den har i dag. Det skyldes nok pris og at mange ikke er helt overbevist om fundamentet under de økologiske holdninger, der jo er ret trods-baserede, og at mange ikke er særlig interesseret i disse ofte komplicerede spørgsmål”, mener Kampmann.
”Der er ikke videnskabelige forsøg, der beviser, at økologiske produkter er sundere, og de økologiske sprøjtemidler af biologisk oprindelse er ikke gennemtestede, som de kemiske sprøjtemidler er.
Derfor er min holdning, at der kunne være mere fokus på, hvordan vi kan øge tempoet i fremskridtene inden for de 90-95% af produktionen, der ikke er økologisk. Jeg anerkender fuldt og helt økologernes resultater og projekt, men tror på den anden side heller ikke, at de sidder med løsningen til hovedparten af problemerne.

Producenter lever på bankens nåde – forbrugerne skal stille højere krav til produkterne
På spørgsmålet om, hvad der er det bedste, der kan ske for Hans Henrik Kampmann i hans arbejde, svarer han:
”Der er et stort pres på producent-prisen på frugt og grønt og derfor er branchen meget fokuseret på høj produktivitet og reduktion af omkostninger – det er ren overlevelse for de fleste producenter i disse år. Mange er helt afhængig af bankens nåde. Der har ikke været tjent mange penge i flere år. Fortjenesterne har ligget i supermarkedsleddet i kraft af deres enorme ”buying power” og de mange konkurrerende udbydere – og intet tyder på, at det vil ændre sig i fremtiden..
Derfor kan det være svært at komme igennem med bedre kvalitet (bedre smag, mere resistens=mindre sprøjtemidler) og nye koncepter, hvis ikke man lever op til kravet om høj produktivitet. Der er også ret begrænset risikovillighed og begrænsede marketingbudgetter, så produktet skal næsten sælge sig selv.
Men det lykkes alligevel ind imellem at komme med produkter, der virkelig bringer bedre kvalitet i form af bedre smag og tekstur eller er produceret med mindre brug af sprøjtemidler. Og når det lykkes er det en dejlig følelse – det er det bedste.
Men en øget forbrugerbevidsthed om mulighederne for bedre kvalitet for en beskeden merpris kan også hjælpe til med at få det på markedet, og derfor er mere dialog med forbrugerne vigtig”.
Og så tilføjer Hans Henrik Kampmann:
”Forbrugerne har dog økonomisk vundet på prispresset. Frugt og grønt koster i direkte priser ca. det samme som i starten af 80’erne. Det vidner om, at produktivitetsstigningen har holdt takt med inflationen og lønudviklingen.
Det gælder vist ikke for nogen andre varegrupper. Mig bekendt.”

Det gik agurk
De fleste kender nok skoleagurken. Det er en mini-agurk, man kan købe i Danmark og som typisk bruges til at give børnene med i skole. Den har sød smag og er meget sprød.
Det er Hans Henrik Kampmann, der har stået bag udviklingen af sorten. Typen er kendt fra Mellemøsten, men den smager ret syrligt.
Kampmann fortæller:
”Vi besluttede på min tidligere arbejdsplads, Dæhnfeldt i Odense, at lave en mere sød og sprød sort til det nordeuropæiske marked. Den kom i 1999, hedder ”Ilas” og giver et højt udbytte og skal ikke sprøjtes mod meldug-svampen.
Vi fik to gartnere med på ideen og de startede dyrkningen. Både Coop og Dansk Supermarked har troet på den og i dag udgør skoleagurken næsten 20% af agurkemarked i Danmark. Det er et godt eksempel på en succesfuld nyudvikling.
Men i år er der kommet en konkurrentsort, der ligner den, men som ikke har den søde smag og sprøde tekstur. Men smager som en typisk Mellemøstlig sort. Ret bitter og syrlig. Den er kommet i butikkerne, men er desværre med til at give et forkert billede af skoleagurk-konceptet. Den smager ikke, som forbrugerne forventer og kan risikere at skuffe dem.
Det er et typisk problem, vi har som nyudviklere. Vi tages ind på markedet og får succes, men der kan senere komme produkter, der godt nok ligner udenpå, men som ikke er det, forbrugerne går efter, og dermed svækkes konceptet. Det er sket mange gange før.
Et aktuelt eksempel på, hvad jeg har inde på livet”, siger Hans Henrik Kampmann.