Månedens profil: Under huden på Lars Bach

Selv mener han, at hans værste karaktertræk er perfektionismen, der kan drive alle til vanvid. Denne side af ham kan han dog utvivlsomt takke for, at han allerede som 32-årig kan skrive professionel ishockeyspiller, boligudlejer og bygherre på sit resumé, at han har dykket ved det rigtige koralrev i Australien, kender Thailands bedste strande og føler sig lige så hjemme i London som i København, og for at han kan skrive et af de varme postnumre i Marbella på sit visitkort.

Lars Bach er én af de privilegerede – det erkender han gladeligt – der kan tilbringe sin tid som og hvor han vil, og han har valgt at bruge størstedelen af den på et byggeprojekt i Benalmádena, på en hockeybane i Fuengirola og i huset i Nagüeles.
Det er de ca. 200 af årets dage. De andre bruges på rejser for fornøjelsens skyld og på forretninger i Brasilien, London og København.
Han er født og opvokset i Frederikshavn.
Han havde, hvad han selv kalder for en almindelig opvækst, med almindelig skolegang og alt det dér. Også en almindelig far, som tog Lars med til foldbold, så snart knægten selv kunne binde støvlernes snørebånd. Som otteårig fik Lars dog et par skøjter på fødderne og en ishockeystav mellem hænderne, og det var så det.
”Jeg brændte virkelig for ishockeyen, som er en stor sport i Frederikshavn, og som 14-årig valgte jeg at koncentrere mig om denne sport. Vil man noget seriøst med en sportsgren, må man koncentrere sig om den. Og det ville jeg,” fortæller Lars. Samtidig gik han på gymnasiet, hvor han ikke overraskende valgte den matematiske linje.
Han begyndte at spille professionelt, og på et tidspunkt blev han tilbudt at komme på et ishockeygymnasium i Sverige (sådan nogle har man altså der), men forældrene sagde nej. ”De mente, at det var vigtigere for mig at tage min gode danske studentereksamen, og deres beslutning skuffede mig så meget, at jeg fra den ene dag til den anden droppede ishockeyen,” siger han.
Forældrene er forlængst tilgivet. Men det er først langt senere i historien.

Universitet, café og solcentre
Han tog sin studentereksamen, og derefter valgte han at fortsætte på universitetet – overraskende nok den naturvidenskabelige linje – i Århus. Kemi, fysik og biologi passer på en eller anden måde ikke til Lars Bach. Det gjorde det da heller ikke, og allerede efter det første år vidste han, at han var gået forkert i byen.
”Det var et tidskrævende studie. Vil man tage en uddannelse på universitetet, må man naturligvis være indstillet på at bruge kræfter på det, men så skal det også være rigtigt. Det var det ikke for mig. Jeg gav det yderligere et år, men så sprang jeg fra,” siger han uden den store fortrydelse.
Da han var 20 år, flyttede han hjem til Frederikshavn igen, hvor han åbnede en café. ”Jeg havde fået så megen inspiration fra cafelivet i det store Århus, og den måtte jeg bare omsætte. Cafeen havde levende musik og spændende mad, og den blev hurtigt et tilløbsstykke,” fortæller han om sit første forsøg som entreprenør.
Han genoptog ishockeyen, han havde fået spillelysten tilbage. På trods af fem års fravær lykkedes det ham at spille sig op på førsteholdet.
Det med at være entreprenør havde bidt sig fast i ham, og inden for en periode på bare to år opbyggede han et helt imperium af solcentre. Seks af slagsen i Jylland og fire på Sjælland. ”Det var solcentre med integrerede skønhedssaloner og frisører, og alt var af meget høje standarder,” forklarer han. Ikke overraskende.
Når man er godt 20 år gammel, er det også på tide at få sit eget hus på landet. Det mente Lars i hvert fald. Han købte en ejendom nord for Frederikshavn. Den kostede 200.000 kroner, og han brugte samme beløb på at renovere stedet. Alt blev sat i stand. Så sad han der et år, indtil han ikke længere magtede savnet af bylivet. Han solgte huset for 700.000 kroner.
”Gisp, tænkte jeg, kan man virkelig tjene så mange penge på at handle med huse?” mindes han.

Et hus bliver til 150 ejendomme
Cafeen blev afhændet, og solcentrene røg samme vej. Han begyndte i stedet at opkøbe ejendomme i flere nordjyske byer. Og hvorfor købe enkelte huse, når man kan købe ejendomme med adskillige boliger. ”Det er meget enklere og dermed billigere, når håndværkere skal renovere flere lejligheder på én gang. Jo flere, jo bedre,” siger personificeringen af sund, økonomisk fornuft.
Og i stedet for at købe, renovere og derefter sælge igen, valgte han at udleje lejlighederne. På et tidspunkt stod hans navn på 150 skøder.
Der var altid en venteliste på 30-40 personer til hans lejligheder.
”Folk sagde, at jeg brugte for mange penge på gode materialer, at jeg renoverede lejlighederne, som om jeg selv skulle bo der. Men jeg tror på, at det kan betale sig i det lange løb. Gode materialer holder længere, og lejere har en tendens til at passe bedre på tingene, når de på forhånd er i orden,” insisterer Lars, der tog denne filosofi med sig til Spanien.

Søger flere udfordringer
For snart fire år siden rykkede det igen i Lars. Han måtte have flere udfordringer.
”Jeg kunne ikke opnå mere i Nordjylland, og jeg var endnu ikke klar til at slå mig ned og få kone og børn. Så jeg valgte at sælge alt, hvilket jeg gjorde, da markedet var rigtigt,” fortsætter Lars, der forlod Frederikshavn og drog ud for at se, hvor næste projekt skulle føres ud i livet.
”Jeg tog til Frankrig, men franskmændene er altså svære at kommunikere med, og så får man ikke meget for pengene der. Jeg var også i det nordlige Brasilien, og selvom jeg håber en dag at bygge huse dér, mente jeg alligevel, at det lå for langt væk. Så kom turen til Spanien. Jeg landede i Málaga en dag i slutningen af november, klokken var 19.30 og her var 20 graders varme. Det var selvfølgelig ikke den eneste årsag til, at jeg valgte at flytte hertil, men det var nok i det øjeblik, jeg traf den endelige afgørelse,” forklarer han.
Blandt de andre årsager nævner han den nye lufthavnsterminal, de nye forbindelser med hurtigtog fra Málaga til Madrid og Barcelona, den nye havn og metro i Málaga, hvilket, mener han, sender nogle gode signaler og skaber vækst på Costa del Sol.
Afgørelsen var truffet, og han og faren satte i gang med at lede efter en byggegrund, og valget faldt på en plet, der ligger ved det buddhistiske tempel og få minutters gang fra Benalmádena Pueblo. Beliggenheden og den fantastiske udsigt over havet og Fuengirola var afgørende faktorer. Adressen er Retamar, og projektet Retamar Santa Matilde, som består af 22 luksuriøse villaer, stod færdigbygget i 2008. De første huse er allerede solgt.

I dag og i morgen
Lars har desuden opkøbt en række ejendomme i Københavns centrum, som han er i gang med at modernisere, men han bor størstedelen af året på Costa del Sol, hvor han plejer Retamar Santa Matilde. Han sælger nu nogle af husene som ”deleboliger”, hvormed man køber et hus sammen med familie eller venner.
”Mange bruger kun deres bolig her i 10-12 uger om året, og på denne måde kan de i stedet for at have en almindelig lejlighed, være medejer af og bo i én af Kystens flotteste villaer. Vi er først begyndt at lancere konceptet for nyligt, men der er allerede stor interesse,” forklarer Lars, der også planlægger at udvide Retamar Santa Matilde. Han er derfor på jagt efter yderligere grund i nærheden, for der at bygge dobbelthuse på 160 m2 og rækkehuse på 120 m2. ”Så har vi noget for enhver pengepung og ethvert temperament,” forklarer han.
Udover arbejdet og rejserne finder han tid til et par gange om ugen at spille hockey i Fuengirola.
”Og hver fredag spiller jeg ludo med en flok venner,” siger han.
”Er der mon mere for dig at opnå?” undrer vi.
”Jeg kan stadig tænke på, hvad der ville være sket, hvis mine forældre havde givet mig lov til at tage på ishockeygymnasium i Sverige. Naturligvis har jeg da for længst tilgivet dem, og måske havde jeg i stedet for Spanien siddet et eller andet sted i Sverige i dag,” forklarer Lars – underforstået, at det ville måske ikke have været så spændende. Han fortsætter: ”Jeg savner mine venner derhjemme. Og så er jeg single, har ingen børn og heller ingen på tegnebrættet, jeg har jo prioriteret nogle andre ting.” Hans håb er en dag at få både kone og børn, men det bliver – ifølge planen – først efter yderligere en årrække i Spanien og gerne nogle år i det nordlige Brasilien, hvor han planlægger på et tidspunkt at sætte et byggeprojekt i gang.
Både udvidelsen af Retamar Santa Matilde og projektet i Brasilien vil blive udført efter Lars’ perfektionistiske principper, som han altså mener, er hans mindst klædelige karaktertræk. ”Det mest positive ved mig er nok, at mine venner og min familie altid kan regne med mig, og det ved de,” siger han, allerede med det ene ben ude af døren. Han skal tilbage til Benalmádena, hvor han skal mødes med et Tv-hold fra DK 4, som skal producere et program om ham, Retamar Santa Matilde og Costa del Sol.

Læs mere
Om Retamar Santa Matilde på www.retamarsantamatilde.com.