Det danske magasin i Spanien
Málaga CF marts 2010

Havde succes i Málaga – fyret i Betis i Sevilla. Nu slapper Antonio Tapia af i sin hjemby Fuengirola.
Den 50-årige Antonio Tapia, som med stor succes førte Málaga Club de Fútbol frem til en 8. plads i La Liga i sidste sæson, er blevet fyret i 2. divisionsklubben Betis i Sevilla, hvortil han og hans kone var flyttet.
Nu er de tilbage i deres hjemby Fuengirola, hvor Tapia nyder tilværelsen efter et skidt halvår i Betis. Kontraktmæssigt må han ikke starte i en anden klub før næste sæson. Han er afløst af Victor, en rutineret Liga-træner. Det er Tapias tredje træner-fyring. Tidligere er han røget ud i såvel Ejido og tidligere i Málaga CF. I denne klub havde han på et tidspunkt også stor succes i spidsen for klubbens 2. hold, der dengang spillede i den næstbedste spanske række.
La Liga har i denne sæson budt på seks træner-fyringer. I Xerez, Zaragoza, Valladolid, Atlético Madrid, Almería og senest i Villarreal.

Vestjysk besøg på La Rosaleda

16 piger under fysioterapeutuddannelse på Esbjerg University College Vest besøgte i sidste måned Málaga Club de Fútbol på La Rosaleda stadion. Under deres uddannelsesvisit i Málaga dukkede de på må og få op i Málaga CF, hvor de til deres egen overraskelse blev modtaget med åbne arme.

Klubfunktionæren, Paco, viste dem rundt i enhver krog af stadionbygningen, hvorunder de fik mulighed for at se klubbens fysioterapeuter og læger arbejde med La Liga-spillerne efter træning. De var meget benovede og taknemmelige.
De fik også hilst på Málaga CFs danske spiller, Patrick Mtiliga.
Under opholdet i Málaga besøgte de endvidere hospitaler og private klinikker, ligesom der blev tid til at overvære La Liga-opgøret Málaga CF – Deportivo La Coruña. Deres besøg blev foreviget i spanske aviser.


Málagas seneste La Liga-resultater
24. januar: Real Madrid – Málaga CF 2-0.
31. januar: Atlético Madrid – Málaga CF 0-2.
7. februar: Málaga CF – Deportivo La Coruña 0-0
14. februar: Racing Santander – Málaga CF…
21. februar: Málaga CF – Espanyol…
Efter redaktionens slutning – den 28. februar – tog holdet til sæsonens sværeste udekamp mod mesterholdet FC Barcelona.

Inden denne kamp lå Málaga CF nr. 12 med 27 point for 23 kampe.

I marts lyder Málaga CFs program:
7. marts: Málaga CF – Xerez
14. marts: Almería – Málaga CF.
21. marts: Málaga CF – Villarreal.
28. marts: Málaga CF – Tenerife.


Tribunepladser fås hos Le Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i Danmark er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-fodbold på La Rosaleda stadion i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
La Peña de Dinamarca er den eneste officielle danske supporterklub for Málaga Club de Fútbol med fast tilholdssted i den danske restaurant Casa Danesa, Club Danés, på Mijas-vejen. Herfra køres i bus til kampene på La Rosaleda. Kontakt tlf. 617 700 424 eller 952 66 81 16.
La Peña de Dinamarca støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena.


Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.