Turen gaar til La Mancha

Her står jeg, Jeanett nede i kælderen, hvor vinene ældes på henholdsvis amerikanske og franske fade.

Castilla-La Mancha er en af Spanieins autonome regioner. Den ligger centralt i landet, og er med en udstrækning på 79.463 km² den tredjestørste autonome region i landet (efter Castilla y León og Andalusien). I folketal er den imidlertid kun den niendestørste.

Geografi
Den selvstyrende region Castilla-La Mancha strækker sig over store dele af den sydlige halvdel af Den Iberiske Halvø. Regionen ligger på en højslette og grænser mod nord til de selvstyrende regioner Madrid og Castilla y León, mod øst til Aragonien og den selvstyrende region Valencia, mod syd til Murcia og Andalusien, og mod vest til Extremadura.

Her ses de store ståltanke med 500.000 liter i hver. Her foregår gæringsprocessen af druerne efter presning. Det er dyrt at holde disse mange tanke kolde og Jorge fortæller at vinhuset betaler mere end 228.000 euro i elektricitet om året.

Topografisk kan regionen inddeles i to områder: på den ene side en højslette i ordets egentlige betydning, og på den anden, et vidtstrakt slettelandskab med ganske få variationer. I dette ensartede landskab findes de højeste punkter i Toledo-bjergene, med højdedrag som Las Villuercas (1.601 m) og Rocigalgo (1.447 m). Ellers ligger de bjergrigeste egne i Det Centrale Bjergsystem, De Iberiske Bjerge og Sierra Morena, der med sine mange udløbere danner en naturlig grænse for regionens højslette. Nogle af disse udløbere er Sierra de Gredos og Serranía de Cuenca, der strækker sig over mod De Iberiske Bjerge, bjergområderne syd for byen Ciudad Real, der strækker sig i retning af Sierra Morena, og bjergene syd for byen Albacete. Castilla-La Mancha gennemstrømmes af nogle af halvøens største floder. Floderne Tajo og Guadiana løber mod vest, mens Júcar, som er regionens tredjevigtigste flod, løber mod øst. I Serranía de Cuenca er det især værd at lægge mærke til bjergformationer som La Ciudad Encantada, Los Callejones de las Majadas og Las Torcas, der alle er opstået ved erosion.

Kort om Castilla-La Manchas køkken
Det næststørste landbrugserhverv i Castilla-La Mancha er fåreavl. Den berømte og Spaniens mest solgte ost, er et resultat af dette: Queso Manchego. De lokale fortæller, at man tidligere, da vinene fra området ikke var særlig gode, bød indkøbere fra andre lande på manchego ost, for at de skulle prøve vinene og hermed kunne få den ikke alt for gode vin solgt på eksportmarkedet.
Castilla-La Mancha er også området, hvor man dyrker krokus – masser af dem, for det handler nemlig om safran, et af de dyreste krydderier i verden. Det er krokusens støvfangere, der bliver tørret til det dyre krydderi, der farver alting gult. Lam i kasserolle er en anden lokal specialitet. Og Pisto Manchego (en slags ratatouille). I sæsonen er det kanin i vinsovs, eller »Perdiz en Escabeche« (agerhøne i krydderlage). Det typiske søde er her specialiteten fra Toledo: »Figuritas de Mazapán«, marcipan skåret i små figurer.

Her ses en lille del af de store installationer og teknologi, som vinhuset har invisteret i de sidte par år.

La Mancha – vinområdet
La Mancha er den største vinregion i Europa.
Området, der strækker sig fra Madrid i nord til bjergene omkring Valdepeñas 200 kilometer længere mod syd, dækker i alt et areal på ikke mindre end 170.000 ha. Her fremstilles halvdelen af alle spanske vine.

Vi er i Don Quijotes land. Det er her, han sammen med sin trofaste væbner kæmpede mod vindmøllerne.

Ordet Mancha kommer fra maurisk og betyder knastør – en meget rammende beskrivelse af betingelserne for vindyrkning i området.
Nedbørsmængden er sølle, 300 til 400 mm om året, der samtidig falder meget uberegneligt, og temperaturerne ligger sommeren igennem på 40 grader i skyggen.
Den mest plantede drue er Airen, som kan modstå tørken, mens de røde vine dyrkes på Monastrell, Garnacha, Cabernet Sauvignon, Merlot og hovedsaglig Tempranillo.

Flaskerne står klar til påfyldning af vin.

Udbyttet er lavt, og det samme er priserne endnu.
La Mancha er et navn, som man tidligere forbandt med bulkvin, vin til destillation eller vin der bare skulle drikkes lokalt, men i 1970’erne skete der revolutionerende ting, som vi så resultatet af i løbet af 1980’erne. Mens jordpriserne steg alle andre steder, så faldt priserne i La Mancha og flere kapitalstærke investorer så fremtidsmulighederne og byggede moderne vinerier med al tænkeligt teknisk udstyr.

Sammen med Jorge prøver vi vinene fra 2009, som endnu kke er hældt på flaske.

Succesen er oplagt, fordi jorden på den spanske højslette er billig. Det er arbejdskraften også, og samtidig har man mulighed for en dyrkningsform, som kun kræver halvt så meget mandskab, som for eksempel i Nordspanien. Det tørre og varme sommerklima og de kolde vintre gør livet besværligt for skadedyr, og derfor sparer man næsten helt de dyre sprøjtegifte. Vi er så tæt på økologisk dyrkning, som man kan komme.
Sammenholdt med en kolossal udvikling i den tekniske vinificering siden midten af halvfemserne er vine fra La Mancha blandt de bedste køb i Europa i dag.

 Besøg på vinhuset Yuntero

Vi bliver modtaget af vinhusets “Winemaker” Jorge Jimenez, som viser os rundt og fortæller lidt om fortid, nutid og fremtid.

Vinhuset Cooperativa de Nuestra Señora del Jesús del Perdón blev etableret helt tilbage i 1954 af 12 vinavlere. I dag er der mere end 650 medejere og 28 ansatte, som tager sig af af dette kæmpe store vinhus med mere end 4600 ha. land.
Selv om de er mange om foretagenet er man enige om, at det er kvaliteten, der gælder, og derfor er dette vinhus det, som betaler den højeste pris for druerne til medejerne i hele La Mancha.

Den ældste bygning fra 1954. Nu bliver den lavet til et lille vinmuseum, da de nye bygninger for længst har taget over.

Vinene, som huset producerer går under navnene Yuntero, Mundo de Yuntero og Lazarillo her på det spanske marked.
Fra dette vinhus kom de allerførste flasker med vin med DO (denominación de Origen) La Mancha.
I 2009 blev der fra dette vinhus høstet 41 millioner kilo druer, hvoraf 80% blev solgt som bulkvin og de sidste 20% blev lavet til vin på flaske (ca. 3 millioner flasker).
Vi har handlet med Yuntero i snart 20 år og én ting er sikker, her får man noget for pengene. Skønne vine til de helt rigtige priser.
Alle vinene kan købes hos Birdie Vinos.

Fototekst Billed no. 555
Sammen med Jorge prøver vi vinene fra 2009, som endnu ikke er hældt på flaske.

Fototekst Billed no.549
Her ses de store ståltanke med 500.000 liter i hver. Her foregår gæringsprocessen af druerne efter presning. Det er dyrt at holde disse mange tanke kolde og Jorge fortæller, at vinhuset betaler mere end 228.000 € i elektricitet om året.

Fototekst Billed no.548
Her ses en lille del af de store installationer og teknologi, som vinhuset har investeret i de sidste år.

Fototekst Billed no. 540
Flaskerne står klar til påfyldning af vin.

Fototekst Billed no. 553
Jorge, Miguel Angel og Jeanett foran den ældste bygning fra 1954. Nu bliver den lavet til et lille vinmuseum, da de nye bygninger for længst har taget over.

Fototekst Billed 560
Her staar jeg, Jeanett, nede i kælderen, hvor vinene ældes på henholdsvis amerikanske og franske fade.

Jeg sender ogsaa et par fotos af de mest vigtige vine fra huset, dem kan I jo saette hvor det passer jer. Det bliver forst lidt senere da de er lidt langsomme til at faa dem sendt fra bodegaen, men saet lige lidt plads af dem, ok til -.