De mange, baskiske spørgsmål

Vi søger ofte svar på spørgsmålet om, hvorfor baskerne mener, at netop de har ret til en egen stat, og hvorfor de burde kunne separere et Spanien, der på godt og ondt har hængt sammen i over 500 år.
Det drejer sig ikke om ETA, selvom emnet naturligvis ikke kan forbigås.
Vi har fået mange svar. At baskerne er Europas ældste folkeslag, at deres sprog er unikt, at man godt kan være separatist og stadig tilhænger af et samlet Europa. Vores jagt på den fulde forståelse har nu taget os til Bilbao og partiet PNV, der siden dets grundlæggelse tilbage i 1895 har kæmpet for et selvstændigt Baskerland.

Baskerlandet skal regeres af baskere, og vi skal skabe en egen nation – med egne grænser og egne pas – indenfor det europæiske fællesskab…

Joseba Aurrekoetxea har været involveret i PNV og baskisk politik i 30 år.

Ordene er Joseba Aurrekoetxeas. Han er tidligere senator, og nu ansvarlig for den politiske strategi i PNV (Partido Nacionalista Vasca), det baskiske nationalistparti, der i over et århundrede har haft en egen stat øverst på manifestet, og som i 30 år – fra demokratiets genindførsel og frem til sidste år – regerede Europas mest uroplagede region.
Vi befinder os på femte sal i konferencelokalet i partiets hovedkontor midt i Bilbao. ”Jeg sidder normalt for bordenden,” griner Joseba Aurrekoetxea og peger mod enden af mødebordet. Det kræver måske en forklaring, da de fleste vil påstå, at den plads må tilhøre Iñigo Urkullu, der er “presidente” for PNV. Og i det sidste vil de have ret. Men, mens andre partier, som for eksempel den landsdækkende del af PP, har Mariano Rajoy som både formand og spidskandidat, har PNV delt disse opgaver mellem to personer, Urkullu og Aurrekoetxea.
Han er parat til at fortælle alt om PNV og de nationalistisk stemte baskerne, hvis interesser hans parti repræsenterer. PNV går åbent og uden at efterlade nogen tvivl om sagen ind for et selvstændigt Baskerland. Og det Baskerland skal ikke kun bestå af de tre provinser, Álava, Guipúzcoa og Vizcaya, som i dag udgør regionen País Vasco, men hele det baskiske område, der også inkluderer regionen Navarra og de franske områder Baja Navarra, Labourd og Soule.
”Vi lever i meget interessante tider,” fortsætter Joseba, som om der ikke altid har været ”interessante tider” i Baskerlandet, men han refererer naturligvis til ETA’s nyligt erklærede våbenhvile.

Meget lidt sympati for ETA
Meddelelsen fra Europas sidste bevæbnede terrororganisation, som gennem 50 år har plaget regionen med pengeafpresning og 829 mord, blev også mødt med et gran salt hos PNV, der konsekvent har fordømt ETA’s terrorisme. At ETA-medlemmerne vil det samme som PNV, er der dog ingen tvivl om. Et selvstændigt land. Det er metoden, man er uenige om.

Den baskiske politiker poserer under PNV’s skjold med La Danesas udsendte.

”Våbenhvilen er ikke uvigtig. Men vi har i så mange år ventet på en varig fred, at vi har en lidt bitter-sød fornemmelse for denne våbenhvile. Der har tidligere været 11 kortvarige våbenhviler og tre langvarige. Da José Luis Zapatero kom til magten, indgik han dialoger med organisationen. Jeg var med til nogle af møderne. Det var frustrerende, og dialogen stoppede jo også med bomben i Madrid. Nu må vi i første omgang se, om de også stopper afpresningerne. Vi er bange for, at de fortsætter,” siger Joseba, hvis svar på mit næste spørgsmål kommer uden tøven:
”Nej. Jeg har bestemt ingen sympati for ETAs bevæbnede kamp. Intet kan forsvare det. Og de gør meget mere ondt end godt for det baskiske folk. De skulle hellere bruge energien på at kæmpe indenfor de demokratiske rammer.
Som person og basker kan jeg dog have en vis sympati for dem, de er forvirrede mennesker, som er kommet på afveje.”

Kæp i hjulet på den demokratiske vej
Men hverken den fredelige og demokratiske eller den væbnede terror har givet baskerne deres selvstændighed. Og sidste år stak de baskiske afdelinger af de to landsdækkende partier PP og PSOE en kæp i hjulet på PNV’s demokratiske vej mod en selvstændig stat ved sammen at forme en lokalregering ledet af Patxi López fra sidstnævnte parti.
Joseba mener dog ikke, at koalitionen vil vare så længe, da samarbejdet mellem de to partier, der som bekendt har meget lidt tilfælles – faktisk kun er baseret på en fælles interesse for at holde PNV ude og dermed holde en demokratisk og fredelig selvstændighedsbevægelse fra døren.
”Vi så koalitionen komme. PSOE og PP forsøgte sig med det samme i 2001. Det var i øvrigt med Mayor Oreja som frontmand,” siger Joseba med reference til den konservative politiker med fornavnet Javier, som kommer fra San Sebastian. Det lykkedes ikke, og i dag sidder Mayor Oreja øverst i PP’s europakorps.
Men PNV måtte overlade regeringen til PSOE (på disse kanter PSE-EE) og PP, og posten som lehendakari gik fra Juan José Ibarretxe til Patxo López. PNV har dog 30 pladser i det baskiske parlament, mens PSOE og PP har hhv. 25 og 13 mandater, så PNV er stadig det parti, som har den største opbakning. På mit spørgsmål om varigheden af koalitionsregeringen, svarer baskeren: ”Meningsmålingerne siger, vi ville få flere stemmer, hvis der var valg i dag. Men det med meningsmålingerne betyder altså ikke så meget.”

Vil baskerne selv være selvstændige?
Baskernes meninger får os ind på spørgsmålet om, hvorvidt de egentlig selv ønsker en selvstændig stat, eller om det kun er politikere og terroristers ønsker for at kunne forsvare deres egen eksistens.
”Meningsmålinger er kun en måling af de adspurgtes følelser i præcist det øjeblik, de bliver spurgt. Lige nu siger de, at omkring 50 procent af baskerne ønsker et selvstændigt land,” siger Joseba, som fortsætter: ”Det vi jo som udgangspunkt ønsker, er at få lov til at stemme om, hvorvidt vi selv vil bestemme. Det er det, som centralregeringen og forfatningsdomstolen ikke vil give os lov til.” Han refererer til stridigheden om den baskiske statut, regionens brugsanvisning, der blev kendt som Plan Ibarretxe.
”Det var nu ikke en plan og det var heller ikke Ibarretxes, men et forslag til en statut udarbejdet af hele det baskiske parlament,” indskyder han.
”Jeg var med til demonstrationerne i Barcelona, hvor alle fik lov til at give udtryk for utilfredsheden med, at forfatningsdomstolen har forkastet store dele af den catalanske statut. Demokratiet er gået konkurs,” hævder han, og græmmer sig over, at han der hørte José Montilla, lederen af den catalanske lokalregering, tale castiliansk.

Selvstændighedens omfang
Når der spekuleres på en nations ret til at blive en selvstændig stat, er én af faktorerne normalt, hvorvidt området tidligere har været selvstændigt. Men den forbindelse har Joseba svært ved at se.
”Det har jeg aldrig tænkt på før. Nej, vi har aldrig været et samlet land med en monark eller sådant, men det baskiske folk har jo altid været én nation, et folk.
Vi har en historisk rettighed til et selvstændigt land,” fastslår den 50-årige basker, der er uddannet advokat.
Han forklarer, at de vil have eget pas, og de vil have lov at pleje deres eget sprog, som, han mener, centralregeringen ikke gør noget for.
”Det er nok verdens ældste sprog, og vi burde passe bedre på det,” insisterer Joseba.
Et eget forsvar mener han dog ikke ville være aktuelt. ”Ville Danmark kunne forsvare sig mod en stormagt, som havde sat sig for at invadere landet?,” skyder han igen, men takker også nej til at have tropper i NATO.
EU er dog en helt anden sag, og de baskiske nationalister er store tilhængere af unionen og ser Baskerlandet som en stat indenfor Europa.
”At separere noget, er ikke det samme som en separation, det er bare, at man skal leve sammen på en anden måde,” forklarer han med baskernes helt egen form for logik.

Kosovo og løsrivelse
Spanien har ikke godkendt Kosovo, der som bekendt løsrev sig fra Serbien fra den ene dag til den anden, hvilket efter al sandsynlighed skyldes, at man ikke ønsker at skabe præcedens for Baskerlandet, Catalonien eller Galicien. Joseba Aurrekoetxea er dog ikke så sikker på, at man kan sammenligne de to områder.
”Forholdene er anderledes. Men de samme, ustoppelige kræfter er dog i gang,” siger han og tilføjer efter en stund: ”Nej, jeg kan ikke forestille mig, at vi bare kunne erklære selvstændighed. Båndene til Spanien er endnu for stærke.”
Han kan ikke forstå, hvorfor det øvrige Spanien ikke ønsker, at Baskerlandet bliver selvstændigt: ”Det har noget med historie og territorium at gøre, men præcis hvorfor, man ikke ønsker det, det ved jeg ikke. Og man kan også spørge, om vi burde give Ceuta og Melilla til Marokko. I hvert fald burde Gibraltar da ikke være britisk.”

Det økonomiske aspekt
Han, partiet og omkring halvdelen af alle andre baskerne føler altså, at de har en historisk ret til selvstændighed. De mener desuden, at området ville klare sig meget bedre økonomisk, hvis det blev et selvstændigt land.
”Når vi som baskere selv har kunnet træffe beslutningerne, går det godt. Vi ved, hvad vi er gode til. Og når man kommer til et punkt, hvor staten ikke længere tilfredsstiller eller forstår dine behov, er det tid til ændringer. Vi har en arbejdsløshed på omkring 11 procent, men i slutningen af 1970’erne og i 1980’erne flyttede folk fra Andalusien hertil, fordi her var arbejde at få. Den situation skal vi have igen, og det får vi ved at fokusere på det, vi altid har gjort, nemlig industri. Vi skal fabrikere og vi skal sælge det, vi selv har fremstillet. Naturligvis skal også industrien fortsat moderniseres, vi skal have nyere teknologi og dermed mindre personale,” forklarer Joseba, der taler om tung industri, som fabrikation af landbrugsmaskiner og tog.
Midt i det alt sammen ligger de skønne byer, den fantastiske natur og en lang række andre gode ting. Det synes oplagt, at turismen ville spille en stor rolle i regionens økonomi og at den ville være værd at satse mere på.
”Vi er ikke så gode til det. Jeg kommer selv fra en mindre by, Portugalete – den med den ophængte bro, der er beskyttet af UNESCO – og selv der ville besøgende dø af sult, hvis de spurgte én af de lokale om vejen til en god restaurant. Den lokale ville ganske enkelt ikke vide, hvad han eller hun skulle sige. Men det er da rigtigt nok, at her er smukt, og for resten har de baskiske kokke gjort meget for at gøre opmærksom på regionen. For den almindelige basker er Alhletic Bilbao dog meget vigtigere end turismen,” siger han med et grin, men skynder sig at tilføje: ”Selvfølgelig skal man diversificere og satse på flere brancher. Fiskeriet er for resten også noget, vi fortsat vil satse på.”
Han gentager sin tro på, at PNV vil genvinde magten ved det næste valg i en baskiske region, som afholdes om tre år. ”Når baskerne bliver utilfredse, skal de nok stemme på os. Men det betyder altså ikke, at vi på nogen måde ønsker at destabilisere området,” siger manden, hvis parti, der for det øvrige program ligger lidt til venstre for midten.
Partiet har tid. Det startede i det forrige århundrede, og har siden oplevet borgerkrig og tre årtiers terrorisme, men alligevel fortsætter man mod det mål, man startede ud med for så mange år siden.
Et uafhængigt Baskerland.
Joseba Aurrekoetxea tror på, at det vil ske en dag. Hvornår vil han dog ikke gætte på. ”Baskerne vil være frie, vi vil bestemme over vores egen skæbne, og vi vil kunne se en fremtid. Men vi er også et tålmodigt folk,” slutter han.

PNV’s hovedkontor i centrum af Bilbao
På denne grund stod der før et hus, som tilhørte Franco-tilhængere. Historien fortæller, at da diktaturet var forbi, rev byens indbyggere huset ned og alle hjalp med at bære murbrokkerne ned til fjorden, hvorfra de blev sejlet ud på havet og dumpet.

Det baskiske parlament
Parlamentet i País Vasco har 75 sæder. De er fordelt på:
PNV: 30
PSE-EE (PSOE): 25
PP: 13
Aralar: 4
EA: 1
EB: 1
UPD: 1
Partiet Batasuna, der anses som værende pro-ETA, blev forbudt i 2003.
Parlament ligger i Vitoria, der dog ikke er hovedstad. En sådan har regionen teknisk set ikke.

Det nationalistiske parti
PNV beskrives ofte som EAJ-PNV, og de tre første bogstaver er initialerne for partiets navn på baskisk; Euzko Alderdi Jeltzalea.
PNV har desuden et mandat i Navarras parlament.
Sidste år spredte man det politiske arbejde til Frankrig, hvor man fik 6.000 stemmer, hvilket var nok til borgmesterposter i to mindre byer. En god start, mener partiet.

Tvunget til våbenhvile?
Da ETA den 5. september erklærende en våbenhvile, blev den modtaget med en stor portion skepsis i hele landet, og de fleste spekulationer gik og går stadig på, at de senere års mange anholdelser har tvunget organisationen til at bede om et pusterum.
Det er 14. gang, at organisationen, som i løbet af 50 år har dræbt 829 personer, har erklæret våbenhvile. Hver gang har de selv brudt den. Sidste våbenhvile erklæredes i marts 2006, men ni måneder senere detonerede en bombe i Barajas-lufthavnen, hvormed to mænd omkom.
Gruppens sidste mord i Spanien fandt sted sidste år på Mallorca, hvor bilbomber dræbte to politimænd. I marts formodes en politimand skudt i Frankrig, da medlemmer af gruppen flygtede fra et indbrudsforsøg.

Der er et lille land
Det samlede baskiske areal, som i dag er opdelt i syv provinser, er 20.571 km2, altså mindre end halvt så stort som Danmark. På den spanske side af den spansk-franske grænse ligger Álava, Guipúzcoa og Vizcaya, der udgør regionen País Vasco, samt Navarra, og på den franske side ligger Baja Navarra, Labourd og Soule.
Det samlede område har omkring tre millioner indbyggere.
De kalder sig selv for Euskaldunak; folket, som taler baskisk, og området for Euskalerria; det baskisktalende land.

Den baskiske historie

• Baskerne er etnisk set unikke, deres rødder kan spores tilbage til den ældre stenalder.
• For cirka 20.000 år siden dækkes det meste af Europa af is og Cro-magnon-folket gemmer sig i det varmere område i Pyrenæerne og det sydlige Frankrig.
• Arkæologiske fund indikerer, at her udvikles urbaskerne med deres karakteristiske træk, og begyndelsen på det baskiske sprog.
• Fra år 16.000 f.kr. bliver det en smule varmere, og baskerne kigger ud af grotterne. De breder sig over det folketomme Europa og spreder også deres kultur i form af hulemalerier.
• For ca. 10.000 år siden smelter også gletsjerne over Skandinavien, og man mener, at baskerne kom så langt som der til. En teori går på, at 75 procent af nutidens europærer har baskiske gener.
• I den tidlige middelalder havde baskerne deres egen styreform, hvor landsbyerne blev ledet af et råd af ældre og så en form for parlament, der bestod af mænd over 21 år. De mødtes hvert andet år for at diskutere egnens affærer under den hellige eg i Guernica. Egetræet er blevet et symbol for et frit Euskalerria.