Mødet med muren og det, der findes bag den

Jesper Friis Kjeldal er Nykredits chefvikar i Marbella. Sidste år blev Nykredit sponsor for Copenhagen Marathon, og Jesper Friis Kjeldal var med som deltager. Løbet har givet ham en kæmpe oplevelse og et vedvarende selvtillidsboost, så på trods af, at han undervejs mødte ’muren,’ tager han turen igen den 22. maj i år.

42,195 km. Med benene som eneste transportmiddel. En distance, der kræver træning af både psyke og ben, for at man kan gennemføre. Jesper Friis Kjeldal tog kampen op med distancen for cirka et år siden, og nu er han klar til at gøre det igen. Men det skulle helst ikke gå på helt samme måde som sidst, hvor hans krop pludselig ikke kunne mere.

Mødet med muren
”Jeg tror, jeg mødte muren, som man jo kalder det, efter de her par og tredive kilometer. Så gjorde det bare ondt. I hele kroppen. Lige meget om jeg løftede armen eller benet, så gjorde det ondt over alt.”
De sidste kilometer slæber Jesper sig af sted, og det er kun med nød og næppe, og med god opbakning fra de andre løbere, at han når målstregen:
”Der var mange, som havde overskud, så de peppede folk op til at fortsætte. De sagde: ’kom nu,’ og ’der er lige fem kilometer tilbage.’ Superfed oplevelse.”
På målstregen deler folk blomster ud og han får en guldmedalje om halsen. Ikke fordi han kommer først (han blev faktisk kun nummer 6430), men fordi han har gennemført. Et langt og hårdt træningsforløb og en tyndslidt selvdisciplin ligger forud for sejren. Udover de trætte lemmer og sejrens beruselse er det, for Jesper, tilfredsheden ved at kunne gennemføre et så stort projekt, der fylder mest ved at gennemføre et maratonløb:
”Det er jo meget en solopræstation, hvor man sætter sig nogle mål og siger til sig selv: ’i dag skal jeg ud at løbe 15 kilometer,’ og så går man ud og gør det. Det mentale i at sætte sig et mål og så gennemføre det. Det, synes jeg, er en fantastisk oplevelse.”

Den personlige gevinst
Det er altså ikke kun oplevelsen ved at komme i mål, der er fantastisk, det er også det skud selvtillid, der bliver sendt ud i årene og cirkulerer lang tid efter. For Jesper er maratonløb en langtidsinvestering i godt fysisk og psykisk helbred. Han havde dog sine tvivl, før han sprang ud i projektet:
”Op til selve løbet var jeg egentlig ret splittet. For jeg syntes, at distancen er for lang til, at det er sundt for din krop. Jeg tænkte, at det var lidt der, hvor det gjorde mere skade på kroppen, end det gjorde gavn.”
Men han gennemførte alligevel Copenhagen Marathon og er i dag taknemmelig for den forudgående træning, der skal til, for at kunne gennemføre en maraton:
”Det betyder rigtig meget for mit velvære. Og man kan holde vægten. Jeg kan godt tillade mig engang i mellem at drikke en masse øller og spise burger og pomfritter, hvis bare jeg sørger for at få den her daglige motion,” siger han og tilføjer:
”Jeg har overvejet meget, om jeg vil deltage i årets maraton. Men nu er jeg her i Spanien, og det et lidt nemmere at træne, når der er forårsvejr i stedet for i Danmark, hvor der er snekaos mange steder, og det er farligt at løbe. Så nu træner jeg aktivt i forårsmånederne.”
Jesper Friis Kjeldal følger et 16 ugers program, hvor han i øjeblikket løber fire gange om ugen. Det tager, udover benkræfter, også en del tid. Især i slutningen af træningen, hvor han på de lange ture skal løbe op til 34 kilometer. Det kræver, at familien er med på projektet, også selvom de sidder flere tusind kilometer væk.
”Det kræver et rigtigt stort mentalt overskud at gennemføre træningen op til et maratonløb. Men det kræver også af familien, at man får tid til at løbe.”

Familien i løbetid
Familien har i det hele taget været en del af Jesper Friis Kjeldals løbeprojekt lige fra begyndelsen.
Det hele starter med en fiks idé for tre år siden, hvor der er overskud til at tænke på familiens sundhed og sammenhold. Løb ligger lige for, som det nemmeste og hurtigste at begynde med. Derfor trækker hele familien i løbetøjet og følger et simpelt løbeprogram helt fra bunden:
”Vi begyndte helt fra scratch, og lagde ud med at gå et minut, så løb vi et minut og så gik vi et minut igen. Efter 12 uger kunne vi løbe fem kilometer, uden det var den store præstation.”
På den måde udvikler passionen for løb sig for Jesper, også selvom børnene falder fra og vælger andre fritidsinteresser i stedet for. Familien, og især Jespers kone har betydet meget for interessen for løb. Hun har taget en diplomuddannelse i sundhed og ernæring og har startet et firma op, ved siden af sit job, hvor hun rådgiver om motion og ernæring.

Motionerende mappedyr
Jesper er overbevist om, at en hverdag fyldt med motion også smitter af på arbejdet og arbejdspladsen. Det er en filosofi Nykredit har arbejdet med internt i virksomheden, men som de nu også vil have spredt ud til kunder og potentielle kunder i Danmark. Som led i den proces blev Nykredit sidste år sponsor for Copenhagen Marathon, og kontrakten gælder for en treårig periode.
Med forventede 15.000 deltagere er Copenhagen Marathon Nykredits største projekt som sponsor, og de stiller selv et hold medarbejdere til start.
Jesper Friis Kjeldal og Nykredit arbejder ud fra et nyt syn på motion og velvære, der afviger fra den traditionelle opfattelse af, hvad der skal til for at leve et sundt liv:
”I Danmark har man otte kostråd. I virkeligheden burde man have otte motionsråd i stedet for. For begynder du at motionere rigtigt, så kommer de gode spisevaner som en følgeeffekt.”
Nykredits satsning på motion, som et værktøj til mere effektive og tilfredse medarbejdere, er samtidig et opgør med det stereotype billede af bankmanden. Det er for Jesper også en afspejling af en naturlig udvikling i den danske bankverden:
”Hvis man skal lave en karikatur af en typisk bankmand, så er det jo typisk en blå skjorte, slips og jakke, men der synes jeg der er et skred i udviklingen i dag også. Kigger du op på direktionsgangen, er det faktisk sjældent, at de har slips på der.” Siger han og fortsætter:
”Jeg tror sporten kan være med til at give et mere jordnært forhold til, hvem vi er som bankfolk. Vi er jo også helt almindelige mennesker.”
Mappedyret, der aldrig kunne finde på at betræde en skovsti i løbesko, er altså en døende race. Det kan skyldes mere end ren lyst til motion og sundhed. For Jesper er løb således ikke kun et spørgsmål om velvære og sundhed. Motion og maratonløb indeholder også en markant signalværdi:
”En ting er den fysiske form, en anden ting er den psykiske form, og det at være målrettet.”

Fokus rettet mod Copenhagen Marathon
Flere og flere har fået øje på maraton, som udfordringen, der kan kickstarte en sundere livsstil. De sidste års stigende deltagerantal til Copenhagen Marathon vidner om, at alle kan være med, selvom distancen måske virker overvældende.
I 1980 deltog 995 løbere og 20 år efter, i 2010, deltog 12.644. I 2011 forventes det, at 15.000 vil deltage.
Jespers opfattelse er også, at alle kan være med og gennemføre et maratonløb:
”Det er ikke umuligt. Når jeg ser på, hvem der løb Copenhagen Maraton sidste år, så er det jo alt lige fra skolebørn til pensionister. Der er hele spektret.”
Jesper lader sig heller ikke skræmme af distancen, også selvom han mødte muren sidste gang. Men han har ikke tænkt sig at gentage fejltagelsen i år:
”Nu vil jeg fokusere på at have både væske og kulhydrater med, som jeg kan indtage undervejs. Efter sigende skulle det forhindre, at man løber ind i den her berømte mur. Så det har jeg store forventninger til at prøve af i praksis.”
Når startskuddet lyder til Copenhagen Marathon den 22. maj i år, vil vi få at se, om Jesper Friis Kjeldals taktik fungerer, og om det er det, der skal til, for at han kan undgå at ramme muren.