Jimena de la Frontera

Jimena de la Frontera ligger på ”El campo de Gibraltar”, ca. 40 km. nord for kæmpeklippen, og det er en skøn by, der emmer af historie og charme. Byen ligger meget smukt på siden af en bjergtop, og helt oppe troner den fine borg, hvis grundlæggelse ligger helt tilbage i fønikkernes tid. Oppe fra borgen kan man mod syd dels se Gibraltarklippen og dels Rifbjergene i Marokko, og det er et fascinerende syn. Bløde bakker omgiver byen og ind imellem ligger der skønne appelsinlunde. Det hele emmer af idyl, så det kan derfor være svært at forestille sig, at området i flere hundrede år var præget af en krig, der bølgede frem og tilbage over landskabet. Engang lå ”la frontera” (grænsen) mellem de kristne og de arabiske besiddelser nemlig her, og der var sjældent fred og ro. Den dag i dag er der stadig en hel del byer i området, der hedder ”de la frontera” til ”efternavn”, og det kan synes besynderligt, at det navn stadig hænger ved mere end 500 år efter, at det arabiske herredømme ophørte. Hvorom alting er, så er Jimena et besøg værd, og når dertil kommer at byen huser et helt specielt hostal ”El Anon” samt muligheder for forrygende vandreture i El parque natural de los Alcornocales og langs med floden ”Hozgarganta”, ja så er det bare om at komme afsted.

Hostal ”El Anon” (www.hostalanon.com) er et kapitel for sig, og er i sig selv grund nok til at tage en tur til Jimena, for det er et helt specielt hyggeligt og charmerende hostal, der er drevet af en amerikansk dame, Suzana Odell, med stor sans for detaljer. Hostallet har eksisteret i mere end 20 år, og Suzana har opkøbt 6 huse i den gamle bydel, og har med tiden udvidet sit hostal, sådan at det nu har 15 værelser, en skøn restaurant, en helt speciel bar, en fantastisk tagterrasse, hvor man kan spise, et lækkert pølområde samt et godt køkken. Et dobbeltværelse koster 65 euro med morgenmad og Suzana står selv og presser frisk appelsinjuice til sine gæster. Værelserne er rustikke men hyggelige og ligger ud til skønne patioer fyldt med planter – ja, der er idyl for alle pengene på Hostal Anon. Og så spiser man rigtigt godt i restauranten.
Man starter naturligvis med at vandre lidt rundt i den gamle by for at nyde synet af de stejle gader og de fine gamle huse. På den centrale plads står man en stund og beundrer udsigten ned mod Gibraltarklippen, som skimtes i det fjerne, og dernæst vender man sig om for at bese det sjove tårn, der står midt på pladsen. Det er også fra pladsen, at den første af vores to spændende vandreture udgår.
Den første tager os ud af byen i nordlig retning, idet vi går op ad gaden til højre for pladsen. På vejen op passerer vi på højre hånd et ret nyt hostal ”Casa Henrietta”, som er indrettet i en gammel lægebolig, og som har meget fine værelser med udsigt ud over sletten mod nord. Her koster et værelse også 65 euro med morgenmad, og det er et fint alternativ, hvis El Anon skulle være belagt. Se www.casahenrietta.com
Lidt efter passerer vi Oluf Palmes plads, som i skulpturel form viser en kopi af de hulemalerier, der er fundet i La Cueva de Laja Alta tæt ved Jimena, og som vidner om, at der har boet mennesker her langs med Hozgargantafloden siden tidernes morgen. Det er i sandhed et historisk landskab, vi her besøger.
Vi følger nu blot skiltene mod campingpladsen ud af byen og passerer snart forbi den fine campingplads, der ligger tæt ved floden. Vi fortsætter lige ud, indtil vi kommer til en vejgaffel, hvor der står et stort skilt med Sendero Vereda Ubrique – Las Asomadillas . Her skal vi lige ud ad en sti, der går opad og som er brostensbelagt. Vi stiger op en god halv time, indtil vi kommer til en grusvej. Her skal vi til højre, og lige derefter skal vi ind gennem en låge på venstre hånd. Vi kan ane stien som går opad en kort stund, indtil den kommer op til et skilt, hvor der står Sendero til venstre og Ubrique lige ud. Vi tager stien til venstre og går nu igennem en skyggefuld lund med fine gamle fyrretræer ”piñoneros”, hvilket vil sige, at det er den slags, der giver pinjekerner.
På venstre hånd har vi en aldeles bedårende udsigt ned mod Jimena, de bløde bakker, floden og Gibraltar i det fjerne. På stien ser vi af og til nogle grønne pile, der er malet på stenene, og dem skal vi følge. På et tidspunkt viser en grøn pil skarpt til venstre, og nu følger vi vejen nedad mod El mirador del Las Asomadillas. Miradoren er en trækonstruktion, som man kravler op i, og derfra har man et fint overblik over floden Hozgargantas løb og hele det fantastiske landskab. Fra miradoren følger vi blot stien nedad og inden længe kommer man til en asfalteret vej. Den asfalterede vej fører hurtigt tilbage til Jimena, men vi krydser vejen og følger nu en sti, der går nedad mod floden. Det var vores plan at krydse floden og vandre tilbage til Jimena på den modsatte flodbred, men da vi kommer til floden, ser vi til vores ærgelse, at den eneste måde at krydse floden på er ved at svømme over. En del af de fine ”stepsten”, der for nogle år siden blev anlagt, er blevet revet væk af den brusende strøm, og lige meget hvor meget vi leder efter et vadested, finder vi det ikke. Det er i baljen eller vende om.
Beskæmmede vender vi om og kravler op ad flodsiden igen til vi kommer til asfaltvejen. Men nu går det lystigt tilbage mod Jimena efter denne smukke tur på små 10 km.
Efter et lille hvil er det nu borgen, der skal beses, og da den ligger lige ovenfor hostallet, er det kun en lille udflugt, vi her skal på. Jimenas turistkontor ligger i en nedlagt kirke, som er bygget på det sted, hvor byens moské lå, dengang byen var under arabisk herredømme, og vi håber naturligvis, at turistkontoret er åbent, så vi kan bese kirkerummet. Men ak – kontoret er lukket og der oplyses ikke noget om, hvornår det er åbent.
Vi fortsætter op mod borgen og går ind gennem den gamle port. Porten er bygget i arabisk stil, men borgen er faktisk grundlagt af fønikkerne og senere overtaget af romerne. Dengang hed Jimena Oba. Man har gjort fund af romerske mønter præget i Oba og på borgen findes der masser af sten med romerske inskriptioner. En af disse sten har araberne anvendt da de byggede porten, så på portens venstre side kan man et stykke oppe se en stor sten med romersk skrift – stenen er vendt, så bogstaverne står på hovedet. Et pudsigt syn.
På borgen kan man bese det gamle tårn med de omkringliggende ruiner samt de stadig delvis intakte vandreservoirer – ”las cisternas”. Der findes rester af en stor døbefont fra det 10. århundrede ”El baño de la reina mora” og byens kirkegård ligger også heroppe på toppen i den modsatte ende af borgen.
Det flotteste ved borgen er utvivlsomt udsigten, og da det nu er hen under aften og ret klart, kan man tydeligt se Gibraltarklippen og bagved den konturerne af Rifbjergene i Marokko. Et fortryllende syn.
Nu venter et skønt måltid på Hostal Anon og en tiltrængt hvile efter dagens oplevelser.
Næste dag skal vi ned og gå langs med floden, og vi tager blot stien ned mod floden lige nedenfor hostallet – vi skal til højre nede i det første kryds. Nede ved floden kan man se resterne af den kanonkuglefabrik, der blev anlagt af Carlos III i 1700 tallet. På det tidspunkt var Gibraltarklippen blevet besat af englænderne, og det generede spanierne. De belejrede klippen fra 1779 til 83, og for at fordrive ”engelskmanden” havde man brug for masser af krudt og kugler. Da man havde fundet jern i nærheden af Jimena og floden Hozgarganta kunne levere vand til en ammunitionsfabrik, blev en sådan anlagt lige neden for Jimena. Man anlagde en 650 m. lang kanal, der skulle føre vand ind til fabrikken, og med jernet nåede man at smede omkring 85.000 kanonkugler, der allesammen blev affyret med Gibraltar – uden at det dog fik englænderne til at gå væk. Og som vi alle ved, sidder de der endnu.
Det er sjovt at se resterne af kanalen, og der hvor kanalen ender, fortsætter en herlig sti langs med floden. Vi går langs med stien helt hen til det sted, hvor ”stepsten” fører over floden – her er de alle intakte, så det er ingen sag at krydse over. Vi fortsætter langs med floden helt hen til det sted, hvor vi ikke kunne komme over i går, og undrer os over, hvilken kraft floden har opbragt for at fjerne de tonstunge sten, som vi ser ligge spredt langs med flodbredden som legoklodser. Efter endnu en skøn tur på små 10 km. er det tid at vende næsen hjemad efter en helt forrygende god udflugt til Jimena de la Frontera.