DSUK-konvent på Costa del Sol

Den 5. til 9. marts var præster, menighedsrådsformænd og andre medlemmer af DSUK fra hele verden samlet til konvent på Costa del Sol, nærmere betegnet i Calahonda. Formålet med mødet var at inspirere og udvikle idéer til, hvordan man på bedst mulig måde kan drive dansk kirke i udlandet. Og der var nok at tale om, for sidste konvent fandt sted for mere end fem år siden.

”Der har været en livlig snak og diskussion under hele konventet, og det er mit indtryk, at alle tager noget med hjem, de kan bruge,” siger generalsekretær i DSUK Margith Pedersen, der ikke er i tvivl, når hun skal vurdere konventets udbytte. ”Det har været en stor succes, synes jeg. Og det er også det eneste, vi har hørt fra vores medlemmer.” Også biskop Peter Skov-Jakobsen er tilfreds med ugens forløb.

”Det er gået rigtig godt. Vi har fået vendt en masse vigtige emner som udbud af undervisning, fundraising, samarbejde, værdier og mange andre ting, som kan være med til at udvikle DSUK’s aktiviteter verden over,” siger biskoppen.

Ugen igennem mødtes deltagerne i et program tæt pakket med foredrag, gruppearbejde, øvelser og diskussioner. Udveksling af idéer og erfaringer var hovedmålet, for DSUK tvinger ikke sine medlemmer til noget. Det kan nemlig ikke lade sig gøre.

”Det vil slå DSUK ihjel, hvis vi pressede noget nedover hovedet på nogen. Vores menigheder og de områder, de tilhører, er helt forskellige fra hinanden, så vi kan ikke bede dem gribe tingene ens ad,” mener Peter Skov-Jakobsen og giver et eksempel på den store diversitet i DSUK. ”I Paris og London er der for eksempel et stort ungdomsarbejde, mens der her på Costa del Sol ikke er samme behov for det, da her ikke er ligeså mange unge. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at håndtere kirkedriften på samme måde.”

Rykket tættere sammen

DSUK er en fusion fra 2004 mellem Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Hver for sig kan organisationerne dog dateres helt tilbage til 1867, og sammensmeltningen mellem de traditionsrige forbund har derfor ikke bare været en ren formalitet. Så konventet er også blevet brugt til at samle DSUK.
”Vi er jo stadig relativt nye, så vi har også forsøgt at redefinere os og finde et fælles grundlag. På den front synes jeg også, vi har taget et kæmpe skridt frem, og jeg føler, vi er rykket tættere sammen,” vurderer ”generalen” Margith Pedersen.

Prominent herre i spidsen for DSUK

DSUK’s konvent på Costa del Sol blev det første med Hans Skov Christensen i formandsstolen.
Sidste sommer lavede DSUK lidt af et scoop, da det lykkedes at hente tidligere administrerende direktør i Dansk Industri (DI) Hans Skov Christensen ind som formand. Samarbejdet kom i stand via den daværende mand på jobbet, tidligere kirke- og forskningsminister Arne Oluf Andersen, som i Skov Christensen så en oplagt afløser.

”A. O. Andersen spurgte mig, om jeg var interesseret i at overtage posten efter ham. Han havde en samlet bestyrelse bag sig, så det takkede jeg ja til,” fortæller Hans Skov Christensen til La Danesa. Han blev i sommeren 2010 valgt til næstformand og tog året efter det sidste skridt op i hierarkiet. Her har udfordringerne først og fremmest været at forbedre en økonomi, som med Skov Christensens eget ord er anstrengt.

”Der er ikke råderum til nye initiativer, og budgettet er meget stramt. Vi får 25% af vores indtægter fra Finansloven, mens resten finansieres gennem fundraising, eksempelvis lodseddelsalg, så det er noget af et projekt at få det hele til at hænge sammen,” siger Hans Skov, der selv kom hjem med lommen fuld af lodsedler efter ugens besøg i Margrethekirken. Trods budgetudfordringerne er han optimistisk på organisationens vegne.

”DSUK har en masse dygtige medlemmer, så jeg er fortrøstningsfuld. Målet er i sidste ende at undgå underskud,” siger den i øvrigt ulønnede DSUK-formand.

Stor respekt
I sommeren 2010 stoppede Hans Skov Christensen efter 19 år som administrerende direktør for DI. Med opsigelsen gav han samtidig afkald på titlen som en af dansk erhvervslivs mest magtfulde personer, og selv om man umiddelbart godt kunne tro, at sådan en stilling var en evig kilde til fjender, har hans eftermægle været overordentlig positivt. ”Danmarks mest erfarne forhandler” har Niels Lunde, tidligere chefredaktør for Berlingske Tidende og nuværende journalistiske chefredaktør på Børsen, kaldt Skov Christensen. ”Enestående direktør for dansk erhvervsliv” og ”et stort tab for organisationen” sagde tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, mens Vestas-topchef Ditlev Engel ”kun kunne sige positive ting om hans indsats”. Selv repræsentanter for fagbevægelsen sendte Skov Christensen fra DI’s kontorer med rosende ord. Dertil kommer bogen med den flatterende titel Den bedste statsminister Danmark aldrig fik, hvor 33 kolleger, bekendte og andre bidrager yderligere til Skov Christensens renommé. En fortid i et af Danmarks absolutte magtcentre får ham dog ikke til at negligere det lidt blødere job i DSUK.
”Det er et nyt og spændende job, som jeg går til med stor interesse. Det er selvfølgelig i en lidt anden skala end DI, men jeg finder det udfordrende og arbejder sammen med en masse fascinerende mennesker,” siger Hans Skov.

Skal yde, så længe man kan
Selv om den tidligere DI-direktør nu er blevet 67, har han ingen planer om trække sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet. Han har ”blot skåret lidt ned rent tidsmæssigt”. Udover formandsposten i DSUK er Hans Skov Christensen nemlig stadig engageret i diverse virksomheder og organisationer, blandt andet som bestyrelsesformand for Kristeligt Dagblad på niende år. Det har han nemlig pligt til, synes han.
”Jeg har altid ment, at man skal bidrage til samfundet så længe og i det videst mulige omfang, man kan. Ingen er forpligtet over evne, men har du kvaliteter over gennemsnittet, har du også pligt til at hæve din indsats over det, og ligger du under gennemsnittet, må du arbejde så hårdt, du kan, for at give mest muligt. Men de bredeste skuldre skal trække det største læs,” mener Hans Skov, der selv må være indehaver af et par af Danmarks allerbredeste. Han har nemlig tænkt sig at fortsætte arbejdet, til kroppen ikke kan holde til det mere. Og den dag er forhåbentlig blevet udskudt med skiftet fra DI til DSUK, for det har samtidig betydet et farvel til noget, Hans Skov i hvert fald ikke kommer til at savne.
”De nattelange forhandlinger har jeg hurtigt lært at leve uden,” smiler Hans Skov Christensen.

Afklaring om ny præst i Margrethekirken har lange udsigter

En permanent afløser for den stadig sygemeldte Søren Voigt Juhl ligger ikke lige for. Christen Væver og Jørn Sjøholm bliver året ud.
Det ligger nu fast, at tidligere præst i Margrethekirken, Søren Voigt Juhl, ikke vender tilbage til sin stilling. Menighedsrådet skal derfor i gang med at finde en afløser, men det bliver ikke foreløbig, der kommer noget konkret ud af den søgning, forudser rådets formand Ebbe Juhl Hansen.

”Jeg tror ikke, det bliver i 2012, vi kan præsentere en ny præst,” vurderer Ebbe Juhl Hansen. I stedet har han en aftale med Christen Væver og Jørn Sjøholm om at besætte prædikestolen året ud. De lange udsigter til en permanent afløser skyldes blandt andet, at menighedsrådet efter mismatchet med Søren Juhl nu ønsker at finde en længerevarende løsning. Gerne en, der kan bestride posten alle de 10 år, loven tillader det.

”Vores kommende præst skal matche menighedens profil, så vi går efter en, der er lidt oppe i årene – gerne i midten af 50’erne, så han eller hun kan være her til pensionsalderen,” afslører Ebbe Juhl, der mener, at det absolutte nøglekriterium er lysten til at indgå i fællesskabet.

”Det er vigtigt, at både den nye præst og dennes ægtefælle kan indgå i sammenholdet omkring Margrethekirken. Det er tilfældet med både Christen og Magda og Jørn og Kirsten, og det skal det også være med den næste permanente præst,” siger Ebbe Juhl.

Bedre research
Margrethekirkens menighedsrådsformand vil ikke gå i detaljer omkring bruddet med Søren Juhl, men skriver i det kommende kirkeblad, at man ”ikke ønsker at genoptage samarbejdet” og desuden er utilfredse med, at han har afholdt koncerter under sin sygdomsperiode og generelt ikke har været særlig samarbejdsvillig.
”Vi synes, vi var meget omhyggelige med ansættelsen af Søren, men der er åbenbart gået noget galt, og det skal vi gøre bedre denne gang,” siger Ebbe Juhl, der også retter kritik mod DSUK i forbindelse med fundet af Søren Juhl. ”Man kunne godt have ønsket sig, at arbejdet i Danmark havde været mere fyldestgørende. DSUK’s research skulle have været bedre.”

Trods alt et godt år
Den midlertidige løsning for Margrethekirken hedder som bekendt Christen Væver og Jørn Sjøholm. I øjeblikket varetager Christen Væver embedet, mens Jørn Sjøholm er manden med præstekraven fra medio april til sommerferien i starten af juli. Fra 1. september er Væver tilbage igen.
“Vi skylder vores to fungerende præster en stor tak. Det betyder utrolig meget, at de er trådt til og har taget over,” siger Ebbe Juhl, der trods den turbulente tid synes, at Margrethekirken har haft et godt sidste år.
”Jeg synes egentlig, det er gået rigtig godt. Vi har et fasttømret menighedsråd, som jeg synes har formået at skærme menigheden for de problemer, der har været. Der er ikke blevet stillet spørgsmål, men bare støttet op, og det synes jeg er positivt,” slutter Ebbe Juhl Hansen.