Løgn og latin - startskuddet til sagen om illegale udbetalinger til medlemmer af regeringspartiet, PP

Er det løgn og latin eller bare latin, når Spaniens statsminister, Mariano Rajoy, siger, at ingen i regeringspartiet, PP, har modtaget penge under bordet? Eller er der en sammensværgelse imod PP?

Umiddelbart ser der ud til at være to mulige scenarier.

Det første er, at det er løgn, at Luis Bárcenas, tidligere kasserer i det konservative parti, PP, har holdt regnskab over faktiske udbetalinger af sorte penge til partiets medlemmer. Det skulle så være god latin, når partiets formand og landets statsminister, Mariano Rajoy, hævder, at hverken han selv eller andre i partiet har modtaget penge i lyssky kuverter. Dermed er det andet mulige scenarie, at nogen i nattens mulm og mørke har fabrikeret regnskaberne. Hvem det skulle være, tør de færreste gætte endsige udtale, mens man for at udregne et muligt motiv, ikke behøver at have den store ledvogtereksamen. Ingen ved, hvor sagen ender – om det bliver med statsministerens afgang eller afsløring af de kreative konspiratorer eller om der er en tredje mulighed – men vi ved, hvordan den begynder.

Lysfølsomme informationer trænger gennem mørket
I midten af januar forklarer Jorge Trías Sagnier, der i årene 1996 til 2000 er kongresmedlem for PP, i en artikel i avisen El País, hvordan den forhenværende kasserer i partiet, Luis Bárcenas, har vist ham nogle regnskaber, der viser indtægter og udgifter, som ikke er deklareret. Altså den slags man også kalder for sorte penge. Indtægterne skal være kommet fra privatpersoner og virksomheder, heriblandt byggefirmaer, der enten betaler mere end det tilladte, eller som af én eller anden grund ikke har lov at donere penge til partiet, men som nu alligevel ønsker at fedte for dets medlemmer, mens udgifterne tilsyneladende er penge udbetalt til disse medlemmer udover deres legitime honorarer.

Pengene er udbetalt i kuverter, de såkaldte sobresueldos, forklarer Trías Sagnier, der allerede seks måneder forinden har forladt partiet. Nu kaldes han sladrehank, og mange af hans tidligere kolleger er forbavsede og hævder at være sårede over hans beskyldninger. Luis Bárcenas, der parallelt med den her omtalte sags lynnedslag afhøres i forbindelse med den korruptionssag, vi kender som Gürtel, holder sig til partilinjen og insisterer på, at PP ikke holder et lyssky regnskab, et såkaldt B-regnskab, sideløbende med det bogholderi, der forevises skattemyndighederne.

322.000 euro til statsministeren i B-regnskab
Men El País får fingrene i regnskaberne, offentliggør dem, og derefter gør nok samtlige andre spanske medier det samme. Flere eksperter hævder, at det er Bárcenas, der er forfatteren til de håndskrevne regnskaber. Også Jorge Trías Sagnier mener, at det er regnskaber lig disse, som Luis Bárcenas har vist ham. Den person, der nævnes oftest i kolonnerne, er dog statsminister Mariano Rajoy. Ifølge regnskabet skulle han i flere år skulle have modtaget 25.200 euro, og i 18 år, fra 1990 til 2008, skulle han have modtaget sammenlagt 322.000 euro. Det er altså før, han bliver statsminister, mens han er i opposition, og mens PP regerer, ledet af José María Aznar.

Både Luis Bárcenas og Jorge Trías Sagnier afhøres af statsanklageren. Førstnævnte nægter at kommentere sagen, mens sidstnævnte udtaler senere: ”Det hjælper mig ikke at træde frem på denne måde, men nogen er nødt til at gøre det”.

Udenfor retten i Madrid venter demonstranter, der råber tyv og chorizo, to varianter af samme tema, efter førstnævnte. ”Hvor er min kuvert?” undrer nogle. Det ligner et tilløb til et oprør, men udover denne og senere en håndfuld demonstrationer, der nemt kan forveksles med de mange protester imod udsættelser, bliver reaktionen fra befolkningen nærmest apatisk, måske afventende. PP’s ledelse er længe stille, indtil endelig statsminister Mariano Rajoy i en transmitteret seance, der ellers afholdes for lukkede døre, udtaler, at påstandene om sorte penge er falske.

Trojansk hest på Moncloa
Sagen lægger dog et enormt pres på regeringens ledelse på Moncloa. Og det i en tid, hvor nedskæringer hærger, arbejdspladserne forbløder, og befolkningen lider. Allerede før nyhederne om de illegale regnskaber fører PP kun meningsmålingerne med 4,8 procent over nærmeste konkurrent, PSOE, mens det tal ved valget i 2011 var 12,7 procent. Luis Bárcenas er, formodes det, den som har ført pennen i regnskabsbøgerne, der inkluderer datoer, beløb og navn på det partimedlem, som modtager pengene, men Trías Sagnier, der er advokat og skribent, monarkist og konservativ, er blevet den træhest, der kan bringe en regering i knæ.

Han siger, at spanierne fortjener bedre, at alle partier bør give troværdige forklaringer på, hvorpå de bruger deres penge, og at hele problemet skyldes en fejl i reglerne omkring partistøtte. Han mener desuden, at PP har valgt den forkerte udvej, den blindgyde som kaldes benægtelse. PSOE kræver forklaringer. Partiets leder, Alfredo Pérez Rubalcaba, udtaler, at Mariano Rajoy bør gå. Det lyder som noget fra småtingsafdelingen, men uanset de konstante beskyldninger om alt det, som regeringer og oppositioner nu engang kan beskylde hinanden for, hvilket selvfølgelig også kan være alt andet end småting, så har ingen offentligt opfordret en statsminister til at gå, siden José María Aznar i 1980’erne krævede Felipe González’ afgang.

Åbne døre til indtægterne
PP-kaptajnen beslutter dernæst at offentliggøre sine selvangivelser tilbage til 2003. Det er et forsøg på at vise, at der er åbne døre til landets forkontor. Men de viser samtidig, at han har givet sig selv lønforhøjelse, imens han fortæller spanierne, at landet har brug for at blive mere konkurrencedygtigt, og mens virksomheder bliver opfordret til at skære ned på eller fastfryse lønninger.

Fra 2006 til 2011 stiger Rajoys årlige løn fra 146.000 euro til 200.000 euro, hvilket svarer til en lønstigning på 36 procent. Fra 2010 til 2011 øges hans løn med 10 procent. I årene fra 2007 til 2011 får han ganske vist mindre i løn som kongresmedlem, efter kongressen vedtager en lønnedgang for at vise et godt eksempel, men den nedgang bliver godtgjort af partiet, og han modtager i samme periode 27 procent mere fra den kant. I årene fra 2003 til 2011 tjener han alene fra PP 1,39 millioner euro. Det er første gang, at en ledende politiker har offentliggjort sine selvangivelser. Men de viser naturligvis ikke, hvorvidt han har modtaget sorte penge eller ej.

PP-medlemmers erkendelser
Mens Mariano Rajoy nægter at have modtaget sorte penge af Luis Bárcenas, erkender andre partimedlemmer, at de har modtaget penge under bordet. Der er ifølge El País tale om cirka et dusin, som hævder, at de er modtagere af de penge, som den forhenværende kasserer noterer i sit sorte regneskab. Blandt dem er senator Pío García Escudero og parlamentsmedlem Jaime Ignacio del Burgo, der udtaler, at det drejer sig om lån, de anmoder om, efter deres hjem er ødelagt af attentater, formodentlig begået af ETA, i hhv. 2000 og 2001.

Pengene i Schweiz
Men måske er der slet ingen sorte penge i PP, sådan som statsminister Mariano Rajoy hævder. Eller måske er Luis Bárcenas selv løbet med dem. Han er i forvejen anklaget for korruption i forbindelse med Gürtel-sagen. Men denne sag bliver mindre sort og hvid, da myndighederne finder 22 millioner euro fordelt på fire forskellige schweiziske konti tilhørende Bárcenas. Han forklarer, at han ofte rejser til Schweiz, fordi han elsker at stå på ski. Men han forsøger at lovliggøre pengene via den nye regel om amnesti, hvormed man kan hente penge hjem til Spanien ved kun at betale 10 procent i skat. En af betingelserne er dog, at man ikke må være involveret i noget kriminelt, hvorfor den tidligere kasserers penge alligevel endevendes. Luis Bárcenas sorte regnskaber, om de så omhandler fiktive eller helt reelle indtægter og udgifter, ligger nu hos antikorruptionsmyndighederne, hvor de nærlæses, mens Spaniens chefanklager, Eduardo Torres-Dulce, overvejer, om han skal indkalde Mariano Rajoy til afhøring – Torres-Dulce har tidligere udtalt, at der kan være grundlag for det – for at finde forskellen på denne histories løgn og latin.

Bárcenas forlængede ansættelse hos PP
Luis Bárcenas blev i 2010 formelt afskediget fra sin post som PP’s kasserer, fordi han var anklaget for at være delagtig i Gürtel-sagen, der ligeledes formodes at implicere flere PP-medlemmer, heriblandt den forhenværende leder af den regionale regering i Valencia, Francisco Camps. Sagen går bl.a. ud på, at byggefirmaer skulle have betalt politikere og embedsfolk for byggetilladelser og kontrakter med det offentlige. Men ifølge radiostationen SER blev PP aldrig enig med Bárcenas om en fratrædelsesgodtgørelse, sådan som medlemmer af partiet ellers har hævdet, hvilket ikke kan forklares med, at han var under mistanke for at have gjort noget ulovligt. I stedet skulle partiet fortsat have betalt Bárcenas’ løn og tilskud til social- og sundhedssikringen Seguridad Social, hvilket ikke er lovligt, med mindre der findes en gyldig kontrakt mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Udbetalingerne skulle have fundet sted frem til december sidste år. Den tidligere kasserer skulle ligeledes have beholdt sit kontor i PP’s hovedkvarter i Madrid over et år efter, at han formodedes at være afskediget. Antonio Herando, en talsmand for PSOE, har udtalt, at han tror, at Bárcenas har så megen ”eksplosiv information, at hele partitoppen kunne ryge”, hvis påstandene om fortsatte lønudbetalinger viser sig at være rigtige. PP har forklaret, at Bárcenas fratrædelsesgodtgørelse efter hans ønske er blevet udbetalt i månedlige afdrag.

“Det hjælper mig ikke at træde frem på denne måde, men nogen er nødt til at gøre det. Og det i en tid, hvor nedskæringer hærger, arbejdspladserne forbløder og befolkningen lider.” Trías Sagnier, der er advokat og skribent, monarkist og konservativ, er blevet den træhest, der kan bringe en regering i knæ. Han mener desuden, at PP har valgt den forkerte udvej, den blindgyde som kaldes benægtelse. Det er et forsøg på at vise, at der er åbne døre til landets forkontor. Han forklarer, at han ofte rejser til Schweiz, fordi han elsker at stå på ski.