Der er mere end fadervor og amen i Iben Snell. Med sin præstekjole, pibekrave og kuffert har hun været vidt omkring i verden. Og så er hun vild med musik og vandreture i det andalusiske landskab.
Hun snakker, smiler og er dynamisk. Førstehåndsindtrykket er bestemt ikke det, alle forventer af en præst. Der er også masser at fortælle, for Iben Snell har aldrig været bange for at prøve nyt. Siden hun som 19-årig tog på college i USA, har hun haft trang til at rejse. Som ung præst krydsede hun den dansk-tyske grænse for at arbejde i den danske kirke i Sydslesvig. Det var hendes første embede. Siden har hun været præst i Danmark, i Kina og nu i Spanien.
“Kina er et fantastisk land, men mine arbejdsvilkår var meget anderledes. Der findes ingen dansk kirke, så jeg var præst på ‘barfodsmanér’ og måtte klare mig på må og få. Gudstjenesterne blev holdt mange forskellige steder: I en fabrikshal, en hotel-lounge, min lejlighed. Det var kun sjældent, vi kunne bruge en rigtig kirke. Og man skulle selv have alt med hver gang: Alterbægre, dug, dåbsfad, blomster og printede salmer. Det gav mig et andet syn på, hvad det vil sige at være kirke.”
Kirken har en lys fremtid
“Margrethekirken, vores danske kirke her på kysten har den rette ånd,” siger Iben Snell med klar henvisning til de mange frivillige, som står bag den velfungerende kirke: “Sommeren er stille, men den øvrige del af året sprudler det med aktivitet. Jeg holder meget af det sociale liv i og omkring kirken. Det er vigtigt at komme hinanden ved. Der er altid mange til gudstjenesterne, og andre aktiviteter som sangaftener og koncerter er populære. Så Margrethekirken er meget mere end en kirke, den er også mødested og forsamlingshus,” siger Iben Snell, der også tror, at kirken i Danmark har en lys fremtid. “Dele af medieverden fokuserer meget på det negative. Det er sandt, at der er kirker, hvor der ikke kommer ret mange om søndagen, men det har en naturlig forklaring. Dér hvor jeg var præst før, var der 12 kirker – til en befolkning på omkring 5-6000 mennesker. Og så var det ude på landet. I dag samles folk inde i byerne. I Danmark har vi således mange kirker til en forholdsvis lille befolkning i modsætning til f. eks. Asien.”
Den danske præst mener også, at kirken har en lys fremtid takket være det sociale aspekt. “De nye kirker, der bliver bygget i dag, har fokus på det sociale og på frivillighed. Mange steder har man et kirkecenter eller en sognegård med undervisningslokaler og mulighed for aktivitet ikke kun om søndagen. Det tror jeg bestemt, at der er fremtid i.”
Kvinde i spansk kirke for én dag
“Jeg var meget spændt på, hvordan jeg ville blive taget imod, da jeg deltog i en økumenisk gudstjeneste i katedralen i Málaga i januar måned. Præster fra stort set alle de forskellige kirker i Málaga-provinsen mødtes med det udgangspunkt, at selv om vi har hver vores måde at være kirke på, så er vi fælles om at tro på Vorherre. Jeg var den eneste kvinde i præstekjole den aften. Den katolske kirke ordinerer jo ikke kvinder. Men man tog virkelig godt imod mig. Eneste problem var, hvor man skulle sende mig hen for at blive klædt om. Det havde den katolske kirkes præster og biskop ikke lige overvejet på forhånd,” slutter Iben Snell med et smil.
Når hun har fri, elsker den aktive præst at gå på vandreture i naturen. Og så er hun vild med musik – alt lige fra Thomas Helmig til opera.
Hun arbejder seks dage om ugen og elsker kirken og sit job, men der er også tid til andet. Gudskelov.
Ti skæve til Iben
1. Din bedste oplevelse i Spanien?
Thomas Helmig-koncerten i september var en herlig oplevelse. Et andet højdepunkt sidste sommer var en skøn fuldmåne-vandretur i baglandet. Vi var en flok på 20 mennesker, der gik fra kl. 21 til 3 om natten. Det er fantastisk at bevæge sig rundt i landskabet på den tid af døgnet.
2. Og den værste?
Et mindre trafikuheld. Ingen kom heldigvis til skade, men det er ikke sjovt, når modparten hidser sig op.
3. En ting du gerne ville gøre om i livet?
Gøre om, hmm? Jeg ville ønske, at jeg havde givet mig selv tid til at vedligeholde det kinesisk, jeg lærte.
4. Og en ting du gerne ville gøre igen?
Jeg vil gerne gense de steder, jeg har boet. Mærke stemningen igen. Jeg tror, det er sundt ind i mellem at genkalde sig sin historie.
5. En drøm du gerne vil føre ud i livet?
Verden er fuld af spændende steder, jeg ikke har set: Grønland, Sydamerika, Afrika. Og så håber jeg inderligt, at jeg får lov at blive bedstemor engang – men det er jo ikke noget, jeg bestemmer.
6. Hvornår tror du, Spanien kommer ud af krisen?
Forhåbentlig snart! Jeg beder til, at det nu går den rigtige vej og takker Vorherre hver gang, der er gode nyheder. Jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvordan spanierne bærer de svære tider. Der er en glad grundstemning i den spanske kultur med meget liv og glæde.
7. Sover du siesta?
“Nej, og jeg skal stadig vænne mig til, at så mange butikker og kontorer holder lukket i flere timer midt på dagen.”
8. Det bedste rejsemål?
Jeg synes de fleste steder er noget helt særligt! Jeg har ingen yndlingsferiemål.
9. Er den danske folkekirke ved at gå “død”?
Nej. Der er bestemt gang i kirken mange steder.
10. Spiller kirken i Spanien en for stor – og gammeldags – rolle i samfundet?
Jeg kender ikke tilstrækkeligt til forholdet mellem kirken og staten. Jeg har hørt, at nogle spanske præster har udtalt sig meget bastant om f.eks. abort og homoseksuelle ægteskaber, og at kirken har haft indflydelse på dele af lovgivningen. I Danmark er der også præster, som ind i mellem udtaler sig ret skarpt – men der er tradition for, at ingen enkeltperson kan udtale sig på hele folkekirkens vegne. Enhver står til ansvar for sine egne ord og kan blive modsagt fra andre dele af folkekirken, hvilket ofte sker. Det gør nok, at kirken overordnet set virker bred og rummelig. Der er plads til forskellighed og til debat.”
