Flasker og dåser, cigaretskodder og burgerbakker, murbrokker og kummefrysere hober sig op i grøftekanter, på marker og sågar på strande. Almindeligt tænkende mennesker ved godt, at det er forkert at smide om sig med affald. Alligevel sker det.
Uden bekymring for at det f.eks. tager naturen fem år at nedbryde et cigaretfilter, flere hundrede af år at opløse plastik, og at der i den proces udskilles giftstoffer, som ledes ned i undergrunden og ud i vandløbene. Det har vidtrækkende konsekvenser.
Langs landevejene overdøves det almindelige griseri af en tilsyneladende accepteret forurening. Der er reklameskilte, så langt øjet rækker. Visuelle skampletter, specielt langs Sydspaniens gamle kystvej, N-340, der langt overdøver det, som kunne være smukke syn over bjergene, strandene og kystbyerne.
Griseri og genbrug
Vi mennesker er tilbøjelige til at smide affald, hvor der allerede ligger noget. Det signalerer, at det er okay. Et stykke fra eller til, hvad gør det? Psykologer mener, at vi har denne tendens og manglende omtanke for naturen, fordi vi ikke oplever nogen personlige konsekvenser. Og så ser det sort ud.
Spanien er selvfølgelig ikke det eneste land, som døjer med problemet. Alene i EU-landene produceres hvert år mere end 77 milliarder tons emballage, der på én eller anden måde skal skaffes af vejen. Dertil kommer så alt det andet affald. Hvor meget, der smides i naturen, findes der ikke nogle klare tal på. Man ved det ikke.
Et bud er, at der er 1 kg pr. 10 m2, men det er kun et gæt.
Et andet bud kommer fra EU, og det lyder, at vi hvert år smider tre milliarder tons affald ud i naturen. 90 millioner tons af det er klassificeret som farligt affald.
Et nyt EU-krav lyder, at vi skal genbruge mere, og at andelen frem til 2030 skal stige fra det nuværende 44 procent til 70 procent. Det sker i tråd med vejen mod den såkaldte cirkulære økonomi, hvormed alting bliver brugt igen og igen.
Konceptet genbrug startede for alvor for 20 år siden i Spanien. Da begyndte de gule og blå containere til hhv. plastik og papir at dukke op ved siden af de normale skraldespande, og de blev efterfulgt af en større bevidsthed og villighed til at tage et ekstra skridt for at rydde op.
Siden da har man i Spanien årligt genbrugt ca. 1,3 millioner tons emballage, hvilket svarer til en besparelse på CO2-kontoen på små 18 millioner tons og at 76 procent bliver genbrugt. At organisationen samtidig skaber 42.000 jobs, bidrager til, at affald går fra at være et problem til at være en ressource.
Til sammenligning er Sverige europamestre i genbrug, da man formår at genbruge op imod 100 procent af alt affald, mens Danmark er europamestre i at, tja, i at producere affald. Indsatserne for genbrug hjælper naturen, men hvor meget, det ved man altså ikke.
Mere viden søges
For at få mere viden om hvad og hvor meget, det præcist er, som folk smider derude, og med den viden forsøge at finde en kur til lidelsen, har projektet Libera set dagens lys. Bag det står de ikke-lukrative organisationer SEO/Birdlife og Ecoembes, hvis eksistensberettigelse er førnævnte genbrug af plastisk, dåser, papir o.l.
Liberas langsigtede og fornemme mål er at holde naturen fri for affald. Og der mener man, at én af de helt store udfordringer netop er borgernes lydighed. Eller mangel på samme. Et sted at starte er med deltagelse.
Med det for øje arrangeres hvert år i juni ”1 metro cuadrado por la naturaleza” (1 m2 for naturen). I år deltog ca. 5.000 frivillige i så mange som 175 arrangementer i landet, hvor man rengjorde kvadratmeter efter kvadratmeter. Målet er at indsamle viden i takt med indsamlingen af affald, hvor intet burde være smidt. Målet er også at sætte fokus på, at det ikke er i orden at smide sit skrald i naturen, noget man nu på spansk kalder for littering (fra det engelske ord litter).
Oplysning og opdragelse
Også i Diputación Provincial de Málaga (Málagas provinsråd), arbejder man på at øge borgernes miljøbevidsthed gennem oplysning.
”I flere år har vores afdeling, Delegación de Medio Ambiente y Promoción del Territorio (Afdelingen for Miljø og fremme af Landområder), forsøgt at øge borgernes kendskab til naturen i vores smukke provins. I den forbindelse organiserer vi besøg, hvor man kan lære at fortolke naturen fra forskellige perspektiver: geologi, landskab, flora, fauna osv.
”Vi forsøger at gøre alle deltagere bevidste om, at gaden, landomgivelserne, hele provinsen er ligesom ens eget hjem. Det er bare stort og tilhører os alle. Vi opfordrer ikke kun til ikke at smide affald, men til at man indsamler det, man finder,” siger rådmand med ansvar for miljø i provinsrådet, Marina Bravo Casero (PP). ”Men vi forventer ikke umiddelbart de store ændringer,” tillægger hun.
En anden vej til forståelse og respekt for naturen kan være det faktum, at myndighederne udsteder bøder på op til 1.500 euro, og kan man ikke betale, kan man i stedet idømmes samfundstjeneligt arbejde.
Visuel vejforurening
En lovgivning omkring reklameskilte langs landevejene er der dog ingen udsigt til. I 1994 indførte centralregeringen en lov, som forbyder reklamering udenfor byzonerne. Målet var at mindske antallet af trafikulykker. Loven er ikke siden blevet ændret til også at omfatte byzoner. Spørgsmålet kan jo også være, hvor meget det er nødvendigt at lovgive omkring, men svaret er desværre åbenlyst.
Det gør ondt at se naturen overdøvet af disse skilte, og de kan kun distrahere billisterne. Lige så bedrøveligt er det at se tomme skilte, der ruster væk, samt de udtjente plakater, der er hevet ned af skiltene og bare efterladt i naturen.
Marina Bravo Casero siger: ”Vi kan intet gøre. Vi er en provinsiel organisation. I mange tilfælde står skiltene langs vejene på privatejet jord. Og det er jordens ejer, der bestemmer, hvad han eller hun vil gøre med sin jord. Skiltene kan være en forretning for dem. Når de kommunale regler ikke forhindrer skiltene, kan vi intet gøre. Det betyder ikke, at vi ikke enige i, at det ville være ønskeligt at fjerne disse skilte af landskabet eller få dem opsat på en mere attraktiv måde. Men det er stadig kun et ønske til kommuner og borgere.”
Hos Costa del Sols turistråd, Patronato de Turismo de la Costa del Sol, oplyser talspersonen, Julia Álvarez de Toledo, at organisationen ikke har ansvaret for skiltene og forureningen. ”Men vi forsvarer nødvendigheden af at være en bæredygtig destination,” siger hun.
Den fælles turistorganisation har i øvrigt noteret en stigende interesse blandt de besøgende for at vælge et bæredygtigt rejsemål. Et sted hvor man tænker på naturen. 52 procent af de adspurgte feriegæster svarer i en undersøgelse, at de fortrækker et rejsemål med et minimalt miljømæssigt fodaftryk. Turistrådet opfordrer også derfor offentlige organisationer og private virksomheder til at øge fokus på miljøet.
”Luksus er ikke uforenelig med bæredygtighed, og Costa del Sol bør være et eksempel på respekt for miljøet. Bæredygtighed kan være både en livsfilosofi og en forretningstaktik,” opmuntrer direktøren for turistrådet, Arturo Bernal Bergua, og det håber vi, kommer til at resultere i mindre skrald i naturen og færre forstyrrende skilte langs vejene.
Tilskraldede vandløb
Málaga-provinsen har 70 floder og andre vandløb samt diverse kløfter, som under stormfloder konverteres til fossende vandmasser. De har forskellige grader af risici for at forårsage oversvømmelser. At disse oversvømmelser også kan forvolde skader, sås tydeligt den 4. december 2016, hvor vandmasserne ødelagde veje, boliger og golfbaner.
Årsagen til, at det går så galt, er, at vandet fra de kraftige regnskyl ikke kan finde en naturlig løbebane, men bliver stoppet af al affald og andet skrald samt ændrede og dermed unaturlige løb.
Det betyder, at 40 af provinsens 103 kommuner i én eller anden grad er udsat for oversvømmelser, skønner man hos lokalregeringen, Junta de Andalucía. Af områder, som udpeges som sårbare er flere boligområder i både Estepona, Marbella, Mijas, Málaga, Torre del Mar og Torrox.
Ironisk nok forventes problemet dog at aftage. Prognoser for nedbør peger nemlig på en generel reduktion, som århundredet skrider frem og klimaændringerne sætter ind.
Langs den sydspanske middelhavskyst anslås det, at regnen aftager med syv procent i perioden frem til 2040. Når tiden skues endnu længere frem, forventes det, at regnen i årene frem til 2100 mindskes med 25 procent. Parallelt med den mindre nedbør mindskes vandløbenes omfang. Frem til 2040 med 12 procent, og frem til 2020 med op til 30 procent.
Problemerne med oversvømmelser erstattes altså så småt med udfordringerne med afgrøders overlevelse og ørkendannelse.
Nedbrydningstider
Når affald smides i naturen, begynder straks en nedbrydningsproces. Noget materiale nedbrydes ganske hurtigt, mens der er andet, hvor man egentlig kun kan gætte på, hvor lang tid processen tager, eftersom tiden er ganske meget længere end den tid, vi har anvendt materialet. Men her kommer nogle bud:
- Madrester og andet organisk materiale: To uger.
- Papir: To år.
- Cigaretskodder: Fem år.
- Kapsler: 100 år.
- Plastikposer: 400 – 500 år.
- Dåser: 500 år.
- Cykler, køleskabe, mobiltelefoner: Mere end 1.000 år
- Flasker og glas: op til 1.000.000 år.
Af Jette Christiansen
