I stigende grad hører jeg om mange mennesker, der lider af det , der kaldes autoimmun sygdom. Der er endda efterhånden flere og flere, der lider af indtil flere autoimmune lidelser på én gang.
Med en autoimmunlidelse menes, at immunsystemet fejlagtigt angriber sine egne celler og væv.
Da jeg var en ung sygeplejerske, hørte betegnelsen autoimmun sygdom til sjældenheder, og en tilstand man betragtede med stor respekt. Nu forekommer det, at ordet nærmest bruges som en masse betegnelse på mange forskellige lidelser.
Ved at kigge på listen af det, der betegnes som autoimmune sygdomme, ser det for mig ud som om, vi lige så godt kunne kalde dem ”vores aktuelle civilisationssygdomme.”
Jeg tror, og deler min tro med mange forskere, at en stor del af de autoimmune sygdomme skyldes en utæt slimhinde i tarmen. Rent logisk virker det blandt flere forskere som om, at så længe bakterie sammensætningen i tarmen er i balance, fordi vi lever og spiser rimeligt sundt, beskyttes vi mod mange lidelser. Og modsat hvis vi spiser usundt, døjer med infektioner og bruger antibiotika eller anden medicin bliver vi mere sårbare overfor sygdomme.
De gener, vi bringer med fra vores forfædre kan være medvirkende faktorer. Alle aldre kan rammes af autoimmune lidelser, men nogle lidelser er mere almindelige, når vi ældes.
Det menes, at ca. 3 – 400.000 danskere lider af en autoimmun sygdom. 3 ud af 4 er kvinder, der rammes af en autoimmun lidelse. Forskere har indtil nu opdaget mere end 100 forskellige autoimmune sygdomme.
Mange autoimmune sygdomme udvikler sig snigende over mange år. De starter f.eks. med hårtab, træthed, søvnproblemer, muskelsmerter og lignende.
Nogle af de hyppigste sygdomme, der hører til de autonome sygdomme er Sjøgrens sygdom, type 1 sukkersyge, lupus, psoriasis, leddegigt Hashimotos sygdom, cøliaki, utal af forskellige former for allergier og astma.
Det ser ud til at mennesker, der har haft visse sygdomme som f.eks. kyssesyge (mononukleose), helveds ild, forskellige former for Herpes virus, tandkødsbetændelse har en øget risiko for autoimmun sygdom. Jeg har læst, at hvis du har haft kyssesyge, stiger din risiko for at få en autoimmun sygdom med 30%.
Andre store faktorer kan være medvirkende f.eks. kvaliteten og renheden af vores mad og drikkevarer, hvor ren er luften vi indånder? Har vi overhovedet nogen steder med ren luft?
Tungmetalforgiftning, for megen sol og varme og det modsatte kulde samt rygning spiller også en rolle.
En interessant opdagelse er, at børn ikke så ofte rammes af allergi, hvis de bor sammen med hunde og katte eller andre former for pelsdyr.
Andre forskere mener, at alle de mange vacciner og andre former for medicin er medvirkende til at fremme autoimmun sygdom.
Kosten
Det kommer selvfølgelig an på, hvilken autoimmun sygdom, der er tale om. Alligevel kan der gives nogle almindeligt gældende retningslinjer. Der findes ikke en kost, der er god for alle autoimmune lidelser, men det er altid vigtigt med en sund og varieret kost. Har du brug for individuel vejledning lige netop til din lidelse, kan det være en god ide at kontakte en dygtig kostvejleder eller diætist, der kan give mere konkrete anvisninger på, hvad du i dit tilfælde har godt af at spise.
Spis så naturlig og uforarbejdet mad som muligt. Jeg tror, det er særdeles vigtig for sarte mennesker at vælge at spise økologisk.
Undgå for meget kød af dårlig kvalitet, vær især forsigtig med mørkt kød, for meget dårlig fedt, sukker, salt, fastfood, stærkt krydret og forarbejdet mad samt alle former for alkohol. Der har været forsøg, der viste, at det at spise vegetarisk kan nedsætte aktiviteten af forskellige autoimmune sygdomme.
Undgå kaffe og cola samt andre koffeinholdige drikke. Er du en stor kaffedrikker, er du ekstra udsat for få leddegigt. Prøv dig frem med grøn te og andre urteteer samt gode safter af forskellige frugter og grønsager.
Sørg for at få rigelig med gode, helst økologiske grønsager, frugt, fuldkornsprodukter, fede fisk, forskellige nødder og olivenolie af god kvalitet. Spis også gerne lidt økologisk smør, der indeholder sunde fedtsyrer.
Nogle mennesker har det svært med mælkeprodukter, ligesom det kan være en ide at undgå glutenholdige fødevarer. Gluten findes især i hvede, rug og byg og også lidt i havre. Der er forskere, der mener, at glutenholdige fødemidler ligefrem kan optræde som døråbner til autoimmune sygdomme, idet det menes at gluten kan medvirke til at gøre tarmslimhinden utæt. Således kan ufordøjede madrester, giftstoffer samt virus og bakterier stryge direkte ud i blodbanen og derved medvirke til at fremprovokere autoimmune sygdomme.
Flere forskere er også overbeviste om, at gluten kan være problematisk for mennesker, der ikke bevidst lider af nogen autoimmun lidelse.
Jeg selv har aldrig fået nogen lidelse diagnosticeret omkring en autoimmun lidelse, men har opdaget, at jeg føler mig utilpas og får besvær med mit tarmsystem, ligesom mit sarte hjerte galoperer ekstra af sted nogle timer efter indtagelsen af gluten.
I nogle tilfælde må også undgås mad fra natskyggefamilien, f.eks. tomater og kartofler.
Kost tilskud
• Tag som base et multivitamin/mineralprodukt af god kvalitet.
• Sørg for at få de vigtige omega 3 olier og kombiner det gerne med en god hørfrøolie.
• En helt fantastisk antioxidant er alfa-liponsyre. Det er en antioxidant, der kan hjælpe væsentlig ved de fleste autoimmune lidelser. Starter du med at tage alfa-liponsyre, kan du, i de fleste tilfælde, mærke en forbedring rimelig hurtigt. Foruden at hjælpe på autoimmune sygdomme, er det også en hjælp til at skærpe hukommelsen.
• For de fleste af os kan det være vigtigt med tilskud af D-vitamin. Flere amerikanske forskere mener, at mange autoimmune sygdomme kan have sammenhæng med, at vi mangler D-vitamin. Der er flere studier, der viser, f.eks. at D-vitaminer kan hjælpe folk med mb chron. D-vitamin findes bl.a. i fede fisk. Er du ikke fiskespiser må du være ekstra opmærksom på af tage D-vitamin. D-vitamin har en vigtig indflydelse på immunsystemet så det fungerer bedst muligt. Dosis kan være ca. 100 mcg. dagligt. Jo ældre du er, jo større er chancen for en autoimmun sygdom. Tarmens optagelse af D-vitamin nedsættes med alderen. Derfor er det særdeles vigtigt med et ekstra dagligt tilskud af dette vitamin.
• Det kan være en god ide med ekstra tilskud af zink. Hvis du f.eks. mangler zink, kan det have indflydelse på mere end 100 forskellig enzymprocesser. Dosis kan være mellem 20 – 40 mg dagligt. Tages bedst om aftenen.
• Suppler med mangan og dertil
• Selen i organisk form gerne 200mcg daglig.
• Cats claw er god til at rense hele tarmsystemet og hjælpe ved en række autoimmune sygdomme. Den kan hjælpe ved en række skadelige bakterier, virus samt parasitter. Hele immunsystemet bliver som regel også generelt forbedret.
• Curcumin der udvindes af Turmeric modvirker mange overreaktioner i immunsystemet ved flere autoimmune lidelser. Curcumin har en antioxidant effekt og er den aktive nøgleingrediens i Turmeric på dansk Gurkemeje.
• Sørg for ekstra doser af C-vitamin af god kvalitet, gerne sammensat med bioflavonoider.
• Det er vigtigt med en god tarmflora. Flydende Vita Biosa er en samling af sunde bakterier og svampe, der er rigtig god til at genetablere en sund tarmflora. Der findes et hav af forskellige mælkesyreprodukter. Det er vigtigt at vælge en god kvalitet og skifte produkt af og til.
Tips
• Har du sølvplomber i munden, kan du evt. overveje at få en tandlæge med forstand på fjernelse af amalgam, til at fjerne dine fyldninger. Kviksølv antages af mange eksperter, at kunne forårsage forskellige autoimmune sygdomme.
• Er du ryger så kvit dine smøger. Rygning kan øge risikoen for en række autoimmune sygdomme. Er det for stor en mundfuld totalt at kvitte smøgerne, hører jeg til i den mildere ende af terapeuter, der mener, at kan du nedsætte dit cigaretforbrug til 5 eller evt. endnu bedre til to, har du også gjort en stor indsats, som gør det realistisk for mange at leve et godt liv.
• For og imod vaccinationer er et kæmpe diskussion objekt i øjeblikket. Står du evt. foran en vaccination, eller har du et barn, der skal vaccineres, synes jeg, det er anstrengelserne værd, at sætte sig ind i både for og imod, hvad der siges og skrives om vaccinationer og derudfra tage dit eget valg.
• Stress svækker vores immunsystem, og menes at kunne være en udløsende faktor ved autoimmune sygdomme.
• Det samme gør, hvis vi får for lidt søvn. En god nattesøvn er vigtig for os og vores helbred.
• Derfor er det så afgørende at lægge vores bekymringer bag os, når vi går for at sove. Hold forstyrrende elementer væk fra soveværelser. Sørg for et veludluftet køligt rum og en god seng. Hold mobiltelefoner, TV og computere væk fra soveværelset.
• Læs evt. lidt i en ukompliceret bog og lyt til lidt beroligende musik.
• Brug din krop godt hver dag og sørg for at få motion der passer til din type, uden at den er elite eller konkurrence betinget, så den ikke bliver en stress faktor. Det kan f.eks. bare være en daglig gåtur i et uforurenet område. Du skal vide, at overdriver du sporten, kan det være immunundertrykkende.
Vigtigt :Nyd livet og glæden
Af Anni Dahms