Caravaca de la Cruz - miraklernes by

Fra Castillo de Santa Cruz ser vi udover verdens femtehelligste by. Kun Jerusalem, Rom, Santiago de Compostela og Santo Toribio de Liébana er mere hellige. Vel at mærke set med katolske øjne. Under os ligger den gamle middelalderbebyggelse langs smalle gader og omkring smukke torve. Bag os er kirken, El Santuario, med sin smukke røde marmorfacade. I et separat lille rum inde i kirken står det legendariske kors, La Vera Cruz; det sande kors.
Både iberere, romere og maurere har sat deres spor i Caravaca de la Cruz, ofte bare kaldt Caravaca, som i dag har godt 26.000 indbyggere. Byen ligger i Murcia-regionen, blot nogle kilometer fra grænsen mod Andalusien. Borgen har islamisk oprindelse (fra det 10. og 11. århundrede), men har siden gennemgået en række forandringer for at tilpasses forskellige behov.

Det var bag disse mure, muslimerne holdt de kristne som fanger, at der skete et mirakel i 1232. En arabisk hersker, den videbegærlige Abu Zeid, fik overtalt en præst, som sad i fangenskab, til at holde en gudstjeneste så han kunne se, hvordan det foregik. Præsten svarede, at han ikke kunne gøre dette uden et kors. Umiddelbart efter kom der to engle flyvende med et kors mellem sig. Abu Zeid blev så overvældet over det, han så, at både han og hans familie konverterede til kristendommen med det samme.
Mange katolikker har dette kors, der skal indeholde en del fra Jesu kors, som et endeligt mål for deres pilgrimsfærd. Denne legende, og ikke mindst det dobbelte kors, er et vigtigt tema i byens farverige ”maurere mod kristne”-fiesta, som fejres den første uge i maj hvert år.
Også heste er med i processionerne. Da maurerne holdt de kristne som fanger, blev deres drikkevand forgiftet. Modige spaniere nåede imidlertid at stikke af og kom efter en stund tilbage på hesteryg med store mængder vin. Vinen blev blandet med det forgiftede vand, som dermed blev rent. Sådan reddede de sine medborgere fra at tørste ihjel. Dette fejres med en speciel dag, Dia de Caballos del Vino, under den årlige fiesta. Smukt dekorerede heste galopperer op ad de stejle bakker mod borgen med rytteren løbende ved siden af sig, et spektakulært syn!

Caravaca har meget at vise sine besøgende. Tyrefægterarenaen, Plaza de Toros, er bygget på ruinerne af et gammelt franciskanerkloster. Den blev bygget i 1880 og renoveret i 1926, her arrangeres mange aktiviteter i tillæg til tyrefægtning. Den gamle kirke, La Soledad, er nu et arkæologisk museum, her findes nogen af de ældste genstande fra romerne, som er fundet i Spanien. Caravaca har også et lille, smukt museum for etnisk musik, Museo de la Música Étnica de Barranda, med meget information og mange interessante instrumenter.
Byen er omgivet af smuk natur, og vandrere og naturelskere fra hele verden finder vej til områderne, der omkranser byen. Det mest besøgte er Fuentes del Marques, som ligger, godt skiltet, nogle kilometer udenfor byen.
Vi afslutter vores besøg ved det lille sekskantede tempel, El Templete, som også bliver kaldt El Bañadero, badet. Her rengøres det hellige kors hvert år 3. maj, og vandet sprøjtes derefter udover mennesker og dyr for at sikre alle et godt liv. Vi håber, der er lidt ”helligdom” tilbage i vandet og stænker os her og der. Desuden har vi købt en amulet, det dobbelte kors, som nu hænger rundt om halsen. Det skal beskytte os mod farer, modgang og sygdom. Fremtiden ser lys ud.

Fakta:

Af Rikke Luell Printz