Historien bag navnet: Ronda

Populær turistdestination

Ronda er som bekendt en meget populær turistby i det indre af Málaga-provinsen og behøver næppe nogen særlig introduktion. I 2023 besøgte ikke færre end 1,8 millioner turister byen med den berømte bro over Tajo-slugten. Og netop Puente Nuevo (den 98 meter høje bro), de arabiske bade (fra det 13. århundrede) og byens tyrefægterarena (bygget i 1780-1785 og dermed den ældste i Spanien) er nogle af byens største trækplastre.

På en dag i Ronda kan man opleve en masse kultur og historie, fra oldtidsfolk, romere og røvere til Hemingway, farverig feria og den nye kløftesti Camino del Desfiladero del Tajo. Men denne gang tager vi ikke til Ronda for at opleve noget af det, og heller ikke for at gå en tur i byen, overnatte i en parador eller besøge en restaurant med Michelin-stjerne. I stedet vil vi dykke ned i historien for at finde ud af noget, som måske ikke mange har overvejet, når de besøger drømmenes by (som Ronda er kendt som) – vi vil se nærmere på, hvorfor Ronda hedder Ronda.

Tidlige tegn på mennesker

Ronda er en af de ældste byer i Spanien. Arkæologiske fund i Rondas gamle bydel tyder på, at byens oprindelse går tilbage til den neolitiske periode, selvom menneskets tilstedeværelse i området utvivlsomt går endnu længere tilbage. Det bekræftes af flere huler i området, hvor Cueva de la Pileta-hulen skiller sig ud med sine palæolitiske hulemalerier.

Iberisk oprindelse

Det ældste kendte navn for det, vi nu kalder Ronda, er Arunda. Selvom der ikke er nogen klare beviser for dette, og det ikke er muligt at sige med sikkerhed, hvor oprindelsen til navnet Arunda kommer fra, antages det, at Arunda var det navn, ibererne brugte om det område, hvor den nuværende by Ronda ligger. Arkæologiske udgravninger viser, at der var en iberisk bosættelse på stedet, længe før romerne ankom. Betydningen af navnet Arunda er svær at spore, da meget af den iberiske kultur er gået tabt med tiden. En mulig teori er, at ‘Arunda’ henviser til et sted, der var helligt eller betydningsfuldt i den iberiske kosmologi eller til iberernes religiøse eller sociale struktur. Arkæologen José Manuel Castaño afviser dog, at navnet har nogen betydning. Han siger, at i Arundas tilfælde er navnet ikke fundet nedskrevet nogen steder, i modsætning til Acinipo (den romerske by, hvis rester nu ligger ca. 20 km fra Ronda), hvis navn optræder på fundne mønter, hvor der står Acinipo sammen med druer og korn, hvilket viser, hvor vigtige disse afgrøder var for den romerske befolkning.

Da romerne havde magten i Hispania, som var deres navn for den iberiske halvø, valgte de tilsyneladende at beholde de iberiske stednavne.

Arunda – Runda – Ronda

Romerne regerede den iberiske halvø mellem 200 f.Kr. og 476 e.Kr. Efter en kort periode med visigotisk styre blev den iberiske halvø, herunder Arunda, erobret af maurerne. Med den islamiske erobring af Spanien i 711 og af Arunda i 713 fik byen det arabiske navn Izn-Rand Onda eller kort og godt Runda. Arkæologen siger, at Runda i nogle tilfælde omtales som en fæstning eller medina, nogle gange med forskellige stavemåder, men at toponymet ikke har ændret sig væsentligt. Og fæstning kan være passende, da byens strategiske placering gjorde den til en vigtig fæstning med strategiske fordele over for fjenden. I løbet af denne tid blev Runda et center for landbrug, handel og uddannelse under det muslimske kalifat i Granada. Den arabiske indflydelse på byen kan stadig ses i dag i den mauriske arkitektur, især i den gamle bydel.

Det arabiske navn, som havde ligheder med det oprindelige navn, udviklede sig gennem århundrederne og blev til sidst, efter den kristne generobring, som for Rondas vedkommende fandt sted i 1485, ændret til det moderne »Ronda«.

Kan Ronda have keltisk oprindelse?

Nogle siger, at Rondas oprindelige navn, Arunda, er af keltisk oprindelse, men José Manuel Castaño siger, at det ikke er sandt. »Der er ingen bekræftede permanente keltiske befolkninger i Arunda […] Oprindelsen er iberisk,« forklarer han.