La Sagrada Familia og Casa Batlló

De nævnte bygninger er Barcelonas største seværdigheder, og de er begge tegnet af den catalanske arkitekt Antoni Gaudí, som levede fra 1852 til 1926. Han var 73 år gammel, da han blev kørt ned af en sporvogn midt i byen, og dermed havde ikke kun Spanien, men verden mistet en af de største arkitekter, der har levet. Han nytænkning er uovertruffen, hans kælen for detaljen er sublim og hans visionære udsyn er ´mind-blowing´. Man kan stå inde i ”skoven” i La Sagrada Familia og blive transporteret til en ny dimension, hvor tid og rum forsvinder. Så høj og eksalteret kan man blive af at beskue Gaudís værker, at man fornemmer en højere magts indblanding i udførelsen. Her er der tænkt store, bevidsthedsudvidende tanker, som tager en med på himmelflugt til nye ukendte, åndelige verdener.

Bygningen af ´La Basílica de La Sagrada Familia´ (Den Hellige Familie) blev påbegyndt i 1882, og den er stadig ikke færdigbygget.  Basilikaen er Spaniens mest besøgte monument og Europas næstmest besøgte efter Peterskirken i Rom. Gaudí arbejdede på basilikaen det meste af sit liv  – han var 30 år gammel, da arbejdet begyndte, og det pågik stadig ved hans død 53 år senere.  Man siger om La Sagrada Familia, at den er syntesen af hele Gaudís arkitektur, for her har han forenet de strukturelle og ornamentale elementer med plastisk og æstetisk  elegance, mellem funktion og form, mellem kunstnerisk udtryk og skønhed, så det hele går op i en højere, logisk enhed.

Det anslås, at basilikaen vil stå færdigbygget i 2033. Sikke en fest der så bliver. Men færdiggørelsen bliver hele tiden udskudt, sidst pga. Corona pandemien og inflationen. Noget billigt projekt er det jo ikke, men den stadige turiststrøm skæpper godt i kassen, og heldigvis for det. Det koster 26 € pr. næse og 30 € for en guidet tur at komme ind. Hvis man vil op i tårnene (hvilket man helt klart vil) koster det 36 € og 40 € med guide. Det er nemmest at købe billet online, for så slipper man for kø. Billetter kan købes her: https://sagradafamilia.org/en/tickets-individuals

Basilikaen er 60 meter bred og opdelt i 5 naves (kirkeskibe) og den er 80 m. lang. Grundformen er som et kors. Højden op til loftet er i centrum 65 m. I midten af det centrale kirkeskib ligger ”skoven”  – en søjleskov hvis himmelstræbende skønhed er ubeskrivelig.

El Bosque (Skoven)

Så snart man træder ind i kirkeskibet, bliver man mødt af ”Skoven”. Den består af 36 ”træer” i form af søjler, der breder sig ud i toppen ligesom kronen på et træ. Og ligesom i en skov falder lyset ned imellem kronerne i forskellige vinkler og nuancer. Her kan man sætte sig ned på bænke og lade sig overvælde af freden, skønheden og den ophøjede stemning. Gaudí var hele sit liv en meget stærkt troende katolik, og det er tydeligt, at her i kirken har han villet give udtryk for sin hyldest til Gud i et monument, der i alt overgår andre arkitekters forsøg på det samme. Jeg synes, at det i den grad er lykkedes ham.

I skovens kanter pryder store glasmosaikker i alskens farver væggene, som altså ikke er vægge men store og små søjler med glasmosaik imellem. 

Naturen

Gaudís helt store inspirationskilde var naturen. Det ser man overalt i hans værker. Her pryder en gren og et blomstervæld en facade, en drypsten vælter ned over en portal, frugter i alskens former byder sig til her og der, og faconer som ses i naturen er nu kommet til live i søjler og på stole, på bordben og døre. En muslingeskal danner kar til vievand og sådan er naturen inviteret ind i kirken til Guds ære. 

Basilikaen har tre facader:  El Nacimiento, La Pasión og La Gloria.

El Nacimiento (Fødslen)

Nu om dage er hovedindgangen i Nacimiento facaden, og her hersker der en del forvirring, for i hvilken af køerne kommer man ind? Men man finder jo ud af det, og efter at man er blevet gennemlyst sammen med sin taske (en god idé ikke have en med) kommer man ind på pladsen foran indgangen. Denne indgang er prydet af krybbescenen, hvor Josef, Maria og Jesusbarnet toner frem i smuk relief, mens en ko og et æsel kigger på. Detaljerigdommen i facaden er enorm, og man kan bruge timer på at studere den.

La Pasion

Facaden modsat El Nacimiento er dedikeret til korsfæstelsen eller døden. Over indgangen ses Jesus på korset og scener fra Jesu liv er udført i relief over hele facaden, herunder Judaskysset, de romerske soldater, spillet om Jesu kjortel, de grædende tilskuere og Jesus bærende på korset på vej op til Golgata. Igen en facade som man kan studere længe.

La Gloria

Over den tredje facade kaldet ”La Gloria” (æren, saligheden, himlens herlighed, det evige liv) står ordet Paz (fred) og udsmykningen består af bombastiske runde former båret af helt specielle søjler.

Denne facade var oprindeligt tænkt som hovedindgangen til basilikaen, og den fortæller menneskehedens historie og dens vej til Gud og saligheden.

På indersiden af indgangsdøren i La Gloria facaden kan man læse bønnen Fadervor på 50 forskellige sprog.  Denne indgang er pt. lukket pga. renovation.

Krypten

Krypten er den ældste del af kirken, og her blev Antoni Gaudí begravet i juni 1926, fulgt af tusindvis af sørgende barcelonesere. Hernede kan man se en lille fotosamling af Gaudis andre værker, og et souvenirudsalg findes også her.

Alteret og sakristiet

I forhold til kirkens storhed er alteret ret undseeligt, og man kan nemt have besøgt kirken uden at have lagt mærke til det. Det består af en slags baldakin, hvorunder der hænger en lille statue af Jesus på korset, flankeret af piberne fra orglet. 

Bagved alteret ligger sakristiet, som har form af en rund bygning, der udgør den fjerde og øverste ende af den korsformede grundplan.

Tårnene

Kirken har 18 tårne, som hver især er dedikeret til en vigtig figur indenfor kristendommen: Der er et tårn for hver af de 12 apostle, et for hver af de fire evangelister, et for Jomfru Maria, og et for Jesus Kristus. Det sidste (det højeste) vil, når det er færdigt, være 172 m. højt.

Nu var det så uheldigt, at den dag jeg besøgte basilikaen, var det et slemt blæsevejr, så adgangen til tårnene var lukket. Det var en slem streg i regningen for mig, som elsker højder og tårne. Normalt kan man komme op i tårnene med elevator, og det koster ekstra, men altså ikke muligt den dag.

Men på trods af skuffelsen forlod jeg dog La Sagrada Familia opmuntret, opløftet og højstemt for dernæst at besøge et andet af Gaudís mesterværker:

Casa Batlló

Dette et-familieshus ligger på Barcelonas dyreste adresse: Paseo de Gracia 43, lige ovenfor Plaza de Cataluña. Det blev tegnet og bygget i 1877 af en af Gaudís lærere på arkitektskolen, men da entreprenøren og rigmanden Joseph Batlló erhvervede bygningen i starten af 1900 tallet, beordrede han bygningen nedrevet og gav Gaudí frie hænder til at bygget et nyt hus til familien på 7 personer. Men Gaudí ville ikke rive det hele ned, så han lod hele grundstrukturen stå og gik nu i gang med at skabet en familiebolig i 7 etager, der som udgangspunkt skulle opleves som om man steg op fra havets bund til havoverfladen gennem etagerne. Det centrale trapperum er derfor udsmykket med blå farver, der gradvist skifter nuancer i blåt jo mere man nærmer sig  ”havoverfladen”. Det er både genialt tænkt og udført.

Facaden

Facaden er i sig selv et kunststykke, med bølgende former udført med mangefarvede kakler. De værelser, der vender ud mod Paseo de Gracia, har små balkoner, hvis fronter er formet som små masker. Man siger, at tagets form ligner en drages ryg og det gør den bestemt. Det dragelignende tema kan også ses i de mange kakler, der minder om skæl på det store dyrs krop. På første etage giver et stort og udhængene vinduesparti mulighed for, at beboerne kan følge godt med i gadelivet og samtidig blive set af de forbipasserende. En mildest talt højinteressant facade byder de besøgende velkommen.

La planta noble – førstesalen

Fra den smukke vestibule med en trappe,  der slynger sig opad, når man førstesalen – kaldet  la planta noble  – den ædle etage. Det var her, Hr. Batlló modtog sine forretningsforbindelser og her lå dagligstuen, hvor familien samledes.

Kontoret rummer en besynderlig udvækst, hvor der står en sjov kamin og derfra fører en kæmpestor egedør ind til dagligstuen. Over døren er der fantasifulde glasmosaikker, og i selve stuen er både loftet, vinduespartiet og gulvet så specielle, at man taber kæben. Loftet er formet som et stykke stof, der bølger og snor sig rundt om lysekronen, gulvet er det smukkeste parket og vinduet er et vidunder af farver, faconer og håndværksmæssig præcision. Jo, hvem kunne ikke tænke sig at sidder her og drikke the og spise kage, mens verden passerer forbi nedenfor.

Herefter kommer man ud i en gang, der dels fører hen til familiens spisestue, der vender ind imod gården, men dog med sin egen flotte terrasse lige udenfor, og dels hen til det centrale trapperum, som i sig selv er et kunststykke med den illudere opstigen fra havbunden til overfladen. Genialt er det.

Mellemetagerne

De fleste af mellemetagerne er uden offentlig adgang, og jeg gætter på, at de bliver brugt som kontorer for de 100 mennesker, der arbejder og passer på huset fra 9 om morgenen til 8 om aftenen hver eneste dag i året. Casa Batlló har aldrig lukket for besøgende.

På 2. etage har man dog indrettet et lille museum inde i museet, hvor det koster 5 € ekstra at komme ind. Det er muligvis den etage, hvor ”the master bedroom” lå, og her har man udstillet tidstypiske møbler, som passer helt ind i den stil, som prægede starten af 1900 tallet. Ganske interessant er det. Men det er altså ikke de oprindelige møbler, der står her.

Loftet

Oppe på loftet lå de rum, hvor tjenestefolkene arbejdede. Her blev der vasket, tørret og strøget tøj, og her boede de ansatte i små rum.

Loftet er specielt, fordi et af rummene ligner indersiden af en hval. Loft og sider bøjer som ribbenene på en stor hval, og der er specielle buer, der minder om et kæmpedyrs sideben.  Umiddelbart kunne rummet bruges som tørreloft, men om det blev det er uvist.

Tagterrassen

Man kommer op på taget via en smal trappe, og heroppe er der et stort område, hvor familien kunne sole sig. I dag er der udskænkning af drikkevarer, så her kan man sidde og få tørsten slukket, mens man beundrer de specielle skorstene, som har sørget for udluftning i de mange værelser. Nu er huset besigtiget, og vi må ned igen.

Trappen

For at få gelejdet de mange besøgende ud af huset igen har man bygget et trapperum ved siden af huset. Her har en japansk kunstner fået lov til at boltre sig med metalgardiner og lignende, og på den måde bliver nedgangen også en speciel oplevelse.

Gaudí cube

Ad trappen kommer man helt ned i kælderen, og her har man skabt et psykedelisk show, som kaldes ”In the mind of Gaudí”, som angiveligt skulle berette om, hvordan det så ud inde i Gaudís hoved. Dette show på 3 minutter er topmålet af, hvad jeg til dato har oplevet af højteknologisk farveflimmer, men lidt sjovt er det.

Så er besøget slut, og søde unge mennesker siger pænt farvel og tak for besøget. Et sympatisk træk. På vej ud bliver man trukket igennem museumsbutikken, hvor diverse parafernalier bliver budt til salg, så hvis man lige står og mangler en kopi af Casa Battló, kan den købes her.