JORDSKÆLV - Skal vi være forberedt på et stort jordskælv i Andalusien?

Hvor sandsynligt er det, at vi kan opleve et stort jordskælv i Andalusien eller en kæmpe tsunami som følge af et undersøisk jordskælv? Hvilke områder er mest udsatte, og hvordan kan man være forberedt, hvis det skulle ske?

Jordskælv i Spanien

Hver dag rystes kloden af ​​tusindvis af jordskælv. Jordens overflade er sammensat af tektoniske plader, der er i kontinuerlig bevægelse under planetens land- og vandområder. Sammenstødene af disse plader kan skabe klippeformationer, starte et vulkanudbrud eller føre til jordskælv.

Ifølge det spanske National Geographic Institute (IGN) har Spanien mellem 10 og 20 jordskælv (eller terremotos, som det hedder på spansk) hver eneste dag. Det lyder måske af meget, men det er ingenting i forhold til, hvad lande som Chile, Mexico og Japan oplever (81% af alle jordskælv sker i Japan og på ‘ildringen’ i Stillehavet). De fleste spanske jordskælv har en styrke på mellem 1,7 og 4, hvilket højst resulterer i en mild rystelse. Spanien er med andre ord ikke klassificeret som et land med stor sandsynlighed for et megajordskælv.

Lovgivning for jordskælvssikkert byggeri eksisterede ikke desto mindre på det iberiske kontinent allerede i Al Ándaluz-perioden (711 – 1492 e.Kr.). Sidste år var det 500 år siden, Spaniens mest ødelæggende registrerede jordskælv fandt sted i Almería, hvor 2.500 mennesker omkom. En gang hvert eller andet århundrede oplever Spanien sådan et jordskælv som i 1431, 1522, 1680 og 1884 osv. Generelt beregnes den spanske jordskælvsrisiko som “spredt og moderat”, da jordskælvene sjældent har en dybde på mere end 20 km. under jordens overflade og er aldrig dybere end 100 km.

Geologerne beregner, at man på grund af styrken af ​​de registrerede jordskælv, brudlinjer og andre geodætiske data kan forvente jordskælv op til en maksimal styrke på 6,5 i Spanien. Men hvad betyder det egentlig?

Richter og nyere målemetoder

De fleste har hørt om Richter-skalaen og ved, at 6,5 er et relativt stort jordskælv. Men hvordan fungerer Richter-skalaen, og hvordan måler man jordskælv i dag?

Richterskalaen er en logaritmisk størrelsesskala for seismisk bevægelse, der blev udviklet af Charles Frances Richter og Beno Gutenberg i 1935 for at sammenligne styrken af ​​jordskælv i Californien. Richters skala blev gradvist udfaset, og siden 1978 bruger vi i stedet Moment Magnitude Scale (Mw). Ikke desto mindre er konceptet med base 10 det samme. Det betyder, at et jordskælv på størrelsesordenen 6 er ti gange kraftigere end et jordskælv på størrelsesordenen 5, og et jordskælv på størrelsesordenen 7 er hundrede gange kraftigere end et jordskælv på størrelsesordenen 5 osv. Det største registrerede jordskælv i historien fandt sted i Chile i 1960 og var på 9,5. Mw. Jordskælv over 10 kan ikke ske, da jordskælvets størrelse er relateret til længden af ​​brudlinjen, hvor det opstår – jo længere brudlinjen er, jo større er jordskælvet.

Geologer registrerer jordskælv med en seismograf, som gengiver rystelserne som en zigzag-kurve. Styrken måles ved at beregne den maksimale påvirkning sammenlignet med afstanden til jordskælvets epicenter, dvs. det punkt på jordens overflade, der ligger direkte over jordskælvets oprindelse.

Risiko for jordskælv i Andalusien

Geografisk er det sydlige Spanien relativt tæt på, hvor de afrikanske og eurasiske tektoniske plader støder sammen, og områder tæt på disse brudlinjer er særligt udsatte for jordskælv. Samtidig bevæger det afrikanske kontinent sig mikroskopisk (4-5 mm om året) mod Europa. Seismologerne vurderer derfor, at der er en stigende risiko for større jordskælv og/eller tsunamier ved den spanske middelhavskyst. Da dette område er tæt befolket, beregner de, at mere end 14 millioner spaniere kan være i fare i tilfælde af et større jordskælv i havområdet mellem Afrika og Europa.

Generelt peger geologerne på Granada-, Almería- og Málaga-provinserne i Andalusien samt Murcia- og Alicante-regionerne som landets mest udsatte for jordskælv, men en tsunami kan også påvirke Cádiz- og Huelva-provinserne længere mod vest. Spaniens kommune med flest jordskælv er Lorca i Murcia, hvor ni mennesker mistede livet i et jordskælv med en styrke på 5,1 i 2011.

Det er det seismiske område i Alboran-havet mellem Spanien og Marokko og Algeriet, der bekymrer geologerne. Siden april 2022 har Andalusien registreret mere end 1.500 jordskælv, der havde deres epicenter i Alboran-søen. Mercedes Feriche, der er ansvarlig for forebyggelse og seismisk risiko ved Geofysisk Institut i Andalucía, udtalte for nylig, at “jordskælvene i vores region er resultatet af den energi, der skabes af trykket mellem de afrikanske og eurasiske plader. Man skal huske, at vi er på grænsen til disse aktive tektoniske plader, så forekomsten af ​​jordskælv er derfor ‘normal'”.

Undersøiske jordskælv og tsunamier

Hvis et jordskælv opstår under havoverfladen, vil havbunden stige. Det får også vandet ovenover til at stige, og hvis jordskælvet er kraftigt nok, kan det føre til en tsunami.

Ifølge det spanske National Geographic Institute er der kun registreret 24 tsunamier i Spanien siden 218 f.Kr. Den sidste ‘tsunami’, der nåede Spanien (i 2011) var kun 15 cm høj og opstod som følge af et jordskælv i Algeriet. Bør man derfor ikke være bekymret for flodbølger på Solkysten?

Tsunamier kan rejse tusindvis af kilometer, efter de er dannet, og nå hastigheder på 500 til 1000 km/t og bølgehøjder på op til 30 meter. De kan også have en bølgelængde på over 100 km og mister lidt energi, når den bevæger sig. I gennemsnit tager det en time fra en tsunami skabes, til den når kysten, men det tager normalt ti minutter at opdage den og derefter omkring syv minutter at beregne, hvor flodbølgen vil ramme og med hvilken kraft. En kæmpe tsunami fra Atlanterhavet vil forårsage størst skade i provinserne Huelva og Cádiz samt De Kanariske Øer.

På Andalusiens middelhavskyst er faren et undersøisk jordskælv i brudlinjen i Alboran-søen. Det kan føre til op til fem meter høje bølger i både Málaga og Melilla. Der findes nu et moderne varslingssystem for tsunamier, hvor en undervandstrykmåler kan registrere, om havbunden synker eller stiger. Signalerne sendes via en flydebro op til en satellit, der alarmerer målestationer på land. Men problemet her er, at brudlinjen er så tæt på land, at tsunamien kommer næsten med det samme. Målet med Spaniens offentlige plan for civilbeskyttelse mod tsunamirisiko er derfor at opdage fænomenet så tidligt som muligt for at advare kystbefolkningen.

Forvarsel og forebyggelse

Uanset om det er et almindeligt jordskælv eller et undersøisk jordskælv, er prognoser stadig ikke en eksakt videnskab. Der er ingen dokumenterede tilfælde, hvor eksperter har forudsagt et større jordskælv, før det er sket. Raúl Pérez López fra det spanske institut for geologi og miner (IGME) forklarer, at stressfeltet, accelerationen og revnerne giver os mulighed for at lave mere præcise forudsigelser, men vi ved stadig ikke præcist, hvornår et jordskælv vil indtræffe og dets størrelse. Takket være risikostudier og historiske arkiver ved geologer mere eller mindre, hvor jordskælv kan forekomme, men de ved endnu ikke hvornår.

Det spanske National Geographic Institute går videre og udtaler, at “i dag er der ingen metode tilgængelig, der er i stand til at forudsige tidspunktet, stedet og styrken af ​​et jordskælv. Vanskelighederne ligger i den ikke-lineære og kaotiske adfærd af seismiske bevægelser.”

En af de store tilbageværende udfordringer for seismologer er derfor at kunne forudsige ødelæggende jordskælv. Direktøren for det spanske geofysiske institut, Mercedes Serrano, forklarer: ”Man kan generelt sige, at hvor der har været jordskælv før, vil de ske igen. [ ] Geologiske og geofysiske undersøgelser og seismisk historie giver os mulighed for at beregne den mest sandsynlige størrelse i henhold til brudlinjer og geologiske strukturer i regionen. Men det, der er sværest, er at bestemme det nøjagtige tidspunkt, hvor en seismisk episode vil opstå.”

Eksperterne insisterer på, at den bedste måde at undgå større jordskælvsskader på er gennem forebyggelse. Skaderne har meget at gøre med bygningskvaliteten i et område, især hvis bygninger er designet til at modstå jordskælv. Skadeberegninger er baseret på beregninger om jordbevægelser over tid, og herfra kan der laves regler for, hvor meget seismisk bevægelse en ny bygning skal kunne modstå i et bestemt område. Eksperterne minder os derfor om vigtigheden af, at bygninger og andre konstruktioner såsom broer bygges med områdets seismicitet for øje.

Jordskælv og tsunami forberedelse er Alfa og Omega. Myndighederne bør være forberedte på, at infrastruktur kan blive beskadiget, at efterskælv kan føre til jordskred, og at midlertidigt ly uden for kriseområdet kan være nødvendigt.

Andalusien-regionen har konstant jordskælv og tsunamiovervågning for at være forberedt på et muligt – eller måske sandsynligt – større jordskælv. Visse kommuner langs middelhavskysten såsom Cádiz har etableret deres egne aktionsråd og jordskælvsevakueringsplaner for befolkningen.

Det spanske transport- og mobilitetsministeriums seismiske netværk har udviklet disse planer for, hvad man skal gøre FØR, UNDER og EFTER et jordskælv. http://www.ign.es/web/resources/sismologia/qhacer/qhacer_en.html

Kilder; Reliefweb, Instituto Geográfico Nacinal, The Local, ABC Sevilla, La Vanguardia, In Spain News, El Pais, BBC og Ministerio de Transporte, Movilidad y Agenda Urbana)