Fakta og myter om vildsvin

Til det er svaret nej; vildsvin er normalt ikke farlige dyr. Tvært imod er vildsvin sky, og normalt meget tilbageholdende over for mennesker. Eneste undtagelser er de situationer, hvor de føler sig truede, er blevet skadede i forbindelse med jagt, eller hvis man skulle være så uheldig at komme for nær en vildsvinemor og hendes unger. Sådanne situationer er heldigvis lette at undgå, og vildsvinets normale reaktion er at flygte, når mennesker nærmer sig. Nogle steder langs kysten, f.eks. i Estepona, har enkelte flokke af vildsvin imidlertid fået for vane at opsøge supermarkedernes tomme parkeringspladser i skumringen og tidligt om morgenen. Disse vildsvin har i jagten på føde mistet lidt af deres naturlige skyhed for mennesker og bør derfor omgås med noget større forsigtighed og varsomhed. Til trods for dette har der, mig bekendt, ikke været nogen vildsvindeangreb på mennesker på Costa del Sol, selv om flere tilfælde er rapporterede fra andre lande i Europa.

Vildsvin er store dyr, og normalt vejer en voksen op til 100 kg. I nogle tilfælde kan de nå en vægt på ca. 200 kg, og her snakker vi om et formidabelt svin! Kombineret med hannens skrækindgydende stødtænder og det faktum, at den kan bevæge sig med en fart på 50 km/t står det klart, at der er tale om et stort dyr, som potentielt kan gøre skade. Selv om angreb på mennesker ikke er en realistisk og egentlig fare, så kan det være en god idé at holde Fido i snor selv i skovområder. Ved et angreb – eller nærmere betegnet et modangreb – fra et vildsvin, har en hund højest sandsynligt ikke en chance. Til trods for størrelsen bliver tamsvinet faktisk ofte større end vildsvinet, men de har ikke deres ”vilde gener” intakte og er ikke i nærheden af at være lige så hurtige, som vildsvin kan være.

Gør vildsvin skade? Både ja og nej. Ingen større og betydelige skader, men de elsker at rode rundt i jord og eng på jagt efter noget spiseligt, og mange steder ser man de store kratere efter vildsvinets nattetogter. Desværre kan dette også være på marker, til stor irritation for bønderne der får en andel af deres afgrøder ødelagt og må bruge tid og kræfter på at bearbejde jorden på ny. Men noget stort problem er det ikke, da vildsvin også er forsigtige med at opholde sig i åbne områder, idet der ikke er vegetation, som de kan flygte ind i, hvis der opstår fare.

Vildsvin har en god forplantningsevne, og holder man ikke kontrol over bestandene, kan antallet hurtigt øges kraftigt. En enkelt hun kan få flere kuld i løbet af et år, og særligt hvis tilgangen til mad er god og klimaet mildt. De får som regel 6-8 unger, men op til 10 er ikke usædvanligt. Ser vi nærmere på vildsvinets forplantningsevne og tilpasningsdygtighed, er Sverige et godt eksempel. I 1987 var det estimerede antal vildsvin i svensk natur ca. 500 eksemplarer. Kun 30 år senere, i 2017, blev 100.000 vildsvin skudt i jagtsammenhæng! Efter at være blevet genintroduceret til jagtformål er vildsvin blevet alminelige dyr i svensk fauna. Både i Sverige, Norge og Danmark fandtes der vildsvin i stenalderen, og i dag har Norge også nået en levekraftig og formeringsdygtig bestand, selvom den endnu ikke er nær de svenske dimensioner. I det øvrige Europa er vildsvinet repræsenteret i de fleste lande med Tyskland som et af landene med særlig høj bestand. Danmark har også fået vildsvinet på besøg mange gange, da dyr ikke skelner mellem politiske landegrænser. Der er imidlertid fastsat et påbud om, at vildsvin i naturen skal skydes straks. Det skyldes en frygt for, at en vildtlevende bestand af vildsvin smitter tamsvin på svinefarmene med svinepest.

Ligesom tamsvinet kan vildsvinet sprede sygdomme, og det sker som regel i områder, hvor populationen er blevet for stor. Svineinfluenza, afrikansk svinepest, japansk hjernehindebetændelse og mange flere sygdomme er registreret hos vildsvin, selv om smittefaren over for mennesker normalt ikke er noget, man bør bekymre sig om, da mennesker sjældent tilbringer tid i nært selskab med vildsvin. Vildsvin forekommer også i de nordlige dele af Afrika, samt i hele Asien og i Japan. Her hører man om begrænsede epidemier af japansk hjernehindebetændelse i Sydøstasien, som i nogle tilfælde nok kan tilskrives vildsvin, der kommer i kontakt med tamsvin i landsbyerne og overfører smitten til mennesker. Også i Nordamerika, Australien og på New Zealand er der i dag vildsvin, efter at de er blevet introduceret af mennesket. Så uanset hvor man er i verden, og hvor man opholder sig, er chancen for at det findes vildsvin i naturen stor, så der er ingen grund til at frygte dem mere på Costa del Sol end noget andet sted i verden.

Nu hvor lejligheden byder sig, vil jeg anbefale at sætte vildsvin på menuen. Kødet indeholder væsentligt mindre fedt end tamsvin, det er en anelse mørkere i farven og har en karakteristisk vildsmag, som giver kødet særpræg. Der jages ofte vildsvin i vores nærområder, og mange slagterforretninger sælger eller kan skaffe vildsvinekød. Det er ikke specielt dyrt, og til og med Carrefour har normalt vildsvinekød i sortimentet, selvom det her altid sælges marineret i færdige vakuumpakker. Det smager godt grillet, men det kan være svært at smage vildsvinets særprægede smag, når kødet har ligget i marinade. Bed din spanske slagter om ”jabalí” næste gang, du skal have svinesteg eller bare vil have noget godt til grillen. Føl dig som Asterix (eller måske hellere Obelix) og udskift skrækken over at have vildsvin i nærområdet ud med beundring og glæde. Personligt sætter jeg både pris på at få et glimt af vildsvinene på vej på arbejde en gang imellem samt at køre hjem fra job velvidende om, at der ligger nogle ferske vildsvinekoteletter og venter på at blive grillet.