Hvorfor virker januar-diæten ikke?

Efter en jul og nytår med overdrevne fornøjelser på både spise- og drikkefronten, er det normalt, at mange begynder en slankekur den 1. januar – ligesom sidste år, og ligesom hvert eneste år. Januar er derfor den måned, hvor flest mennesker begynder at dyrke motion, holder op med at ryge eller – oftest – begynder at tabe sig. Men det er også måneden nu, hvor de fleste opgiver deres gode intentioner og vender tilbage til deres gamle vaner.

En britisk undersøgelse viser, at ud af de anslåede 26 millioner mennesker i landet, som starter på en ny diæt den 1. januar, vil ni ud af ti, eller 87 %, have givet op inden for de første 12 dage. Ifølge marmeladeproducenten Hartleys er det madlysten, der får de fleste til at briste. Hver fjerde (38 %) giver op, fordi de keder sig, mens hver tredje (29 %) siger, at stress er årsagen til, at dieten går i vasken. Kvinder er lidt mere succesfulde, når det kommer til diæter, hvor 38 % holder i tre uger, mens kun 25 % af mændene gør det. Ud af 2000 adspurgte var chokolade den, der højst sandsynligt vippede dem af pinden. Det magiske tidspunkt, hvor de fleste opgav kuren, var klokken 20, hvor de sad i sofaen foran fjernsynet.

Hvorfor virker januar-diæten ikke?

“Januar er ikke tiden til at starte en diæt! Det er en måned til comfort food. Gem salaterne til sommer”, siger madjournalist Cathrine Phipps. Hovedårsagen til det, forklarer hun, er vejret. Når det er mørkt, koldt og regnfuldt, har vi brug for noget, der kan muntre os op. Om vinteren har vi brug for lune supper, gryderetter og stuvninger, ikke salat, mener hun og tilføjer, at hvis du har rester efter jul, så spis dem. Slankekure følger ofte ikke sæsonprægede fødevarer. Diæter kan også være dyre, og måske ikke de bedste at kombinere med januars øgede elforbrug, skatter og afgifter, der kommer i starten af ​​det nye år, for ikke at glemme de mange kreditkortregninger efter jul.

Spaniernes nytårsforsætter om et slankere ‘jeg’ i januar viser lige så dårlige resultater som englænderne. 95 % af dem, der starter på slankekur i januar, giver op ifølge cmdsport. Ikke nok med det – folk er ikke kun hurtigt tilbage på startvægten, men tager gerne et par ekstra kilo på. Personlig træner Natália Calvet fortæller, at det ikke skyldes, hvad vi spiser, eller hvor meget vi træner, men derimod vores måde at tænke på. De fleste mennesker, der starter en diæt, ser slankekuren som et kæmpe offer, og ønsker at afslutte den hurtigst muligt, så de kan vende tilbage til deres normale livsstil. Og dermed er det nærmest givet, at vægttabet vil være midlertidigt.

Ifølge en undersøgelse fra den spanske overvægtsforening SEEDO og XLS Medical bryder 81 % af alle spaniere deres diæt, selvom 76 % ikke er tilfredse med deres vægt. De fleste ønsker i gennemsnit at tabe sig 10 kilo i vægt, og grundene de nævner er, at de gerne vil føle sig sundere (82,8%), se bedre ud (85,6%), være mere mentalt afbalancerede (78,8%), finde et arbejde (65,4%) eller forbedre deres sexliv (58 %).

Eksperter advarer om den markante stigning i ekstrem overvægt i Spanien, hvor nu 60 % af den voksne befolkning er overvægtige, og – endnu mere skræmmende – så mange som 40 % af børn mellem 6 og 9 år vejer meget mere, end de burde. Dette vil give enorme problemer for det spanske sundhedssystem i fremtiden. SEEDO beder nu spanske kommuner om flere grønne områder, cykelstier og gymnastik- og skolegårde, hvor befolkningen kan holde sig mere aktiv.

Det er et globalt problem ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som oplyser, at fedme er tredoblet på verdensplan siden 1975. 39 % af verdens befolkning over 18 år, eller 1,9 milliarder mennesker på kloden er overvægtige. Sideløbende med hungersnøden i verden ser man derfor en fedmepandemi. Sundhedsorganisationen oplyser, at overvægt og ekstrem overvægt øger risikoen for alvorlige spiserelaterede ikke-smitsomme sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og mange former for kræft. Selv under Covid-pandemien har det vist sig, at overvægtige mennesker har meget større risiko for at blive alvorligt syge eller dø af virussen.

Problemet kommer altid tilbage til folks indstilling. Slankekure er ikke svaret. Selv navnet refererer til, at det er en kur, og dermed noget midlertidigt. Mange eksperter peger nu på, at for et varigt vægttab kræves en ny livsstil og en sund kost, som du holder dig til og kan leve med – for evigt.

Som tegneseriekatten Garfield engang udtalte: Diet er “die” med et “t”.

(Kilder: inews, The Guardian, cmdsport, el Mundo, Málaga Hoy, WHO og Paws)