Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

alt

Hvordan ser det ud med at blive gravid, når man har hoftedysplasi i venstre side og let slidgigt i højre hofte? Jeg er født med hofteskred i begge sider. Jeg har to børn, men ved sidste graviditet hoppede mine hofter ud af led (i uge 20) og jeg blev sat på plads igen og måtte ikke bære, gøre rent og blev langtidssygemeldt derefter.
Maria Carlsen

Hej Maria,
Det er naturligvis en øget belastning for dig og dine hofter at være gravid.
Hvis du virkelig ønsker dig et barn til, kan jeg jo ikke sige, at du skal lade være. Og efter din sidste graviditet, hvor hofterne gik ud af led, ja så ved du sikkert, hvilke bevægelser, du skal undlade. En god almen helsetilstand og den rette træning vil være dig til stor hjælp.
Held og lykke Maria.


Hej Rolf,
Jeg har et spørgsmål vedrørende produktet Celadrin. Jeg døjer med et springerknæ og er blevet anbefalet Celadrin i et forum. Jeg ved ikke, om du kender til produktet, men jeg har prøvet at undersøge det på Nettet uden at støde på negativ omtale.
Ved du, om produktet kun lindrer smerter, eller det også hjælper med at hele? Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig.
Mvh. Frederik

Hej Frederik,
Jeg vil forsøge at give dig et fyldestgørende svar, men det er altid bedst at analysere dit problem og finde frem til årsagen.
Jeg kender ikke Celadrin, men ved læsning på Nettet forekommer det godt både smertelindrende og opbyggende, især når det drejer sig om led-bruskstruktur. Men det er ikke det, du lider af.
Din idrætsaktivitet kender jeg ikke, men du bør lade dig undersøge hos en dygtig idrætsfysioterapeut, inden du investerer i produktet. Det er vigtigt, at du finder en langsigtet løsning på dit problem.
Selv arbejder jeg bl.a. med et koncept, der hedder Supersole, og her får du info fra manualen.


Iliotibial båndsyndrom
Iliotibial båndsyndrom eller runners-knee er et meget hyppigt problem, som oftest ses hos atleter, der træner løb over lange distancer. Det er det mest hyppige problem associeret med den laterale side af knæet (Clancy, 1980).
Iliotibialbåndet starter ved pelvis som en del af gluteus maximus og tensor fascia latae – stramt bånd på utsiden av låret fra bekken til kne. Det fortsætter ned langs siden af låret og indføjes i tuberculum ved den forreste, laterale tibia. Iliotibial båndsyndrom bliver diagnosticeret ved at lokalisere smerte ved den laterale femoral condyl, hvor senen krydser over. Dette område bliver betændt, når senen passerer frem og tilbage over den laterale femoral condyl.
Løbere med høj vrist og varus-knæ er ofte udsat for dette syndrom (Lindenberg, Pinshaw & Noakes,1984). Skaden ses dog også hyppigt hos løbere med hyperpronation – foden falder for meget indad ved belastning.
Restitution kan tage næsten dobbelt så lang tid for cavusrelateret iliotibial båndsyndrom som for pronationsrelateret chondromalacia – ucentreret knæskal med gnissende lyd (Lutter, 1980).
Iliotibial båndsyndrom ses ofte på det “nederste” ben hos løbere, som fortrækker én side af vejen frem for en anden. Patienter kan reagere positivt på blødere sko og sideliggende hælkiler (som pronerer foden en smule). Flere af disse detaljer indikerer, at drejning indad er en mulig årsag (Lindenberg et al, 1984).
Det er imidlertid svært at forestille sig dette som årsagen til iliotibial båndsyndrom, når der kun inddrages rotation af tibia som grund. Nedsat supination og øget pronation burde medføre intern rotation af tibia. Anatomien synes at øge stramheden af iliotibial båndet ved pronation.
Undersøgelser indikerer, at iliotibial båndet ikke er så stramt i valgus-knæ som det er i varus (Lindenberg et al, 1984; Sutker, Jackson & Pagliano, 1981). En årsag kan være, at det midterste tarsale led aldrig låses op og bliver smidigt. Denne mangel på pronation øger varusbevægelsen i knæet. Måske er rapporterne om mindsket iliotibial båndsyndrom ved skoskift og kiler mere et resultat af mindsket varus-liniering end kun rotationsændringer.

Behandlingen består i at:

  • Korrigere for evt. hyper- eller hypopronationer og fejlstillinger i foden.
  • Udspænding af stramt væv.
  • Trykkbølgebehandling ved langvarigt problem.



 

Af Rolf Martinsen, specialist i ortopædisk terapi og idrætsskader, Clínica Physiospain

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa