Toledo

 

”Toledo er en fredelig by i dag, men det har ikke altid været sådan,” siger ejeren af butikken Artesania Toledana. Han viser stolt en imponerende samling af sværd, knive, hjelme, skjolde og rustninger. ”I århundreder var denne by hovedstad i verdens største imperium. Og Toledo-stål var – og er – det stærkeste stål i verden.”

Han taler varmt om dronning Isabella og kong Ferdinand og ikke mindst Columbus, der krydsede Atlanterhavet og gjorde Spanien til datidens største kolonimagt.

Vi ankommer til Toledo en smuk morgen med det første tog fra Madrid. Der er andre end os, der har indset, at det er smart at tage en dagstur til den historiske by, der ligger omkring ni kilometer sydvest for Madrid, når de først er i Spaniens hovedstad. Med det hurtige AVE-tog tager turen ca. 30 minutter. Modtageapparatet er upåklageligt, ved togstationen er busser og taxaer klar til at transportere os til den historiske og legendariske by, der ligger højt over floden Tajo og de omkringliggende bakker.

Den store, åbne Plaza de Zocodover er byens historiske centrum. Dette var markedspladsen, hvor der også blev arrangeret tyrefægtning, henrettelser og store folkemøder. Smukke bygninger omgiver pladsen, og herfra strækker smalle gader sig i alle retninger. Solen står stadig lavt på himlen, og cafeer og barer fyldes op med kaffetørstige og højtlydte spaniere – og turister.

Toledo er ikke større, end at der er kort afstand mellem de fleste seværdigheder, og vi “lærer” hurtigt byen at kende. Vi begynder byvandringen ved Catedral Primada, en majestætisk gotisk kirke, der blev påbegyndt i 1226 og blev afsluttet i det 15. århundrede. Den mægtige katedral er måske bedst kendt for sin forgyldte og smukt dekorerede altertavle.

På den anden side af gaden ligger Palacio Arzobispal, ærkebispegården, og El Ayuntamiento, rådhuset. Her findes også et af byens mange turistkontorer, der er bemandet af hjælpsomme og sprogkyndige medarbejdere. Lidt derfra ligger Iglesia de Santo Tomé med det smukke maleri af El Greco, “El Entierro del Conde de Orgaz” (begravelse af grev Orgaz). Den begavede maler kom ikke overraskende fra Grækenland men flyttede til Toledo, da han var 36 år gammel.

Toledo kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1986. Den gamle hovedstad er kendt for sin historiske tolerance; I middelalderen levede både kristne, jøder og muslimer relativt fredeligt inden for de gamle bymure. Dette afspejles i arkitekturen. I Juderia, det gamle jødiske kvarter, finder vi, hvad der skal være Spaniens smukkeste synagoge, Sinagoga del Tránsito. Her er også Museo de El Greco – et besøg værd!

I det arabiske distrikt finder vi smalle, charmerende gader, smukke monumenter og den gamle arabiske byport, Puerta Antigua de Bisagra, også kaldet Puerta de Alfonso. Inde i byporten ligger La Iglesia de Santiago de Arrabal, en gammel kirke, der har bevaret sin arabiske oprindelse.

Det er tid til frokost, og frokosten er en kaloriebombe af dimensioner! Ud over kopier af våben og rustninger er denne by også oversvømmet med kager og søde sager! Caféer og barer er fulde af glashylder med små, lækre kager fyldt med marcipan, chokolade, karamel, syltetøj og cremer af forskellige slags. Alt sammen toppet med sukker og/eller glasur. Vi bestiller kaffe og fylder en stor tallerken med lækre fristelser. For sikkerheds skyld tager vi ekstra mange, måske er der nogen, vi ikke bryder os om. Og der er længe til middag.

 

Men vi kan lide dem alle! Vi fylder vores mund med sød lykke og trøster os med, at kagerne er meget små, og at mandelfyldet, som vi finder i nogle af dem, sandsynligvis er godt for helbredet…

Med et tungt hjerte og en endnu tungere mave forlader vi den hyggelige café efter lidt over en time. Vi føler et intenst behov for at bevæge os. Og en by som Toledo kan også nydes, hvis du bare vandrer rundt helt uplanlagt.

Vi går ind og ud af små butikker. Her er meget at vælge imellem. Vi ser på pyntegenstande som er dekorerede i forskellige farver, typiske Toledo-souvenirs. Lidt derfra finder vi en lille butik, der sælger smukt håndværk; blonder og små duge i alle regnbuens farver. En gammel dame sidder midt i rummet og hækler. Hun sender os et næsten tandløst smil, og vi køber en lille dug af hende af ren medfølelse. Væg-til-væg sælges smukke, håndmalede vifter. Vi har sjældent brug for vifter i Skandinavien, så vi står over. Men vi har brug for flere kager, det gamle Convento de San Antonio sælger sine egne “hjemmelavede”. Vi fylder en stor pose med aftensmad, som vi kan spise om bord på toget tilbage til Madrid.

Ved en af indgangene til Plaza Zocodover mødes vi en statue af Don Quijote, den legendariske lavadelsmand skabt af forfatteren Miguel de Cervantes, der sammen med sin ven Sancho Panza rejste rundt i Spanien for at bekæmpe vindmøllerne.

Museo de Santa Cruz er på vores liste, vi finder indgangen lige ved Plaza Zocodover. Bygningen var oprindeligt et hospital bygget for forældreløse og hjemløse. Museet er opdelt i tre sektioner, et arkæologisk, et med malerier og skulpturer, og et, der viser brugskunst i keramik, glas, tekstiler og forskellige typer metaller.

I forlængelsen af Calle Armas, der løber langs Plaza Zocodover, ser vi mange mennesker komme ind i en relativt lille bygning. Vi bliver nysgerrige og følger med for at se hvad der er indeni. Pludselig befinder vi os på øverste afsats af nogle uendeligt lange rulletrapper, der får nedstigningen til Hampstead Underground Station i London til at blegne. Vi følger strømmen ned. Og nedad… Endelig er vi på samme niveau som togstationen, og der er kun en bro, der adskiller os fra toget, som vi skal tilbage til Madrid med om en time. Nå – så er vi klar over, at det er både hurtigt, nemt og helt gratis at komme fra toget til centrum af Toledo og tilbage ved at bruge egne ben.

Vi går ud på broen. Herfra ser vi hvor smuk Toledo er! Byen er indrammet af Rio Tajo og de gamle bymure og ligger højt over os. Aftenlyset afspejles næsten magisk i vinduerne i det gamle slot, som i dag huser dele af El Museo Ejército, byens militære museum. Vi følger floden opad til Puente de Alcántara, broen, der blev bygget af romerne, og som er blevet ødelagt og genopbygget flere gange. Dette var det gamle hovedindfartsvej, det var sådan, de kom; romerne, araberne, jøderne – og senere også de pilgrimme, der kom fra syd på vej til Santiago de Compostela.

Det siges om Toledo, at denne smukke by kan fortælle alt, der er værd at vide om spansk historie. Toledo ER Spaniens historie!

Af Rikke Juell Printz