Sukkersyge - Type 2 diabetes

 

Type 2 diabetes er en sygdom, hvor blodsukkeret bliver for højt og kroppen ikke længere selv kan regulere det. Det kan føre til en lang række sygdomme som hjerte og nervesygdomme. Før i tiden blev type 2 diabetes kaldt gammelmands sukkersyge, da det først var i en sen alder man fik konstateret og behandlet sygdommen. Det er dog ikke tilfældet længere fordi der, i takt med fedmeepidimien, også er sket en eksplosion i antallet af personer med type 2 diabetes.

 

Undersøgelser har vist, at der er sket en stigning i type 2 diabetes globalt fra omkring 5% i 1980 til hele 10% i 2020. Men kan man gøre noget for at forebygge type 2 diabetes, og hvordan ved man, om man er i risikogruppen?

Ved type 1 diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Dette sker typisk for yngre børn og voksne, og kræver at man får sit blodsukker reguleret med insulin indsprøjtninger. Man ved endnu ikke, hvad der udløser type 1 diabetes, og derfor kan man endnu ikke målrettet forbygge det.

Type 2 diabetes rammer primært voksne, selvom det i sjældne tilfælde også ses hos meget svært overvægtige børn og unge. Sygdommen er arvelig, og det vil sige, at vores gener også spiller en rolle for, om vi udvikler diabetes. I mange tilfælde opstår type 2 diabetes dog som følge af en usund livsstil med fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Derfor er der også brugt meget energi i forskningen på, hvordan man kan forebygge og behandle type 2 diabetes, således at man kan undgå at få alvorlige men af sygdommen.

Der er en række måder, man kan finde ud af, om man er i risikogruppen for at udvikle type 2 diabetes. Man er i forhøjet risiko, hvis man er svært overvægtig (BMI > 30 og/eller et taljemål > 88 cm for kvinder og > 102 cm for mænd), har en forælder eller søskende med type 2 diabetes, har haft diabetes under en graviditet, får medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol, ryger, og har et højt alkoholindtag.

Men bare fordi man er i risikogruppen, behøver man ikke have type 2 diabetes. Det er nemlig en sygdom, der som regel udvikler sig langsomt, og hvor reguleringen af blodsukkeret gradvist bliver forværret over tid. Derfor er man begyndt at tale om forstadier til type 2 diabetes, også kaldet præ-diabetes, hvor man allerede kan se, at blodsukkeret er lidt forhøjet uden at være så højt, at man kalder det en sygdom. Mange gange vil præ-diabetes også komme med en lang række andre symptomer som forhøjet blodtryk, kolesterol og fedtlever og derfor er man meget interesseret i at forebygge udviklingen af sygdommen. Der er i forskningen lagt stor energi i at undersøge, hvordan en omlægningen af livstilen kan bruges til at forebygge type 2 diabetes.

Jeg forsker i, hvilken rolle kosten spiller i forebyggelse og udvikling af type 2 diabetes. Sammen med en række forskere har vi været med til at undersøge, hvordan det kan påvirke blodsukkerregulering at spise fuldkorn i stedet for hvidt, forarbejdet korn. Vi fandt her, at det kan give små ændringer i vægt, og at dette kan føre til små forbedringer i blodsukkerreguleringen. Lige nu er vi i gang med at undersøge kostens betyding for forebyggelse af type 2 diabetes hos Grønlandske Inuitter. Her undersøger vi, om den traditionelle grøndlanske kost kan være med til at bremse den eksplosion af type 2 diabetes, der er kommet på Grønland, efter at vestlige fødevarer som burgere, pizza, chips og slik er blevet hverdagskost på Grønland.

For at forebygge type 2 diabetes kan det også være fordelagtigt at spare lidt på sit kulhydratindtag, f.eks. sukker, slik, sodavand, men også pasta, ris og kartofler. Det kan bevirke at, man ikke får så store udsving i sit blodsukker, og derfor kan kroppen bedre selv regulere det.

 

For at forebygge type 2 diabetes kan man også se, at selv små vægttab på 2-3 kg kan have en stor betydning og det har vist at man kan reducere sin risiko for at udvikle type 2 diabetes med omkring 30%. Selv så små ændringer i livsstilen kan have stor betydning for udviklingen af type 2 diabetes. Det kan også hjælpe, hvis man allerede har udviklet type 2 diabetes.

Symptomerne på type 2 diabetes er ekstrem tørst, hyppig vandladning eller kløe og træthed. Hvis man oplever dette, skal man gå til egen læge.

Her slutter Mads´ andel af artiklen, og jeg vil afslutningvis anbefale forskellige kosttilskud , som jeg har erfaring kan bedre en type 2 diabetes samt medvirke til at undgå senkompliklationer.

• Stærke B vitaminer en tablet dagligt. Kan evt. suppleres med ekstra 100 mg vitamin B6
• Magnesium kan sammen med vitamin B6 medvirke til at modvirke komplikationer
• C-vitaminer i store doser f.eks. 1000 mg 2 gange dagligt allerhelst tilsat bioflavonoider
• E vitaminer kan være et godt supplement til hjælp til kredsløbet
• Zink kan være en god hjælp til at modvirke øjenkomplikationer. Tages bedst om aftenen
• Næsten alle mennesker mangler D vitaminer, det kan medvirke til at forebygge en type 2 diabetes
• Krom kan medvirke til at reducere trangen til sødt og regulere kolesterolindholdet i blodet
• Livsvigtige fedtsyrer f.eks Omega 3
• Berberin der er meget anvendt indenfor den kinesiske medicin har vist sig at være meget effektiv mod diabetes 2
• Taurin 500 mg x 3 stk. Kan modvirke komplikationer og besvær med øjnene
• Tag evt. en lever – detoxkur et par gange årligt

 

 

Husk at du netop ved en type 2 diabetes selv har mulighed for at tage en stor del af ansvaret for din sygdom. Det kan du bl.a. få ved at ændre din livsstil i en sundere retning. En god mulighed er at tage hele familien med på udfordringen og det gælder også for motionsdelen.

 

Få evt. fat i en læge der ved meget om sygdommen. Vedkommende kan hjælpe dig med at give dig gode råd til, hvordan du skal lægge dine kost og motionsvaner om. Der er nogle læger, der sammen med patienten udfylder at kost og aktivitetsskema, der løbende bliver fulgt op på, indtil du og din familie kan klare ændringerne alene. Det er vigtig du lægger ud med et niveau, du kan holde som en udfordring men ikke en stressfaktor.

Pas på med alt for meget alkohol, fastfood, is og andre sukkerholdige fødeemner samt diverse energidrikke.

Jeg ønsker at hjertet, at du undgår at blive en del af diabetes statistikken, som Mads nævnte er i kraftig stigning i disse år.

Med ovenstående in mente ønsker jeg dig en rigtig god sommer!

 

Anni Dahms