Vel var der spænding forud for det andalusiske regionalvalg i søndags. Men spændingen gik mest på, hvem PSOE og Susana Díaz skulle i koalition med for at kunne danne ny regering. Spændingen fik imidlertid helt nye dimensioner ved 22.15-tiden, da de første valgresultater tikkede ind. Og en lille times tid senere stod det klart; for første gang i 36 år har socialistpartiet mistet sit flertal i Andalusien. Et dyk på 14 mandater, sender Susana Díaz ud på sidelinjen i andalusisk regionalpolitik. Ind fra midten og højre stormer Ciudadanos og det nye parti VOX og sammen med Partido Popular, som trods tilbagegang fortsat er det næststørste parti i Andalusien, samler de 59 mandater, som er fire over de nødvendige 55 for at samle flertal.
{loadposition google_nativeLD}
Hvem er VOX?
VOX blev stiftet i december 2013 af en udbrydergrupper fra Partido Popular, som efter sigende var blevet trætte af PP’s slingrende, midtersøgende politik. I sommeren 2014 havde partiet samlet tusind medlemmer, som næsten enstemmigt valgte 42-årige Santiago Abascal som partiets første præsident. Ved regionalvalget i Andalusien i 2015 fik partiet sølle 18.017 stemmer, hvilket svarer til 0,45 procent. Bedre gik det ikke til det landsdækkende parlamentsvalg samme år. Her fik VOX 57.753 stemmer (0,23 procent) og var fortsat en ukendt enhed for de fleste spaniere. Men siden da er det gået gevaldigt fremad. Næsten 400.000 andalusiere satte i søndags deres kryds ved liste VOX. Det giver tolv mandater til det nye parti, som sikrer et borgerligt flertal i det andalusiske parlament.
{loadposition google_native}
Kæmpe fødevareindsamling
Takket været 4.000 frivillige, 340 supermarkeder og en solidarisk befolkning fik Málaga-provinsens officielle fødevarebank, Bancosol, over weekenden indsamlet 600.000 kg. fødevarer. Dermed blev målet for årets store indsamling op til jul indfriet. Fordelt på hele året indsamler Bancosol 6,5 millioner kg. fødevarer, som udleveres og tilberedes til provinsens dårligst stillede. I alt søger 45.000 familier i Málaga-provinsen årligt hjælp hos Bancosol. Antonio Banderas lagde ansigt til kampagnen forud for årets store indsamling.
{loadposition google}
Gibraltar venter nu på Chr. Eriksen og co.
Det danske EM- landshold til Gibraltar
Den lille omstridte klippeø ved den spanske sydkyst, Gibraltar, får 5. september 2019 fornemt fodbold-besøg. Det danske landshold med topnavnet Christian Eriksen fra Tottenham i spidsen kommer på besøg i en kvalifikationskamp om en slutrunde-plads ved Europamesterskaberne i 2020.
Danmark er placeret på en fornem 10. plads på FIFA’s verdensrangliste, mens miniputten Gibraltar befinder sig på 194. pladsen.
De øvrige lande i Gibraltars og Danmarks gruppe er Schweiz, Irland og Georgien, og det forventes, at Schweiz og Danmark kvalificerer sig til slutrunden. Gibraltar er en forholdsvis ny fodboldnation, der er blevet anerkendt af FIFA, og tidligere er landets stadion, Victoria stadium, med sin beskedne tilskuerkapacitet på 2000 blevet underkendt til vigtige landskampe. Her kunne et stadion i Spanien – f.eks. La Rosaleda i Málaga – være et nærliggende spillested, men det sætter det spændte forhold mellem de to nationer en stopper for.
I stedet har Gibraltar i VM-kvalifikation spillet hjemmekampe i Portugal.
Den danske frontfigur Christian Eriksen, født i Middelfart med klubberne OB og Ajax før engelske Tottenham, har i 85 landskampe for Danmark scoret 25 mål.
Spanien er kommet i kvalifikationsgruppe med Rumænien, Malta og de nordiske nationer Sverige, Norge og Færøerne. Sidstnævnte med en af de danske EM-triumfatorer fra 1992, Lars Olsen, som landstræner.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.