Det danske magasin i Spanien
Jesper Hertz er et kendt ansigt i investorverdenen på Costa del Sol

Jesper Hertz er et kendt ansigt i investorverdenen på Costa del Sol

Nu er han Core Capitals nye repræsentant
”Core Capital tager sig af formueforvaltning og rådgivning af private, uden at skele til leverandør og bank,” fortæller Core Capitals Direktør Jakob Kjelgaard, der er ganske begejstret for at have fået Jesper Hertz med på holdet. ”Jesper bringer 28 års erfaring fra bankverdenen på Costa del Sol med sig, så da jeg hørte, at Nordeas afdeling på kysten var lukket, tog jeg med det samme fat i Jesper.” Jakob og Jesper er tidligere kollegaer i bankverdenen, og de ser begge meget frem til den unikke mulighed, der er opstået på private investment-markedet på Costa del Sol.
 
Bankernes lukning på stribe er nemlig noget, de kan mærke hos Core Capital. ”Det er det helt rigtige tidspunkt at få etableret os på Costa del Sol, netop på grund af det hul, der skal udfyldes hos private investorer,” fortæller Jesper og tilføjer, at de danske banker, der er tilbage, næsten udelukkende tilbyder boliglån.
 
Costa del Sol er dog ikke et fremmed sted for Core Capital, hvis stifter Jakob Kjelgaard, også har boet på Sokysten. ”Faktisk startede Core Capital i 2006 på baggrund af en opfordring fra en kunde. Vi var her altså før, under og nu også efter krisen,” fortæller Jesper, som ikke lægger skjul på, at det borger for kvaliteten og måske især også integriteten, at det var en kunde, der opfordrede til at stifte virksomheden.
 
Core Capital er et fuldkomment uvildigt firma, der kun får sin indkomst fra deres kunder. ”Det er med til at sætte os i øjenhøjde med vores kunder, at vi sidder på samme side af bordet som dem så at sige,” fortæller Jakob. Og faktisk findes en stor del af kundekredsen allerede på Costa del Sol. Det er en kundrekreds, som Jesper Hertz nu ser frem til at kunne betjene og hjælpe med deres investeringer. Inden for kort tid vil Core Capital i øvrigt åbne et fysisk kontor på Costa del Sol, men indtil videre foregår konsultationen hos kunderne selv.
 
Jesper Hertz kan kontaktes på jesper.hertz@corecapital.eu +34 609 507 256
 www.corecapital.eu
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.