Insekter – snart på en tallerken nær dig

Insekter – snart på en tallerken nær dig

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Der tales mere og mere om det, men i den vestlige verden kan det stadig virke underligt. Mange steder i verden er der dog intet underligt i det: Det handler om at spise insekter. Så sent som d. 1. januar besluttede man i EU-lovgivningen at optage insekter på listen over tilladte fødevarer i EU. Men er vi klar til dette, eller synes vi, det er ulækkert?

 
At spise insekter er der intet nyt i. Ifølge Monsanto spiser 80 procent af verdens befolkning allerede en form for insekter. Folk, der har rejst i blandt andet Asien og Sydamerika, har for eksempel stødt på friturestegte græshopper som sprøde snacks, og i takt med klimaforandringerne har det i vores del af verden i stor udstrækning resulteret i muligheden for insekter som proteinkilde i stedet for eksempelvis oksekød. At få disse proteiner fra insekter menes at mindske vores påvirkning af klimaet betydeligt. Men derudover skulle det også have en positiv virkning på fremtidens øgede efterspørgsel på mad. Det anslås, at verdens befolkningstal vil stige til 9 milliarder i år 2050, hvilket kan medføre, at produktionen af mad må øges med 70 procent for at dække behovet. En måde at imødekomme denne enorme efterspørgsel af mad kunne være at indføre insekter på menukortet – også i den vestlige verden.
 
En nøje studeret løsning på problemet med drivhusgasser i relation til produktionen af fødevarer i Europa, som vi kender den i dag, er at forvandle affald til næringsrig føde. Her bliver insekter endnu mere interessante, da de kan fodres med for eksempel madaffald. Her ser man blandt andet på fårekyllinger, græshopper og melorme. Men også eksempelvis pupper fra spyfluer skulle kunne være en mulig proteinkilde for os mennesker, selvom der først og fremmest tales om spyfluen som en proteinkilde til mere bæredygtigt dyrefoder til dyr, der i forvejen havner på vores tallerken.
 
Det interessante med insekter som proteinkilde i menneskeføde er bæredygtigheden. Insekter kræver, når de fodres med madaffald, færre ressourcer end for eksempel kvæg, gris og kylling. At fodre insekter kræver desuden betydeligt mindre vand end at fodre en kylling. På grund af den naturlige fugtighed i madaffald kræver det blot 30 liter vand at fodre et ton insekter. Det er tankevækkende, når man sammenligner med samme mængde kyllinger, hvilket kræver 9500 liter vand. Insekter er altså billige at fodre, de kræver meget lidt plads, og så har de en kortere levetid. Derfor er insektlandbrug unægtelig mere ressourceeffektivt til sammenligning med traditionel kødproduktion.
 
At anvende insekter som proteinkilde kan virke underligt, men det amerikanske foretagende Exo er blandt andre allerede kendt for sine proteinbarer med protein fra fårekyllinger, der tørres og derefter males til pulver. I Exos indholdsfortegnelser fremgår det, at de fårekyllinger, som de anvender som proteinpulver i barerne består af dobbelt så meget protein som den samme mængde oksekød. Desuden indeholder fårekyllingerne 20 procent mere kalcium end mælk.
 
Og i Europa ligger insekterne allerede klar på tallerkenerne. På den verdensberømte danske restaurant Noma har man, i samarbejde med Nordic Food Lab, længe arbejdet på at indføre insekter på menuen. De involverede i projektet har rejst land og rige rundt for at studere blandt andet madvaner hos de oprindelige stammer i Australien og Afrika, og sådan har man opnået viden om insekter som fødevare, hvilket har gjort dem i stand til at eksperimentere med madretter med insekter. I deres arbejde har de også undersøgt, hvordan anmeldere tager imod disse madretter. De har kunnet konstatere, at madretterne får vældig gode anmeldelser, så længe råvarerne (insekterne) ikke serveres i deres originale form. Trods det er de insektretter, der er omtalt her, endnu ikke med på de insektmenuer, offentligheden ser.
 
Insekter i alt almindelighed findes allerede nu i Schweiz, nærmere bestemt i madbutikskæden Coop. Schweiz ændrede nemlig sin fødevareliste i maj 2017 og har siden tilbudt sine fødevarer baseret på tre slags insekter: Græshopper, fårekyllinger og melorme, hvilket Coop var hurtige til at drage nytte af. Så besøger du Schweiz, kan du frit vælge mellem for eksempel melormeboller eller -burgere. For andre insektprodukter kan man besøge den svenske hjemmeside bugburger.se, hvor der findes både frøknækbrød fra Kafka, rigt på proteinmel af fårekyllinger, samt Crics chokolade med fårekyllinger.
 
Og det er sandsynligvis den vej, det kommer til at gå i vores del af verden, når insekter præsenteres som fødevarer – vi skal udnytte muligheden for friturestegte græshopper i stedet for at spise dem i den form, vi kender dem i. Vi skal spise dem som burgere, barer, proteinpulver eller lignende.
 
Insekter er en bærdygtig proteinkilde, og selvom diskussionen om insekter på tallerkenen går langsomt, kan vi også med den nye EU-lovgivning forvente insektprotein i indholdsbetegnelser samt på innovative restauranters menuer. Det, som det egentlig handler om, er, at vi nok bliver nødt til at ændre vores indstilling til insekter.
 
Kilder: BBC, The Gardian, World Economic Forum, yle.fi, noma.dk, exo.com, bugburger.se
Af Sara Laine, sara@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa