Torremolinos – den glemte by med de mange nye projekter

Det startede godt ud i 60’erne. Charterflyene transporterede skandinaver i massevis til Málaga og dumpede busserne dem af i den nærmeste by, Torremolinos, der dengang var en autentisk fiskerby. Snart skød der hoteller op hist og her for at akkommodere de mange grisefestende turister. Men efter et par årtier var det slut igen. Torremolinos var i 90’erne blot en skygge af sig selv med gamle 70’er bygninger, hvor glansen for længst var gået af. Men nu har piben fået en anden lyd.

 

I 2015 fik Torremolinos nemlig en ny borgmester efter 20 år med den samme mand på posten. Den tidligere borgmester, Pedro Fernández Montes (PP), havde sikret sig 11 ud af 25 pladser i byrådet, og det var kun fordi, de fire partier, PSOE, Ciudadanos, Podemos og I.U. gik sammen, at det lykkedes dem at vælte ham af pinden. Det betyder, at der er en helt speciel sammensætning af kommunen med 4 forskellige partier ved roret med José Ortiz fra PSOE som borgmester.

 

Firkløverregeringen i Torremolinos har en omfattende plan for byen. Byens gamle centrale plads, Plaza Costa del Sol, skal moderniseres. Det samme gælder dele af Avenida Palma de Mallorca, som også skal gøres til gågade. Kommunen ønsker at skabe mere liv og fremme næringslivet i bymidten. Desuden vil flere ældre bygninger også blive renoveret. Der er afsat 3,8 millioner euro til byfornyelsen, som er i fuld gang og forventes færdigt til december.



 

For få år tilbage, var der kun tyrefægtning i tyrefægterarenaen. Nu er Torremolinos blevet en by med masser af koncerter, hvor man er ivrig for at stable events på benene – vores egen Thomas Helmig spiller i tyrefægterarenaen d. 8. september. Tyrefægterarenaen er blevet moderniseret af den nye regering, så det nu er et egentligt kulturcenter, der kan imødekomme mange forskellige typer arrangementer.

 

På hovedgaden i Torremolinos ligger en Branigans Bar. Bag bardisken står Ole Asmussen. Det har han gjort de sidste 29 år som ejer af biksen.
I en alder af 22 tog Ole nemlig til Torremolinos og åbnede en bar. ”Alle sagde, at det ikke ville kunne gå, men vi er her da endnu,” smiler Ole, der i 1989 kom til Spanien med en hel frisk handelseksamen. Han var ellers garanteret en flot stilling i Magasin, men det tiltalte ikke Ole – han ville ud og prøve kræfterne af. ”Det er jo i den alder, man skal satse hele molevitten – så har man jo hele livet til at tjene tabet ind igen,” griner han.
På Branigans er der live musik hver lørdag og søndag. Det har nemlig været muligt at få igennem hos Torremolinos’ nye regering, der også giver Ole tilladelse til at afholde koncerter foran baren med jævne mellemrum.

 

”Før i tiden var det mere sæsonpræget. Der skulle man tjene hele årets indtjening i sommerferien. Nu er belægningen mere jævnt fordelt over hele året,” fortæller Ole og tilføjer, at han ikke savner sommermånederne, hvor der skulle løbes i femdobbelt tempo, selvom det også kunne være meget sjovt.
Ole og co. måtte være kreative for at lokke folk fra stranden og hen på baren. Med et kamera under armen gik de derfor ned og tog fotos af ferierende unge, og når de unge spurgte, hvad de skulle bruges til, fik de at vide, at de kunne komme ned på baren og se det selv. ”Vi havde en hel væg nede for enden fyldt med fotos – den var vist ikke gået i dag,” griner Ole over det kreative markedsføringsstunt.

 

Og kunder kom der til. Så mange, at de omkringliggende barer fik nok af danskerens succes. ”Jeg blev sat fast nede på en konkurrerende bar, og så blev der stukket ild på min bar imens. Det så frygteligt ud efterfølgende, da branden var blevet slukket, men vi kørte baren videre sommeren igennem og kaldte den ’det sorte hul’, og så brugte vi hele vinteren på at rydde op og male,” fortæller Ole, der i dag godt kan grine af den groteske hændelse, han betegner som rene mafia-metoder.

 

”I 90’erne var vintermånederne rigtig hårde omsætningsmæssigt. Der var det om at være klar, når skibe som USNS Comfort, der er et af verdens største hospitalsskibe, lagde til i Málaga havn i løbet af vintersæsonen. Her kom sømænd og sygeplejersker på land for første gang i måske et halvt år og dermed også med et halvt års løn i lommen. Så lejede vi busser og kørte dem gratis fra havnen i Málaga til Torremolinos. Det var nogle travle dage,” fortæller Ole med et smil på læben og tilføjer, at omsætningen i dag ligger langt mere jævnt fordelt hele året og på mange forskellige nationaliteter. ”Tidligere havde vi danske flag oppe, og vi havde også et dansk navn, men det har vi ikke mere, for hvis du har flag oppe for én nationalitet, udelukker du en masse andre.” Selvom navnet er skiftet til det engelsk-klingende ’Branigans’, er baren hverken engelsk, irsk eller dansk. ”Uden flag er der ingen tvivl om, at alle er velkomne her,” tilføjer Ole, der snart har serveret for fire generationer – en af stamgæsterne har nemlig et oldebarn på vej.

 


På hovedgaden udenfor Branigans Bar er der fuld gang i renoveringen af byen. Avenida Palma de Mallorca skal gøres til gågade, og der er allerede spæret af, så byens handlende kan brede sig på den fine gade – og det gør de. Markedsstande står plantet der, hvor bilerne før hen susede henover asfalten, og der er hurtigt opstået en egentlig strøg-atmosfære. 
På hovedgaden står også en arkitekttegnet byggemodel af, hvordan bymidten skal komme til at se ud, når den er færdig. Den har Ole og en række af de andre erhvervsdrivende i centrum selv betalt for. ”Dem, der ville være med, betalte 300 € hver. Det gjorde jeg gerne, for det er jo noget, der gavner os erhvervsdrivende i sidste ende,” siger Ole og hentyder til den opbakning, der er brug for på rådhuset for at få projekterne til at lykkes. I alt er der afsat 3,8 millioner euro til byfornyelsen.

 


Det er tydeligt, at Ole er engageret i lokalsamfundet. Han banker jævnligt på kommunes dør, når han gerne vil have tilladelse til at afholde en koncert på pladsen foran baren, og han interesserer sig for byens udvikling. Men der er også en anden årsag til Oles finger på den kommunale puls. Hans spanske kone, Maria del Mar, er en aktiv forkæmper for dyrevelfærd og dårligt stillede personers rettigheder. Sammen med nogle andre er hun ved at stifte et politisk parti, der vil støtte op om dyrevelfærd og de svages rettigheder – uanset hvilken fløj, forslagene kommer fra. Senest har Maria og hendes medsammensvorne været på barrikaderne for at få en elevator tilknyttet togstationen, så også kørestolsbrugere og barnevogne får nem adgang til toget.

 

Ole kan godt være bekymret for det kommende kommunalvalg, der finder sted i foråret 2019. ”Det er nok ikke mange, der ved, at man som udlænding har ret til at stemme til kommunalvalgene, så længe med er ’empadronado’”, fortæller Ole. Ved sidste valg var det nemlig kun med få stemmer, at den gamle konservative borgmester blev væltet. ”Bliver han indsat igen, bliver koncerterne i tyrefægterarenaen erstattet af tyrefægtning,” slutter han og opfordrer læserne til at komme til stemmeurnerne, når tiden kommer.

 

Bag baren ligger det gamle rådhus på Plaza de la Independencia mellem busstationen og togstationen. Her er der fuld gang i byggeriet indeni, da rådhuset skal omdannes til en gourmethal for ´Sabor a Málaga´-produkter. Gourmethal bliver nemlig til en hal med 19 restauranter, som serverer gode madretter for gæster og besøgende, samt fire barer, der serverer drikkevarer – alt sammen mærket Sabor a Málaga. Styrelsen for amtsrådet i Málaga har investeret intet mindre end 330.000€ i projektet. Du kan læse mere om ´Mercado Sol´ i artiklen fra april 2017, hvor La Danesa interviewede Torremolinos’ borgemester om projektet her.

 

Det går godt for Torremolinos, der alene i januar 2018 oplevede en stigning på 5.099 turister i forhold til januar 2017. Hele 30.849 personer valgte at besøge kommunen, hvilket er en stigning på 19,8 € flere i forhold til den samme måned sidste år.
Torremolinos kommune, der tæller lidt over 67.000 indbyggere, var PP’s sidste af bastion på Costa del Sol sammen med Fuengirola, hvor partiet stadig sidder på magten.

Et af 90’ernes største spanske bands, Danza Invisible, med rødder i Torremolinos har givet koncerter i hele Spanien, men blev bandlyst fra Torremolinos i 2003, da de åbent erklærede deres støtte til et andet parti end PP. Det faldt ikke i god jord hos eks-borgmester Pedro Fernández Montes, der udelukkede bandet fra at optræde i Torremolinos og nedlagde støtte til alle arrangører, der havde Danza Invisible på plakaten. Umiddelbart efter PP’s fald i 2015 gav Danza Invisible en gratis koncert på Plaza Costa del Sol.

Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@hotmail.com