Det danske magasin i Spanien
La Danesa går bag om dramaet
Den fyrede træner blev i Málaga for at være sammen med sit barnebarn og den nye træner hentede otte spillerbekendte!
Det var i de dage, at Málaga Club de Fútbol stod på den anden ende. I mere end en forstand.
 
Rasende fan polstrede Estadio La Rosaleda med graffiti med ordene ”A-Thani forsvind nu” – ”Al-Thani forsvind nu,” federationen af supportklubber vendte i et åbent brev klubbens arabiske ejer og præsident ryggen, og i bunden af Spaniens bedste fodbold-række, La Liga, befandt Málaga CF sig i en dyb sportslig krise.
 
Forholdet mellem Al-Thani og træner Michel, Michael Laudrups tidligere holdkammerat i kongeklubben Real Madrid, blev mere og mere anspændt.
 
Michel havde undsagt ham ved flere lejligheder og det kom frem, at den tidligere sportsdirektør Arnau havde mistet tilliden til ham, inden han blev fyret.
 
I dette sæde altid præget af virak sad nu en gammel kending af Málaga CF og gamet i professionel fodbold, argentineren Mario Armando Hussillos, der for to sæsoner siden var blevet afsat af Al-Thani. Nu arbejdede de tæt sammen – også om en fyring. Af Michel, der blev givet så vanskelige betingelser med en arbejdsstyrke langt billigere end i sæsonen 2016-17. Han og spillerne havde et godt forhold til hinanden, men var kørt fast i en ond cirkel uden sejre. Og træningsindsatsen nok også for svag.
 

Red Málaga CF!

Her måtte Husillos engagere sig i et dobbeltspil. Med den ene hånd afsætte vennen Michel og med den anden hyre end anden god ven, Jose Gonzalez fra Cadiz. De havde kendt hinanden, allerede fra de var aktive sammen.
 
Efter for to sæsoner siden i 11. time at have reddet Granada for nedrykning fra La Liga og med en periode i kinesisk fodbold som træner var Gonzalez ledig på markedet. Smilende, engageret under træningen og i elegant habit på sidelinjen under kampene er han sat på den vanskelige opgave:
 
Red Málaga CF fra nedrykning!
 
Gør han det, forlænges kontrakten med endnu en sæson.
 

Ingen tak til Al-Thani!

Selv blev Michel boende i Málaga sammen med sin kone Merche. De holder meget af byen og var blevet bedsteforældre. Deres søn Adrian, som er en af aktørerne på Málaga-holdet, var blevet far til sønnen Nico.
 
Dramaet omkring Michels fyring kunne have fundet sted noget før. Også ham havde fansene krævet væk ved råb på stadion mod Al-Thani og ved at møde frem på træningsanlægget og bede ham gå.
 
Men fyringen trak ud til efter årsskiftet. For da ville hans aftrædelsessum ikke belaste pengesager i sæsonen 2017-18. Den post rykkes regnskabsmæssigt til 2018-19.
 
Michel sagde farvel med værdighed. I et velformuleret brev takkede han alle – også de fans, der havde vendt sig imod ham – for tiden i Málaga CF (ti måneder). Han udtrykte taknemmelighed for at have fået chancen i Málaga og opmuntrede spillerne. Takkede alle omkring holdet og medarbejderne i klubben.
 
Alle nævnt undtagen sheik Al-Thani!
 

Grædende fra banen!

Michel viste sympati for Husillos. Og forståelse for hans fyring af ham. Málaga CF måtte komme i første række.
 
Han røbede, at han siden august kunne se en fyring som muligheden. Sheiken havde ikke stillet det nødvendige spiller-materiale til rådighed for ham efter tabet af store navne som Camacho, Sandro og Fornals og underkendt indkøb Arnau og han havde anbefalet.
 
Og da nuværende spillere som den tidligere U-landsholdsspiller Diego Gonzalez og anfører Recio efter kampe gik grædende fra banen indså Michel at løbet var kørt. Et trænerskift uundgåeligt.
 
Selv sagde den nye, Jose Gonzalez, ved sin ankomst til Málaga CF:
 
”Vor situation kræver arbejde, engagement og optimisme. Spillerne er i en kompliceret situation. De er berørt af den følelsesmæssigt, men nu er de og fansene nødt til at indånde frisk luft”.
 

Goddag og farvel!

Gonzalez anbefalede straks Husillos nogle spillere, han kendte. Fra kinesisk fodbold, forwarden Brown Ideye, og fra Watford i England Isaac Success, begge fra Nigeria, med landskampe på bagen. Success tørnede ud for Granada i denne klubs redningssæson med Gonzalez ved roret.
 
Endvidere endnu seks nye aktører til det kriseramte mandskab, der sagde farvel til marginal-spillerne Cifu til Albace, Mula til Tenerife og Ontiveros til Valladolid – alle 2. divisionsklubber.
 
Af Morten Møller – her sammen Gonzalez

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.