Han har aldrig påstået, han er guds bedste barn. Til gengæld forsikrer han, at han altid opfører sig pænt og troligt efterlever biblens ord. Men Benny Tybo er meget mere end Jehovas vidne. Han er også iværksætter, spanienselsker, portvinssamler og en fremragende møbelsælger.
Benny Tybo var knapt blevet teenager, før han satte sine ben på spansk jord. Hans forældre var blandt de første danskere til at søge lykken sydpå, da de i 1976 købte hus i Caleta de Vélez ved Torre del Mar. ”Hvor vi sidder lige nu, blev der dengang dyrket jordbær og kartofler,” erindrer Benny, som også tydeligt husker sin spanske folkeskole. ”Det var et nedlagt nonnekloster, og jeg kom i en klasse, som var præget af urolige elever, der skulle gå skoleåret om. Det gik bestemt ikke roligt for sig,” husker Benny Tybo, som havde én lærerinde, der underviste hans klasse hele dagen. Den unge knægt tog dog det hele som en oplevelse og faldt hurtigt til. Det er nu lidt over 40 år siden. Der er sket meget siden da.
Learning by doing
Benny Tybo husker ikke sig selv som rastløs. Han var derimod ivrig for at komme i gang med at arbejde. ”Min far etablerede firmaet Spansk Ejendomshandel, så det var oplagt for mig at tage fat her,” fortæller Benny, som altid har været begejstret for den gamle læresætning Learning by Doing. Og bortset fra et par enkelte afhoppere var det også i denne branche, Benny Tybo havde hjemme – lige indtil møbelhuset Muebles Danesas ville åbne i Torre del Mar. Det danskejede møbelhus havde stor succes i Mijas og så muligheder i Benny Tybos hjemby. ”Vi fandt lokalet til dem. Men de blev hurtigt til os, for firmaet ville have mig som bestyrer,” fortæller Benny, som greb chancen og i ti år stod i spidsen for den danske møbelbutik i Torre del Mar. Derefter tog han springet og etablerede Muebles Pirámides Puerto med sin svoger, Søren Liljegren. I ti år solgte de i stor stil danske møbler til spanske priser, inden de på fredeligste vis skiltes. ”Både økonomisk og rent personligt var det nogle af de bedste år i mit liv. Derfor elsker jeg at komme her – også selvom det i dag blot er som ansat,” fortæller Benny, som ikke lider af fine fornemmelser. Hans gamle livsværk lever i bedste velgående.
Ro på livet
Benny Tybo lever også godt. Han har lovet sig selv, at det er slut med at arbejde solen sort. Og tilsvarende at han og konen, Puk, skal på mindst to rejser om året. ”Vi er vilde med Italien, Portugal og Frankrig, hvor vi tidligere havde hus. Og så med Spanien – naturligvis. Vi kan køre Sydeuropa tyndt og kan ikke finde motivet til at rejse længere væk,” fortæller Benny, som stærkt anbefaler et besøg i de knap så store spanske byer som f.eks. Salamanca. Når han ikke er på rejse, i møbelforretningen eller i den lokale menighed, hygger han i haven eller i sin vinkælder. ”Mange tror, Jehovas Vidner ikke må drikke alkohol, men det passer ikke. Vi drikker skam, men altid med måde. Dér ligger forskellen,” fortæller Benny Tybo, som elsker et godt glas portvin. ”Jeg er ikke vinkender men vinelsker og har flere gode portvine, som har ligget i 20 år. De er købt som unge på auktion og er nu modne,” slutter Benny Tybo. Det er med ro i sjælen, han åbner en af de gamle flasker og tænker tilbage på 40 gode år i Spanien.
Ti Skæve til Benny
1. Hvornår vidste du, hvad du ville bruge dit liv på?
Jeg husker ikke et specielt moment, hvor tingene faldt på plads. I stedet har brikkerne i livets puslespil stille og roligt fundet sin plads. Allerede i folkeskolen indså jeg dog hurtigt, at jeg ikke var boglig. I stedet var jeg meget ivrig for at komme i gang med at arbejde.
2. Fortæl en ting som næsten ingen ved om dig?
Jeg var chauffør på rutefarten Solruten som i 1981 kørte mellem Danmark og Spanien. Mange Costa del Sol-veteraner husker turen, og har været
med om bord men aner ikke, at jeg var den unge chauffør. Jeg etablerede rutefarten med min far og svoger.
3. Hvad er det dummeste, du nogensinde har gjort?
Under krisen i midten af 80’erne besluttede jeg mig for at prøve lykken i Danmark – nærmere betegnet Nykøbing Sjælland. Jeg vidste fra starten, det var dumt og vendte et par år efter retur.
4. Lige nu går jeg og overvejer…
…hvad jeg skal gøre for at arbejde lidt mindre. Jeg elsker mit arbejde, men kan ikke slippe det. Jeg er her i Muebles Pirámides Puerto, som nu ejes af Per Strid, på deltid men er her altid længere tid.
5. Hvilken måned er den bedste på året?
Det er september. Så er den værste turisme og hede ovre. Man kan atter finde en p-plads i byen og temperaturerne er perfekte døgnet rundt.
6. Hvad er dit yndlingssted på Costa del Sol?
Det er kyststrækningen mellem Nerja og Almuñecar. Tag den gamle landevej og du får natur, klipper, strande og krystalklart hav for alle pengene.
Min favorit by er Granada, som har et skønt miks af det spanske og marokkanske.
7. Hvad er det underligste en fremmed har sagt til dig?
En kunde sagde engang til mig: ”Hvis du havde været millionær, skulle du have lov til at gifte dig med min datter.” Det var dybt mærkeligt sagt, og jeg har aldrig forstået undertonen.
8. Hvad er den største forskel på dagens danskere og andalusiere?
Manaña betyder i morgen for en dansker. For en andalusier betyder det engang i nærmeste fremtid.
9. Hvad skal der til for at din dag bliver perfekt?
Glade kunder i butikken og en god samtale med mine nærmeste. Det kan være om livet, en hobby, om familien eller om biblen.
10. Tror du på gud?
Ja – og jeg tror på, at Guds navn er Jehova. Min religion betyder meget for mig og er med til at give mig mening med livet – og håb for fremtiden. Jeg bringer gerne budskabet videre, så måske ringer jeg på en dag.
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com, foto Mugge Fischer
