Det danske magasin i Spanien
Bogudgivelse: En ronkedors bekendelser

Bogudgivelse: En ronkedors bekendelser

Det er med tilbageholdt åndedræt, man læser om ronkedorens bekendelser i den nyligt udkomne roman af 78-årige Sven Refslund Poulsen. Sven har været læge i et halvt århundrede i stort set alle verdenshjørner, senest i vores lille hjørne på Costa del Sol. Når man læser bogen, føles det snarere som adskillige århundreder, da de udkanter og krigszoner, han har arbejdet i, ikke altid (nærmest aldrig) har haft særligt moderne fremgangsmåder. Ronkedorens karriere er, i hvert fald de første årtier, præget af en ”learn by doing” metode, der ikke er for svage nerver. Som Sven skriver i bogen: ”…det er først nu i min høje alder, at jeg er blevet klar over, at jeg måske skulle have haft noget krisehjælp. Nå, men det var før den tid med krisehjælp og skånebestemmelser. Stress var et biologisk response og ikke en sygdom.”
 
De mange dramatiske oplevelser skildres uden filter men med en total ærlighed samt en god portion selverkendelse, sarkasme og humor, og så er de 22 kapitler rigt illustreret.
”Jeg syede som en vild, patienten hikkede, og tarmene lå atter ude i fri luft. Bedøvelsen var ved at aftage, og jeg begyndte at svede.” 
Citatet er fra bogens femte kapitel og et glimrende eksempel på et af de talrige og ofte livsafgørende problemstillinger, forfatteren har stået over for.
”En ronkedors bekendelser” er ikke blot Svens refleksioner over et langt liv som praktiserende læge. Det er også en beskrivelse af de situationer, der kan opstå, når man som læge og kirurg må arbejde under yderst primitive forhold med meget kort betænkningstid. Andre kapitler omhandler helt almindelige menneskelige relationer, som forfatteren formår at beskrive både hjerteligt og humoristisk.
 
Bogen er lige noget for dig, der ønsker at dykke ned i en dramatisk og interessant fortælling om et spændende og ualmindeligt liv som læge og globetrotter. Den kan varmt anbefales af La Danesas redaktion, som har været ganske underholdt og forundret hele vejen igennem.

 
Bogen udkommer på Rydendahls forlag og kan bestilles her via forlagets web eller på www.saxo.com. Begge sender til udlandet.

Om forfatteren:

Sven Refslund Poulsen har i sit lange virke arbejdet og boet i blandt andet Grønland, Fjernøsten, Mellemøsten, Afrika og Asien. De sidste 25 år har han som kirurg og almenmediciner haft egen lægepraksis på Costa del Sol.

bogudgivelse1Globetrotter-lægen Sven Poulsen, her udsendt som kirurg for Dansk Røde Kors, i samtale med nogle små patienter på en bænk ved hovedindgangen til et hospital på grænsen mellem Thailand og Cambodia.

 
 
 
bogudgivelse2En gipssaks, som er beregnet til opklipning af gipsbandager, men som Sven Poulsen i en kneben situation benyttede til at klippe brystbenet op på en patient, der akut skulle opereres i hjertet.
 
 
 
 
bogudgivelse3”Bananen” som den kaldes, var Sven Poulsen nødt til at fiksere en psykotisk patient i, da han på et tidspunkt var læge på et krydstogtskib. ”Hellere metastaser i hjernen end akut ubehandlet sindssygdom – i hvert fald på et krydstogtskib,” skriver han.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.