Regeringen tager over i Catalonien – Gode tal til Unicaja Banco – Puigdemont er ”flygtet” til Belgien

Regeringen tager over i Catalonien - Gode tal til Unicaja Banco - Puigdemont er ”flygtet” til Belgien

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Regeringen tager over i Catalonien

Centralregeringen i Madrid har opløst det catalanske parlament og udskrevet valg i Catalonien den 21. december. Det sker, efter at den catalanske regionalregering i sidste uge udråbte Catalonien til ny, selvstændig republik.
Det betyder, at Carles Puigdemont er blevet afsat som præsident, præcis som hans ”ministre” har mistet deres kompetencer. I stedet er det centralregeringens respektive minister, som har fået ansvaret for at administrere Catalonien frem til valget. Politichefen for det catalanske regionalpoliti er også blevet afskediget. Regeringens overtagelse af styringen i Catalonien er forløbet fredeligt, og forberedelserne til valget er så småt gået i gang. De tre seperatistpartier ERC, PDcat og CUP har alle meddelt, at de stiller op til det kommende regionalvalg til trods for, at de ikke har accepteret centralregeringens indgriben i Catalonien.

Gode tal til Unicaja Banco

Det går ganske godt for Málaga-banken Unicaja Banco. I et år med børslancering, fusioner mellem filialer og fortsat indslusning af resterne fra sparekassen Caja Duero har lokalbanken i Málaga i år genereret et overskud på 136 millioner euro. Vel er det 30 procent mindre end sidste år, men banken ser alligevel meget positivt på tallene, da det har været et år med mange omlægninger og fordi man har fået reduceret sine udeståender gevaldigt – herunder usikre lån og lager af boliger. Unicaja Banco indfrier i dag alle EU’s solvenskrav.

Puigdemont er ”flygtet” til Belgien

I weekenden tog den nu forhenværende præsident for det catalanske parlament, Carles Puigdemont, sammen med fem parlamentsmedlemmer turen i bil til Marseille for derfra at sætte sig i et fly med kurs mod Bruxelles.
Rejsen skabte basis for en masse debat og rygter, men teorien om at Puigdemont vil søge politisk asyl i Belgien er den mest holdbare, for på en pressekonference tirsdag eftermiddag fortalte Puigdemont, at han foreløbig bliver i Belgien, hvor han har hyret en kendt advokat med speciale i udleveringer af anklagede til retsforfølgning. Det er samme advokat, der for år tilbage forsvarede en række ETA-medlemmer, som havde søgt politisk asyl i Belgien, mod udlevering til Spanien. Puigdemont frygter øjensynligt at blive anholdt og retsforfulgt i Spanien, hvor retsvæsenet er ved at lægge sidste hånd på anklagerne mod flere fremtrædende catalanske politikere.
Det belgiske statsoverhoved har ikke tøvet med at understrege, at muligheden for at søge politisk asyl i Belgien ikke længere findes.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa