Arbejdsløsheden stiger men… – Costa del Sol vil til Kazakhstan – Varmerekord for september – Støt æslerne i El Refugio del Burrito

Arbejdsløsheden stiger men... - Costa del Sol vil til Kazakhstan - Varmerekord for september - Støt æslerne i El Refugio del Burrito

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Arbejdsløsheden stiger men…

Den spanske ledighed er pr. 1. september steget med 46.000 personer og dermed er den samlede arbejdsløshed oppe på næsten 3,4 millioner.
Men de nye ledighedstal er slet ikke så dårlige som de måske lyder. En stigning på 46.000 i august, hvor sommeren går på hæld, er således den mindste stigning i otte år. Tilsvarende er den samlede ledighed på 3,4 millioner også det bedste ledighedstal i otte år.
De tabte arbejdspladser skal selvsagt primært findes indenfor servicefaget og har også ramt Málaga-provinsen, hvor sommeren altid giver arbejde til tusindvis af ledige.

Costa del Sol vil til Kazakhstan

Málaga-provinsens turistråd går fortsat nye veje for at få Costa del Sol markedsført på nye markeder. Næste stop på turen er Kazakhstans hovedstad Astana, hvor Costa del Sols turistråd er repræsenteret på en stor international messe i denne uge. ”Flere og flere fra fjerne mål i Europa og Østen får øjnene op for Málaga,” fortæller Elias Bendodo, som er præsident for Málagas amtsråd og repræsenteret på messen. ”Det er kulturen, livsstilen, shopping, luksus og helseturisme Costa del Sol i dag vinder frem på. Og så de mange muligheder for investorerne,” siger Elias Bendodo. Det er første gang, turistrådet er repræsenteret på messe i Kazakhstan.

Varmerekord for september

Det var varmt i mandags. Så varmt at man flere steder på Costa del Sol var nær varmerekorden for september. I Vélez- Málaga blev der registreret 39 grader, i lufthavnen nåede temperaturen op på 38 grader, og i Coín og Benahavís blev der målt henholdsvis 37 og 37,4 graders varme. De fleste steder i kystbyerne lå temperaturen på omkring de 35 grader. Det var en varmebølge fra Afrika, som ramte Málaga-provinsen mandag morgen, der forårsagede de tårnhøje temperaturer. Varmebølgen aftog tirsdag, og derfor forventes der langt mere moderate og almindelige dagstemperaturer på 28 til 30 grader ugen ud. Det er yderst sjældent temperaturerne i september overstiger 35 grader. Men det skete altså i mandags.
 
donkey

Støt æslerne i El Refugio del Burrito

En velgørenhedsmiddag for Refugio del Burrito, der tager sig af æsler og andre efterladte og mishandlede dyr, afholdes den 9. september på Hotel Tamisa Golf.
Prisen er 33,00 euro, hvoraf 5 euro går til Refugio del Burrito. Den inkluderer velkomstdrink, 3-retters menu med halv flaske vin. Musik, underholdning, lotteri og auktion.
Arrangementet starter kl. 20.30.
Booking hos Inga Yvon Brüning: 654 513 380, starbabies5@gmail.com eller Hotel Tamisa Golf: 952 585 988.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa