Anonymous: Gruppen, der deklarerer krig mod Islamisk Stat

 

Anonymous har derfor taget kampen op mod Islamisk Stat bevæbnet med viden og beskeden: “We are Anonymous. We are Legion. We will hunt you down. Expect many cyber attacks and prepare yourself for us. We do not forgive. We do not forget. Expect us.”

 

Anonymous vokser frem
Aktivister, helte, kriminelle, frihedskæmpere, autonome, rebeller, computernørder, computereksperter, trussel mod nationernes sikkerhed, men nu også redningen på samme. Kært barn har mange navne. Anonymous opstod altså i sin tid nærmest ved et tilfælde på internetsiden 4chan, hvor anonyme brugere kan publicere billeder og efterlade kommentarer. Der er intet filter, ingen kontrol, og det indhold, som lever længst, bæres frem af antal klik på sitet. Siden er tænkt som ren underholdning og et sted, hvor folk kan være åbne og fri for regler. Men snart udviklede den sig til et springbræt for en ny bevægelse, som fandt ud af, at de gennem internettet havde mulighed for at ændre på omstændighederne. I første omgang koncentrerede de sig om online-verdenen, hvor de eksempelvis opfordrede hinanden til at besøge RPG-spillet Habbo, at klæde sig ud i samme sorte tøj og derefter danne et hagekors med hver sin avatar (onlinepersonfigur). De går under betegnelsen “Trolls”, som er onlinepersoner, der bevidst skaber kaos i onlineuniverser.
Bevægelsen affødte også en stærk fællesskabsfølelse, og nogle af brugerne begyndte at gå sammen om at lave practical jokes på nettet. De udviklede et mønster af hemmelige budskaber og symboler, som kun de forstod (fx “It’s over 9000”, der betyder, at noget er af imponerende styrke), og det blev startskuddet på en ny internetkultur.
Anonymous gennemførte deres første rigtige “aktion” mod den tidligere radiovært fra New Jersey, Hal Turner, som vakte gruppens vrede viralt ved at angribe en af 4chan’s velkendte brugere. At Turner desuden var Holocaust-benægter, neo-nazist og har udtalt: “Jeg mener, at Obama er genetisk inkompetent til jobbet som præsident”, fungerede som benzin på bålet. Han vakte de anonymes vrede, som grundet Turnes utiltalende karakter, følte, at de udførte en aktion i den gode sags gerning og begyndte således at “Troll” ham. De oprettede en escort-service i hans navn på handelssiden Craiglist, bestilte uanede mængder pizzaer leveret til hans dør og et stort læs byggematerialer, hvilket Turner senere måtte punge ud for. De ringede til hans radioprogram for at stille ham spørgsmål omkring hans racistiske holdning, hvilket ofte sendte Hal Turner op i det røde felt, og han var ikke sen til at svare tilbage on-air. At Hal Turner ikke var bleg for at tage den verbale og virale kamp op, gjorde dog blot legen endnu sjovere for de anonyme, som pressede ham til det yderste. Det betød, at Turner senere lukkede sit radioprogram, The Hal Turner Show, der blev sendt fra hans hjem én gang om ugen. Efterfølgende måtte han også i retten tiltalt for verbale trusler mod tre højesteretsdommere, udtalelser han kom med på sin webside i 2006. Med nedlæggelsen af Turners radioprogram indså “de anonyme”, at de rent faktisk have magt til at ændre noget i verden, og en ny mentalitet brød frem.

 

Fra simple internetsjov til organiseret netværk
Turner-sagen blev således startskuddet til et organiseret netværk, som kaldte sig The Legion of Anonymous, og de proklamerede, at de ville bruge deres kræfter på at ændre den politikske dagsorden, gøre informationer på nettet fri for kontrol og slå hårdt ned på dem, som misbruger nettet eller udfører censur. Derved blev begrebet hacktivism et hverdagsord; aktivister som bruger internettets muligheder til at protestere og “sende budskaber” til samfundets magthavere.
Anonymous begyndte så småt at få mere medieopmærksomhed, og de blev kategoriseret under betegnelsen internet-aktivister. Også internt begyndte diskursen at ændre sig, og gruppen gik fra at være en flok teenagere, der lavede sjov på nettet, til en organiseret “internethær” med en målrettet agenda.

De næste, det gik ud over, var Scientology, som ønskede at censurere et interview med Tom Cruise, hvor han fremstår tåbelig, og som udløste grin verden over. Videoen spredte sig som en steppebrand, og Scientology forsøgte at slukke ilden ved at påkalde sig copyright over videoen og censurerede den fra alle medier med et velbetalt hold advokater i ryggen. Det pissede Anonymous af. Et angreb på ytringsfriheden, kaldte de det, og nu stod Scientology for mål for de anonymes kamp for borgernes ret til fri information. I 2008 indledte de således Project Chanology. En-katten (Anonymous)-efter-musen (Scientology)-leg blev resultat, hvor de anonyme med et hold af professionelle hackere bag skærmene hele tiden overgik den religiøse forenings digitale modsvar. Som noget nyt besluttede nogle af de mest fremtrædende Anonymous-medlemmer at uplode en video med budskabet om fælles aktion mod Scientology. Det revolutionerede på mange måder deres krigsføring og satte for første gang “ansigt” på det anonyme fælleskab. En mand iført Guy Fawkes’ berømte maske, også kendt fra bogen og filmen V for Vendetta, hvor en anarkistisk revolutionær kæmper mod et totalitært regime, fremtonede i videoen og kaldte alle Anonymous til kamp mod Scientologys magtposition. Maskens formål var oprindeligt at beskytte medlemmernes identitet fra myndighederne og offentligheden, da de frygtede, at deres handlinger kunne få konsekvenser for dem selv og deres familie. Men den udviklede sig til bevægelsens identitetssymbol sammen med jakkesæts-figuren, hvor et spørgsmålstegn erstatter hovedet. Flere tusinde Anonymous så videoen, og i hovedstæder verden over gik de nu på gaden for første gang. Det var en triumf for de anonyme og en øjenåbner for omverdenen, som nu kunne se omfanget af mennesker, som Anonymous-bevægelsen bestod af. De manifesterede sig politisk både on- og offline, hvilket gav dem en reel magt i samfundet, og udstyret med nogle af verdens bedste hackere udgjorde de nu en reel trussel mod regeringernes sårbare netværk.

 

Operation Payback og Sony-sagen
I 2010 viste bevægelsen sin magt igen, da den australske journalist Julian Assange, og stifteren af WikiLeaks, blev anklaget for at være en trussel mod USA med tilhørende arrestordre og eftersøgning via Interpol. Her valgte Anonymous i ytringsfrihedens og den frie informations navn at støtte op om Assange, da den amerikanske regering forsøgte at lukke WikiLeaks ned. Siden indeholdt følsomme oplysninger blandt andet omkring Irakkrigen og Guantánamo, og hackergruppen mente, at WikiLeaks gav borgerne mulighed for at se, hvordan magtfulde mænd i virkeligheden fører politik.
Amazon, PayPal, Mastercard og Visa stoppede betalingsmulighederne til WikiLeaks for at bremse den økonomisk støtte, hvilket fik Anonymous til at svare igen ved at spærre adgangen til selskaberne i flere timer. De inkorporerede WikiLeaks-sagen under fanen Operation Payback, som var sat i søen et par måneder forinden, da piratkopiringssiden, The Pirate Bay, blev nedlagt af et program erhvervet af underholdningsindustrien, som ønskede at bevare rettighederne til film og musik. Her kom Anonymous med et statement: “Vi er trætte af, at store kooperative interesser styrer internettet og lukker ned for folks ret til at dele informationer på nettet og ikke mindst retten til at dele indhold med hinanden. RIAA og MPAA (handelssammenslutning for amerikanske pladeselskaber) fingerer at hjælpe kunsterne og deres sag; selvom de ikke gør det. I deres øjne er intet håb, kun dollartegn. Anonymous vil ikke tolerere dette længere.”
De indfiltrerede netværket og lukkede udvalgte film- og musiksider. Cyber-angrebet varede i hele 537,55 timer, eller hvad der svarer til godt 22 dage.

En af Anonymous største styrker, men også største svaghed, er, at de er organiseret som en gruppe uden genkendelige eller offentlige personer. For det gør det svært at adskille de forskellige aktioner, de står, eller ikke står, bag. Gennem tiden har nogle af medlemmerne brugt ufine metoder, hvilket andre medlemmer har taget stor afstand fra. Det er Sony-sagen fra 2011 et eksempel på. Her lagde en gruppe af Anonymous-hackere Sonys PlayStations-sider ned og stjal efterfølgende personoplysninger fra hundredevis af brugere verden over. Anonymous har i den sammenhæng udtalt, at det var en mindre støtte-gruppe kaldet LULZSEC, som udførte tyveri-aktionen, hvilket ikke var en del af Anonymous’ dagsorden. Organisationen bebuder, at de kæmper for “folkets” rettigheder, hvorfor sagen skabte stor polemik, da det denne gang gik udover almindelige mennesker, som intet ondt havde gjort. FBI blev sat på sagen, og flere medlemmer blev anholdt efter den hændelse.

 

Anonymous i dag
Senest har Anonymous fungeret som motor under det arabiske forår, hvor de støttede op om oprørene i Tunesien, da landet gjorde WikiLeaks forbudt, og hvor en omfattende censur foregik. Her allierede de sig med hackere fra Tunesien, hvor også nøglepersoner fra Egypten blev involveret – og Det Arabiske Forår sprang ud online. Den egyptiske regeringen lukkede internettet ned for at kontrollere kommunikationen, men her biddrog Anonymous til oprørenes kamp “ved at overtage” Twitter-kontoer i landet, hvorfra de så kunne sende indhold til deres kilder med instruktioner om, hvordan de genoprettede forbindelsen. De gav dem råd til at behandle tåregasforgiftning og gik til modangreb på regeringens kommunikationssystem. De massive protester fik i sidste ende Egyptens præsident, Hosni Mubarak, til at gå af. Følelsen af at folk kunne skabe forandring var overvældende og spredte sig som ringe i vandet til resten af kloden, hvor protestbevægelser voksede frem på stribe.
Anomymous har således vist verden, at det er folket, der dominerer online. At almindelige mennesker blot ved hjælp af viden kan overgå regeringernes sikkerhedskontroller og sætte dem ud af spillet. De har sat internetsikkerhed på den globale dagsorden og som eksperter inden for deres felt har de formået at slå fast, at penge og magt intet betyder online. Her er det eneste, som tæller, om du forstår at begå dig i det virtuelle samfund. Tiden må nu vise, om de også formår at gøre en forskel i kampen mod Islamisk Stat, eller om deres trusler blot forsvinder i strømmen af informationer, som flyder ud fra internettet hver eneste dag.