Podemos: "Tik, tak, tik, tak Rajoy"

 

 

 

Fra Puerta del Sol til politisk parti
Der var tale om en folkebevægelse med så stor en stemme, at hverken politikerne eller medierne kunne sidde den overhørig. Et imponerende organisatorisk niveau prægede mobiliseringen, der på eksempelvis Puerta del Sol afholdt politiske ‘open mic’, hvor alt fra arbejdsløshed til kongehus blev diskuteret. De mange forsamlinger, som stadig afholdes, kom hurtigt til at ligne partimøder, hvor specifikke politiske emner blev diskuteret, og hvor de fremmødte kunne bidrage med løsninger på og meninger om problemet. Et stadig voksende behov for at omdanne de mange politiske løsninger til noget konkret var under opsejling, og det førte i sidste ende til, at Pablo Iglesias og Co. stiftede partiet Podemos i januar 2014. Siden da har Podemos og Pablo Iglesias fyldt mediebilledet, og spørgsmålet om, hvilken plads de indtager i spansk politik, ligger på alles læber. Tidligere borgmesterkandidat i Mijas Kommune og aktivt medlem af PP-Mijas, John Frank, ser det således: “Det er et protestparti mod det gamle etablerede system. Det minder mig om Fremskridtspartiet i sin tid – man kan ikke helt finde ud, hvad de er, og hvad de vil.”

Netop det, at de færreste ved, hvad Podemos står for, og at de endnu ikke har præsenteret et konkret valgprogram, er noget af det, som de får mest kritik for i medierne og fra deres politiske modkandidater. Et problem, som kan ende med at koste mange point på vælgerkontoen, vurderer John Frank.
“Jeg tror, mange er afventende, og som vælger ville det gøre mig nervøs, hvis jeg skulle stemme på dem. Det er ikke det samme, kandidaterne siger, og det virker på mig som utroværdigt – og man må spørge sig selv: Hvorfor har de ikke noget på tryk?”

Podemos er et nyt parti med kun et år på bagen, hvilket kan være en del af forklaringen på det manglende valgprogram, men uanset om det er på grund af, at de ønsker at konkretisere mærkesagerne, som Pablo Iglesias siger, af taktiske årsager, eller fordi de ikke har noget på programmet, så afspejles usikkerheden omkring partiet også i holdningen hos de adspurgte personer i Málaga.
“Det er et resultat af en utilfredshed, der forstærkes af den massive pressedækning omkring arbejdsløshed, korruption og nedskæringer. Jeg tror ikke på deres ideologi, og jeg har endnu ikke hørt noget om deres økonomiske program. Det er kun urealiserbare forslag,” siger 47-årige Ignacio Lopez fra Málaga. Den holdning deles af 22-årige Ismael, som mener, at Podemos er et ugennemsigtigt og utroværdigt parti. “Jeg tror ikke på nogle af deres historier. Pablo Iglesias minder om en diktator, og det eneste, de ønsker, er at få en del af kagen.”

 

John Frank.

 

Fremgang skyldes ønske om forandring
På trods af de mange skeptiske holdninger vinder partiet stadig stemmer i meningsmålingerne, og det forventes at komme til at spille en betydelig rolle ved de forestående tre valg, som afholdes i her 2015. Den antagelse er John Frank enig i.
“Jeg tror, de kommer ind både til kommunevalgene og på landsplan – og jeg tror, de får mange stemmer.”

Der er ingen tvivl om, at Podemos’ fremgang i høj grad hænger sammen befolkningens ønske om forandring, og selvom John Frank og Podemos står langt fra hinanden politisk, kan han godt se noget positivt i, at Podemos har meldt sig på banen.
“Noget af det gode, de har skabt, er, at de har fået sat fokus på manglerne i det politiske system. De gamle politikere er begyndt at vågne lidt op. Og det har været fint. Jeg synes også, det er fint, at Podemos er der, men de skal bare komme med et konkret valgprogram.”

Går det, som meningsmålingerne spår, bliver valgåret 2015 i Spanien således præget af tre store blokke PP, PSOE og Podemos. Senest er også det catalanskfødte parti Ciudadanos rykket frem i meningsmålingerne og kan ende med at blive tungen på vægtskålen, når regeringen skal dannes. De har dog allerede udmeldt, at Podemos er for radikal til deres smag – men om de står fast på denne holdning efter valget, må tiden vise. Lige nu er der således fire betydelige spillere på banen, og det vil måske skabe noget helt nyt. For John Frank er det eksempelvis ikke utænkeligt, at PSOE og PP nu må indlede et historisk samarbejde.
“Jeg kan godt forestille mig, at PP og PSOE indgår i en koalition – og det vil skabe en ny situation. Vælgerne vil med sikkerhed blive overaskede, men jeg tror, de vil kunne se, at det er en nødvendighed, hvis det ender der. Og det er bestemt ikke usandsynligt, for der er mange ting, de kan samarbejde om, måske ikke 100 procent, men så måske 80 procent.”

Podemos er således et nyt parti, men først og fremmest, er det et signal fra befolkningen om, at de ikke har tillid til det nuværende politiske system og ønsker forandring.

 

* Da La Danesa marts gik i trykken, var Podemos endnu ikke kommet ud med et valgprogram.