Det danske magasin i Spanien
Sven-Källström
 
Hvordan vælger jeg den rette mægler?

Flere elementer bør indgå i dine overvejelser. Er du fra Danmark kan det være en god idé at anvende en dansk mægler med et godt rygte, og som arbejder i dit lokalområde. Det er ikke klogt, at anvende en mægler fra Marbella, hvis din bolig ligger i Fuengirola og omvendt. Har nogle i din omgangskreds erfaringer med en mægler, er det også værd at lytte til.
 
Bør jeg sætte min bolig til salg hos én eller flere ejendomsmæglere?
Mæglerne i Spanien arbejder anderledes end i Danmark. Her i Spanien udbyder sælger ofte sin bolig til flere mæglere. Det er vigtigt, at du kun betaler kommission til den mægler, som sælger din bolig. Mæglerkommissionen er som regel på fem% + 21% moms. Størstedelen af mæglerne på Costa del Sol er tilknyttet forskellige databaser, hvor alle salgsobjekter er samlet. En mægler kan altså finde en køber til din bolig gennem en anden mægler. I dette tilfælde deler de to mæglere kommissionen 50/50.
 
Hvilke dokumenter skal jeg give til mægleren?
Mægleren skal have kopi af:
Dit skøde (Escritura)
Dokument fra tingslysningskontoret (Nota simple)
Kvittering for betaling af ejendomsskat (IBI), fællesudgifter (Comunidad) og affald (Basura)
Spansk registreringsnummer (NIE)
Energicertifikat (Certificado de eficiencia energética)
 
Hvordan bør min bolig markedsføres?
Over 75% af nye boligejere finder i dag deres bolig på internettet. Din mægler bør derfor gøre et aktiv indsats via internettet og have en god hjemmeside, hvor din bolig præsenteres godt, gerne på flere sprog. Samspillet med forskellige boligportaler i flere lande er også vigtigt. Annoncering i de skandinaviske magasiner kan også give købere, for det er ikke længere nok blot at præsentere sin bolig i mæglernes vinduesudstillinger.
Af Sven F. Källström, Alamo Costa del Sol Real Estate

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.