Danmark og Spaniens vigtige rolle mod Islamisk Stat

Nogle kalder det en krig. Andre for en væbnet konflikt. Men sagen er, at både Danmark og Spanien nu går aktivt ind i kampen mod Islamisk Stat. Og de to lande får en langt vigtigere rolle end først antaget.

 

De første bombninger skete allerede i efteråret, men det var kun startskuddet til det, der kan vise sig at blive en lang og sej kamp på landjorden.
“En krig kan ikke vindes fra luften. Det viser historien klart. Luftangreb kan udmagre og tage modet fra fjenden, men der skal indsættes landtropper for at få ryddet op og sikre freden.” Ordene kommer fra Lasse Harkjær, som er oberst og var blandt de øverstkommanderende for de danske tropper i Afganistan. Under hans foredrag i Margrethekirken tilbage i november sagde han: “De allieredes styrker i Irak og Syrien får primært til opgave at uddanne, træne og rådgive de irakiske og syriske tropper samt give logistisk støtte, for det er de lokale soldater, der på den lange bane skal tage mand-til-mand-kampene mod soldaterne fra Islamisk Stat.”

 

 

Den holdning er i dag intakt og Lasse Harkjær understreger, at dette kan vise sig at blive en langvarig konflikt eller krig.
Samme holdning har den spanske forsvarsminister Pedro Morenés: “Vi sender 300 soldater til Irak, men de kommer ikke i krig på samme måde, som da vi i 2003 gik i krig mod Sadam Hussain. To tredjedele af vores tropper består af soldater, der har specialiseret sig i uddannelse af andre soldater og arbejdet med sprængstoffer. Den sidste del er specialister indenfor logistik, kontrol og overvågning,” siger han i et nyligt interview til dagsbladet El País. I 2003 sendte den spanske regering 1.300 soldater til krigen i Irak, altså mere end fire gange flere end i dag.

 

Danske piloter i verdensklasse
Man kan fristes til at tro, at det danske bidrag er beskedent og uden den store betydning. Men sådan er det ikke. Danmark sender ialt 280 mand afsted. Dertil syv stk. F-16 kampfly samt et transportfly. Vigtigste element er imidlertid piloterne.
“Danske piloter hører til blandt verdens bedste. Under konflikten i Libyen mod Gaddafi var det danske piloter, der smed en tredjedel af alle bomber. Det er voldsomt mange. Det skyldes, at det var komplicerede bombetogter, som kun kan udføres af de bedste piloter,” fortæller Lasse Harkjær, som er sikker på, at de danske piloter får samme vigtige rolle i kampen om Islamisk Stat. Han er generelt stolt af det danske militær og det internationale militærsamarbejde. “Alle oprationer foregår idag i koliationer, og det er et imponerende samarbejde, vi har på tværs af mange nationaliteter. Vel er Danmark et lille land, men vores soldater nyder stor respekt ude i den store verden. De soldater, vi sender ud, er topprofessionelle og, nok så vigtigt, mentalt klar til at gå i krig,” fortæller den danske oberst.
Lasse Harkjær forklarer ligeledes, at den danske hær i dag blot består af 7.500 soldater. Tidligere, da den kolde krig var på sit højeste, havde hæren 104.000 soldater og i år 2000 var tallet 65.000. De økonomiske nedskæringer og den minimale chance for et angreb mod Danmark er årsagen til den drastiske reducering. “Til gengæld er den nuværende danske hær langt bedre udstyret og trænet end tidligere. Ikke mindst den mentale træning bruges der mange ressourcer på,” sigen han.

 

 

To krige i én
Fra Libanon rapporterer den spanske journalist Tomás Alcoverro til dagbladet “La Vanguardia”. I små 30 år har han rapporteret fra og om Mellemøstens konflikter. Han frygter en lang og blodig kamp, men mener USA & Co. gør rigtigt i at bombe så meget som muligt fra luften for derefter, sammen med det lokale militær, at rydde op på landjorden fra de mange baser, som er ved at blive etableret over hele Irak, Syrien og delvist Libanon.
“Den store udfordring bliver at få de irakiske, syriske og libanesiske styrker gjort så kampdygtige, at de kan kontrollere området og fastholde freden, den dag de allierede ikke er her længere. Jeg er sikker på, man vil oprette et helt nyt militærpoliti, som vi kender det fra Vesten,” siger han i et nyligt dokumentarprogram på den spanske tv-kanal La Sexta. Han inkluderer Libanon i konflikten, fordi Islamisk Stat ønsker at samle Irak, Syrien og Libanon. Den spanske journalist uddyber: “Islamisk Stat har soldater og sympatisører overalt i de tre lande og sågar i andre dele af verden. Derfor må man ned på gadeplan for at komme dem til livs. Og tilsvarende blive stærke nok til at kunne sikre freden på sigt. Dette bliver for mig afgørelses time.”

 

Tomás Alcoverro ser Islamist Stats leder, Al-Baghdadi, som langt mere ambitiøs, farlig og bedre forberedt på krig end f.eks. Bin Laden. Omvendt mener han også, at “de vil aldrig kunne sejre, for Islamisk Stat slås mod to fjender på samme tid. De slås mod befolkningen, som ikke bakker dem op, og det er trods alt størstedelen. Nu skal de så også kæmpe mod Vesten med USA i spidsen. Den krig kan aldrig vindes, kun forlænges.”

Hvor længe kampen mod Islamisk Stat vil vare, er umuligt at svare på. Men det nytter ikke at haste i følge den spanske forsvarsminister, Pedro Morenés. “Vores militære indsats de første seks måneder vil koste os 35 millioner euro. Men vi må blive, indtil området er sikkert. Vi trak os meget hurtigt ud af Irak for ti år siden. Og det var en fejl,” mener han, med klar henvisning til regeringsskiftet i foråret 2004 og daværende statsminister Zapateros beslutning om at trække de spanske tropper retur. Forsvarsministeren konklusion er: “Dagens problem med Islamisk Stat er en følge af datidens fejl. Vi kom en diktator og et rædselsregime til livs. Men nu har vi fået et nyt og, måske, endnu værre.”