Hun snakker, smiler og serverer. Sådan er det hver torsdag i Den Danske Klub i Torre del Mar. Men Maddie arbejder her kun for hyggens skyld. Hun har nemlig mange andre bolde i luften. Og så er hun forbandet skarp med en slangebøsse.
Det er en rejselysten, livsglad og meget åben pige, der de næste par minutter fortæller om et begivenhedsrigt liv – på godt og ondt. En rejse til Santa Barbara i Californien i midten af 90´erne vendte en tryg tilværelse i Danmark til et yderst risikopræget liv i USA.
“Vi sad på bjergtoppen og skød vagtler med vores hjemmelavede slangebøsser. Det var eneste måde at overleve på,” fortæller Maddie Hjort om tre meget dramatiske måneder i USA. Hun var taget afsted for at hjælpe en god vens søster med at redde sit cateringfirma, som var nær konkurs. “Jeg var lige kommet til Santa Barbara og boede i et sommerhusområde på toppen af et bjerg. Det var ikke lovligt udenfor sommersæsonen, men det overholdt kun de færreste. Vi blev ramt af en voldsom oversvømmelse, som fuldstændig isolerede os. Vi var uden el og, kort tid efter, mad,” fortæller Maddie. Da der officielt ikke boede mennesker i området, kom der heller ingen nødhjælp frem. Den danske pige var nær blevet dét, amerikanerne kalder et “flood victim”. “Når vi mennesker er pressede, kan vi meget mere, end vi selv tror. Jeg blev god til at skyde vagtler med en slangebøsse og tænde bål uden tændstikker. Sådan overlevede jeg og resten af vores lille “by” i de tre måneder, det tog myndighederne at få genopbygget passet, som forbandt os med den øvrige verden.” Maddie blev reddet, men cateringfirmaet var dødt, da Maddie kom ned fra bjerget.
Der var ikke langt fra Santa Barbara til den gamle danske by Solvang, hvor Maddie på hovedgaden, Copenhagen Drive, faldt i snak med en dame. To timer efter havde hun job på en restaurant samt en lille lejlighed. “Jeg fik fire fantastiske år i USA og hvis der er noget, jeg fortryder, så er det, at jeg ikke blev der i endnu længere tid. Amerikanernes gæstfrihed og “learning by doing”-mentalitet, har jeg taget til mig for resten af livet,” fortæller Maddie. Måske netop derfor holdt hun ikke længe i jobbet som salgsassistent hos DSB. “Der gik ingen tog sydpå, og det var den vej, jeg gerne ville,” fortæller hun med et smil på læben. I 2002 slog hun sig ned i Torre del Mar. 53 besøgende fra Danmark det første år gav hende idéen til at etablere udlejningsfirmaet Sunset Andalucía som, fra en spæd start, er vokset til i dag at administrere 30 ferieboliger og nu også varetager boligsalg. Inden da havde hun med sin eksmand etableret softwarefirmaet NCE-Caleta, og “Meals on Wheels”, som leverede dybfrostretter til ældre borgere. Midt i det hele kom Marcel til verden for syv år siden. “Jeg er meget på farten, og vil nok altid være det. Men med Marcel, min omgangskreds og mit arbejde, har jeg en god indre ro. Jeg har været den halve verden rundt, men det er her i Torre del Mar, jeg føler mig hjemme,” slutter Maddie.
10 skæve til Maddie:
1. Hvad er det “skæveste”, du nogensinde har gjort?
Jeg har gjort mange mærkelige ting, for jeg er generelt nok et lidt anderledes menneske. Men én af de mærkeligste var at lukke mine øjne, sætte min finger på et landkort – som pegede på Torre del Mar – for så at flytte hertil.
2. Din mærkeligste vane eller ritual?
Der skal være rent hos mig, inden jeg går i seng.
Min eksmand ville sikkert nævne mine floskler, når jeg møder nye mennesker.
3. Hvornår har du været mest bange i dit liv? – Og har det betydet noget for måden, du lever dit liv på?
Min storebror Michael valgte at tage sit eget liv, da han var 26 år. Ingen advarsel eller råb om hjælp. Det var første gang jeg så, hvor skrøbeligt livet er og hvilken indflydelse vi som mennesker har på hinanden. Jeg glemmer aldrig, hvad det gjorde ved mine forældre. Hændelsen har fået mig til at gøre alt for at nyde livet, mens jeg har det. Og huske, at der altid skal være plads til et smil. Den har også fået mig til at kæmpe hårdere for de ting, jeg vil opnå.
4. Hvorfor er du en god ven?
Fordi jeg behandler mine venner, som jeg selv vil behandles: Ærligt og kærligt.
5. Er der noget, du har dårlig samvittighed over? – Noget du har gjort som ung eller i dag?
Jeg gik i folkeskole med en stille og underlig pige, der hed Else. Men det var hendes lillebror, vi mobbede mest. Jeg var med til at lukke ham inde i et skab på skolen. Og han fik lov til at sidde længe. For to år siden til en klassefest fik jeg mulighed for at sige undskyld. 25 år efter.
6. Hvem beundrer du mest her i livet, og hvem er din helt?
Mine forældre er mine store helte. Min mor døde desværre af cancer for otte år siden. Hun var en pragtfuld kvinde med et kæmpe hjerte. Jeg beundrer min søn, Marcel. Han er syv år, taler tre sprog og er en klog lille gut med masser af mod på livet.
7. Har du prøvet at ryge en fed?
Nej – jeg er meget imod hash og alle andre drugs. Jeg kan sagtens acceptere, at nogle ryger hash som rus- og smertedæmpende middel, men jeg mener ikke, det fører noget godt med sig.
8. Hvad skal der til, for at din dag bliver perfekt?
Jeg skal afslutte den med et smil om munden.
9. Hvad er den vildeste oplevelse, du har haft på en rejse?
Der er nok at tage af! Som 16-årig var jeg meget tæt på at blive arresteret på Hawaii. Et par svenskere fra vores hotel spurgte mig om vej. Jeg bukkede mig frem for at tale med dem ind gennem bilvinduet, men havde glemt, jeg havde meget kort nederdel på. Politiet kom forbi…ups! Hvad havde de ikke troet? Mine halvbrødre var ødelagte af grin. Og jeg lærte lektien.
10. Hvis du skulle lave noget andet, end det du gør i dag, hvad skulle det så være?
Jeg er ejendomsformidler og har i mange år glædet folk med mine events og fester. En rigtig god kombination. Jeg er altid i kontakt med en masse herlige mennesker og kan ikke forestille mig, at skulle lave andet.
Men jeg har da en drøm om en dag at kunne åbne mit eget hotel i Torre del Mar.
