Søvnapnø

Ca. 10 % af alle, der snorker, har korte eller længere pauser i vejrtrækningen – op til 60 sekunder! Disse kaldes apnøer og opstår fordi musklerne i svælget slapper af og blokerer fuldstændigt for luftvejene. Ved almindelig snorken blokeres der kun delvist. Snorkelyden opstår pga. vibrationer i fx den bløde gane. Snorken forekommer hyppigt og ses hos 10 % af alle mænd i alderen 30-40 år. Blandt mænd i alderen 50-60 år snorker ca. 20 %. Kvinder snorker naturligvis også men i mindre omfang, ca. halvt så mange som mændene. Det er vigtigt at understrege, at snorken ikke er ensbetydende med søvnapnø.

Ofte er det ægtefællen, som generes af den høje snorken og som ofte finder et andet sted at sove. Mange siger, at sengekammeraten holder op med at trække vejret, men faktisk kæmper de for at trække vejret og de får først luft igennem, når de ubevidst vågner, fordi hjernen pga. iltmangel slår alarm, og derved får musklerne i svælget aktiveret og dermed udvidet luftpassagen. Personen selv opdager ofte ingenting eller kun en brøkdel af apnøerne, men fordi vedkommende ofte er vågen og dermed aldrig kommer ned i den dybe søvn og fordi kroppen ikke bliver iltet, så vil personen opleve at være meget træt uanset søvnlængde.

En person med søvnapnø vil ofte sove meget uroligt, svede meget under søvnen og skal ofte op og lade vandet i løbet af natten. Om dagen klages der over nedsat energi, træthed, morgenhovedpine og øget irritabilitet. Tit falder de i søvn om dagen. Ubehandlet kan konsekvenserne være depression, træthed, diabetes 2, nedsat hukommelse, trafik- og arbejdsulykker, koncentrationsbesvær, nedsat arbejdsevne, nedsat sexlyst, impotens samt forhøjet blodtryk, slagtilfælde og blodpropper. Ca. 60 % af alle med blodprop i hjernen lider også af en ubehandlet og overset søvnapnø.

Man skal lade sig undersøge for søvnapnø, hvis man snorker og sover meget, men aldrig er udhvilet. Dette gøres ved en CRM-undersøgelse (CardioRespiratorisk Monitorering), hvor vejrtrækningen med mere undersøges. Dette gøres ambulant og du skal henvises af egen læge.

En effektiv behandling er CPAP-masken, som gør, at der konstant er et overtryk i luftvejene og at de derved holdes åbne. Vejtrækningen bliver normal og snorkningen ophører. Søvnkvaliteten vil normaliseres og personen vil føle sig mere frisk og udhvilet. Behandlingen er livslang og prognosen er god. Desværre så sker der ofte det, at masken ender i skabet, fordi mange synes, at den er irriterende at have på. Hvis man kommer for sent i behandling eller ikke bruger masken, kan iltmanglen (hypopsi) medføre en mindre eller større permanent skade på hjernen, der primært viser sig ved svigtende indlæringsevne, nedsat koncentration og korttidshukommelse.

Sygdommen bør tages alvorligt og det er ofte pårørende, som stiller diagnosen og får den ofte intetanende apnø-person til lægen. Det er livsvigtigt at få iværksat behandling og at man efterfølgende også bruger masken hver nat!

Sygdommen skyldes to genetiske, arvelige faktorer, der forekommer hos 2 % af alle kvinder og 4 % af alle mænd. Disse gener optræder ofte i flere tilfælde i nogle familier og de disponerer for udvikling af tilstanden, som oftest får en livstruende karakter omkring 40-50-årsalderen. Overvægt kan forværre tilstanden, men er ikke den direkte årsag.

For at undgå eller mindske årsagen til din søvnapnø kan du få hjælp hos din fysioterapeut i forhold til vægttab og råd til bedre søvn.