Der er 1.800 floder i Spanien. Faktisk skulle her være 172.888 km vandløb.
En del af de mange kilometer flodlejer kan dog være tørlagte noget af året, ligesom enkelte af Spaniens floder krydser grænsen til Portugal på deres vej til Atlanterhavet, og de bør vel for god ordens skyld tilskrives begge lande, eller den iberiske halvø, om man vil.
Floderne udgør en enorm naturrigdom. Smukke som postkort, som de skærer sig vej gennem de nordspanske bjerge eller giver liv til de tørre, sydspanske regioner. Og de repræsenterer en uvurderlig ressource af fisk og skaldyr og planter, ligesom vandet i sig selv selvfølgelig også siden tidernes begyndelse har været brugt til drikkevand og til vanding af marker.
Og det vil floderne sikkert fortsætte med, når ellers vi lader dem være i fred, eller i det mindste med giver dem en chance. I løbet af de seneste årtier er mange af floderne eller enkelte strækninger nemlig blevet ødelagt af forurening via udslip fra fabrikker og afløb fra almindelige husstande, flere af dem har været udsat for rovdrift, hvormed en del af vandet er blevet ledt fra flodernes naturlige løb til tørkeramte områder, mens enkelte har lidt under en kunstig opvarmning takket være atomkraftværkers cirkulation af vandet til afkøling af reaktorer, og også termisk forurening påvirker flora og fauna. Spanien har som så mange andre lande sovet over sig og meget sent opdaget, at naturen, inklusive vandløb, ikke kun er noget, man bør passe på af sentimentale årsager. Men hvordan er situationen i dag? Vi har spurgt Greenpeace i Madrid, hvor der spores en forsigtig optimisme.
Endemiske dyr i fare
”Selv om situationen er blevet bedre, er forureningen af floderne stadig et uløst problem i Spanien. EU har sanktioneret os for at bryde vandbehandlingsdirektivet, fordi snesevis af byer og byområder stadig mangler rensningsanlæg,” forklarer Julio Barea, talsmand for Greenpeace i Spanien. Han mener, at de beskidte spildevand er livstruende for mange dyr.
”Den iberiske halvø har verdens største antal af endemiske dyr. Og af de dyrearter, der kun findes her, er næsten alle udryddelsestruede. De er truede af forureningen og af ødelæggelsen af deres levesteder, altså også floderne, hvor der sker en overudnyttelse af vandressourcerne, ligesom der bygges på flodbredderne,” fortsætter talsmanden for miljøets vagthund. Derudover er dæmninger, der jo ellers leverer en efterspurgt ren energi og er en vedvarende energikilde, alligevel med til at true dyrelivet.
Uvelkomne gæster og opvarmning
Julio Barea mener, at også indførslen af arter hjemmehørende andre steder på halvøen forårsager alvorlige problemer. Det drejer sig om planter så vel som dyr, der ufrivilligt immigrerer på grund af flytning af vandløb. Han nævner karper, havkatte, languster og en musling kaldet zebramusling, der nu er at finde andre steder end i deres naturlige habitat. ”I øjeblikket overføres vand mellem fem eller seks vandløb og reservoirer i Spanien,” siger Barea, der understreger, at dyrenes og planternes immigration skaber ubalance i økosystemerne.
Men det stopper ikke nødvendigvist myndighederne, der vil lede vandet hen, hvor der er mest brug for det, som i så ofte tørkeramte Barcelona og Valencia samt Murcia, hvor regnen ofte er alt for sparsom, vandstanden i reservoirerne alt for lav, og hvor afsaltning af havanlæg ikke altid har været nok til at imødekomme et behov, som de seneste årtier kun har været for opadgående. ”Der er stadig planer om at overføre vand fra Tajo til Segura, mens regeringen dog har svært ved at få gennemført en planlagt kanalisering af vand fra Ebro til Valencia og Murcia,” siger Julio Berea. Inden det sker, er der stadig tid til at se og mærke Spaniens og den iberiske halvøs floder. Her følger halvøens 10 længste vandløb, og hvorfor nogle stærkninger måske er mere interessante end andre.
Tajo
Tajo er med sine 1.007 km den længste flod på den iberiske halvø. Dens kilde hedder Fuente de García, som ligger i Albarracín i Aragonien. Den løber ud i Atlanterhavet ved Lissabon, og portugiserne kalder den Tejo. Ved Tajo ligger atomkraftværket José Cebrera, der er bedre kendt som Zorita, men som dog blev lukket i 2006. På billedet ses Tajo løbe gennem Monfrague-naturparken i Caceres.
Ebro
Ebro måler 910 km. Den starter i Pico de los Tres Mares i Cantabrien og har sit udløb i Middelhavet ved Tarragona. Ved Ebro ligger atomkraftværket Ascó, og vandet bruges til at afkøle reaktorerne, hvilket får vandets temperatur til at stige unaturligt højt. Her ser Garoña de Santa María, Spaniens ældste atomkraftværk, der lige nu er lukket, hvilket måske resulterer i en permanet lukning, som ellers var planlagt fra og med juli 2013.
Duero
Dueros kilde findes i Picos de Urbión i Castilien og León. 895 km senere munder den ud i Atlanterhavet ved Oporto i det nordlige Portugal, hvor den hedder Douro. På billedet ses den romerske bro, Puente de Piedra, krydse Duero ved byen Toro i provinsen Zamora.
Guadiana
Río de Guadiana strækker sig over 657 km fra Lagunas de Ruidera. Der er dog delte meninger om, hvor præcist dens kilde er, hvilket også får nogle informationskilder til at sætte flodens længde til 744 km. Sikkert og vist er det dog, at den løber til Ayamonte i Huelva. Her krydser en dæmning Guadiana i Huelva, Andalusien
Guadalquivir
Den store flod, som maurerne døbte floden, har sin kilde i Sierra de Cazorla i Jaén-provinsen, og løber efter 578 km ud i Atlanterhavet ved Sanlúcar de Barrameda i Cádiz-provinsen. Undervejs passerer Guadalquivir, Sydspaniens største flod, Sevilla, hvor den her ses lunte forbi Det Gyldne Tårn.
Júcar
498 km berettiger Júcar til en sjetteplads over halvøens floder. Den starter i Sierra de Tragacete i Valencia-regionen og munder ud i Cullera. På valenciansk hedder floden Xúquer. Fortid og nutid konfronteres her ved Júcar, med den gamle borg, Castillo de Cofrentes, hvor man under udgravninger har gjort fund fra selv de gamle iberere, og atomkratværket Cofrentes i Valencia.
Genil
Genil har sin kilde i Pico Veleta i Sierra Nevada. Efter 337 km vælger den at løbe ud i en anden flod, nemlig Guadalquivir, hvilket sker ved Palma del Río i Córdoba-provinsen. Genil er den næst længste flod i Andalusien. På billedet ses en bro over vandreservoiret ved byen Iznajar, som forsynes af Genil.
Segura
Floden er opkaldt efter sit fødested, Sierra Segura og den lille landsby Fuente Segura, der ligger i Jaén-provinsen. Segura er 337 km lang og munder ud ved Guardamar del Segura på østkysten, nærmere betegnet ved Alicante. En fisker ses her sejle fra Middelhavet og ind på Segura.
Miño
Pedregal de Irimia hedder det 310 km lange vandløbs åsted i Galicien. Den forsynes også af floden Sil og ses her sno sig igennem de nordspanske bjerge på vej til grænsen til Portugal. Miño, eller Minho, som portugiserne kalder den, løber ud i Atlanterhavet ved Caminha.
Turia
Den 10. længste flod på den iberiske halvø er Turia, som også kaldes Guadalaviar. Den måler 280 km fra dens kilde ved Muela de San Juan i Sierra de Albarracín i Teruel til den når Valencia, hvor den løber ud i Middelhavet. Puente del Mar med 10 buer fra 1598 krydser her Turia i Valencia.
”Den iberiske halvø har verdens største antal af endemiske dyr. Og af de dyrearter, der kun findes her, er næsten alle udryddelsestruede,” Julio Barea, talsmand for Greenpeace i Spanien.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001