Hæmorroider – alle får dem, men ingen ønsker rigtigt at få gjort noget ved dem

Hæmorroider - alle får dem, men ingen ønsker rigtigt at få gjort noget ved dem

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

alt

Efter 30-årsalderen vil vi alle blive udsat for hæmorroider i lettere eller sværere grad. Gravide kvinder vil ofte erfare denne ubehagelige sygdom allerede i forbindelse med graviditeten.

På samme måde som vi kender det fra åreknuder i benene, så skal det blod, der pumpes ud i kroppen, finde tilbage til hjertet igen – via venerne. Det skal også ske i mave-tarmsystemet, og er der problemer med tilbageløbet, vil der komme ”åreknuder”. Der er tre steder i kroppen, hvor et kompromitteret tilbageløb i mave-tarmsystemet vil vise sig: 1) som åreknuder i spiserøret, 2) som hæmorroider, 3) i de svære tilfælde, som udtrædninger af blodårerne omkring navlen. Dette kan skyldes, at der sidder en skrumpelever, et foster, en svulst mm, der spærrer vejen for tilbageløbet.
Vi skal i det følgende koncentrere os om behandlingen af åreknuder og ikke årsagen til dem.
Endelig er det vigtigt at vide, at hæmorroiden kan sidde udvendig (den kan mærkes) eller indvendig (kan ikke mærkes). Dette er vigtigt i forbindelse med valg af behandlingstilbudet (se følgende).

Symptomer
Det første patienterne bemærker, er lidt blod på toiletpapiret. Det skyldes selvfølgelig, at der kan gå hul på det blodkar, som hæmorroiden består af. Et andet meget hyppigt symptom er, at patienten føler noget fugtigt, og at det klør. Dette skyldes, at slimhinden, der beklæder den indvendige hæmorroide, til stadighed udskiller slim, som indeholder enzymer, der er hud-irriterende. Endelig kan hæmorroider gøre gevaldigt ondt, og det sker, når blodet ikke længere kan komme videre ind i bughulen og op mod hjertet – f.eks. når der er dannet en blodprop i hæmorroiden.

Behandling
Behandlingen er overordnet set, enten at fjerne eller lukke hæmorroiden. Her er det afgørende spørgsmål, hvor hæmorroiden sidder – indvendigt eller udvendigt.
Hvis den sidder udvendigt, dvs. huden udenfor endetarmen er medinddraget, så er der ikke meget andet at gøre end at operere. Det kan gøres i fuld bedøvelse eller i lokalbedøvelse, men ingen af operationerne er særligt behagelige bagefter – mildes talt. Og det tager lang tid at komme sig, fordi hver gang man har afføring, udspiler såret sig – det gør ondt og ophelingen bliver forstyrret.
Hvis den sidder indvendigt, så den er fri af huden, kan man ud over operation vælge at lukke den enten med såkaldte elastikker, med laser eller med ”skum”. Da huden ikke er involveret, gør selve behandlingen ikke særligt ondt, og ophelingen er ikke lige så påvirket som ved de udvendige hæmorroider. Men der kommer oftest en reaktion, idet immunforsvaret reagerer mod det døde væv, der efterlades. Derfor kommer der en hævelse, som hos nogle få kan være generende.
Endelig er der ofte mere end én hæmorroide, meget ofte hele tre, som sidder mere eller mindre som en krans rundt anus. Det gør udfordringen som kirurg væsentlig større, idet man selvfølgelig skal passe på med ikke at få lavet et ar hele vejen rundt – så bliver det nemlig svært at komme af med afføringen resten af livet!
Der er altså god grund til at lade sig behandle, inden det bliver for voldsomt, samtidig med at man skal huske på, at hæmorroider kommer og går – lidt som det passer dem. Man skal i hvert tilfælde lade sig behandle, inden der sætter sig en blodprop i hæmorroiden, idet både situationen og behandlingen er meget smertefuld.

Af Speciallæge i kirurgi Bo Rosenkilde

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa