”Danskerne kan relatere til passionen” - Selene Muñoz

Kort om Selene Muñoz
Fulde navn: Selene Muñoz Dünweber
Født: D. 3. december 1988 i Palma, Mallorca.
Gener: Hendes far er fra Sevilla, hendes mor fra København.
Karrierestart: Optræder fra barnsben og får undervisning i flamenco fra hun er syv.
2004: Bliver optaget på dansekonservatoriet Real Conservatorio Profesional de Danza i Madrid, hvor hun stadig bor.
2010: Medvirker i ‘Dressed to Dance’ på Guggenheim museet i New York.
2010: Danser det spanske bidrag på verdensudstillingen i Shanghai.
2011: Alexander Kølpin udpeger hende til at danse hovedrollen i Bellevue Teatrets Sommerballet.
2012: Igen på Bellevue, hvor hun både danser og koreograferer.
2012: Nomineres til en Reumert som årets bedste danser.
2012: Gæsteoptræder i Vild med Dans.
2012: Deltager i Kronprinseparrets Kulturpris.
2012: I november og december optræder hun i Nøddeknækkeren i Tivolis Koncertsal.

”Danskerne kan relatere til passionen,”
Selene Muñoz
Allerede da hun var fire år gammel dansede hun flamenco for danskerne. Dengang var det ganske vist andre besøgende i Tivoli, som kunne beundre en lille pige, der havde taget sin fars andalusiske DNA med sig til den danske hovedstad, og nogle få år senere blev skolekammeraterne hendes publikum.
Senere har hendes deltagelse i Sommerballetten på Bellevue Teatret, en Reumert-nominering, en gæsteoptræden med forrygende flamenco i en særudgave af Vild med Dans i forbindelse med Knæk Cancer, og knotrommende rytmer og karismatisk udstråling i Kronprisparrets Kulturpris vækket danskernes ellers slumrende fascination for dette meget spanske, den fyrige og flotte flamenco.
Vi har mødt Selene Muñoz i København til en snak om dans, flamenco, sigøjnere og Spanien.

Hun er i Danmark for at deltage i Nøddeknækkeren, som opføres i november og december i Tivolis Koncertsal. Hun har travlt med træningen, men tager sig en pause for at tage imod os i sin lejlighed på Amager.
Et par bjæffende hunde høres først, et par listende fødder, et ”hvem er det?” og så ses de karakteristiske, store mandelformede øjne i døråbningen. Denne gang er hun uden skoene med de højlydte og rytmiske hæle, mens læberne er så røde som altid.
Hvordan har du formået at få danskerne til at virkelig at se og føle flamenco? Noget, som mange har truffet bekendtskab med i form af prikkede kjoler og kastagnetter under et besøg i Spanien, men derefter glemt eller fortrængt.
Det er den åbenlyse passion. Hvor jeg ikke er bange for at vise følelser, men står meget nøgen på en scene, ekstremt sårbar, men samtidig kraftfuld.
Og danskerne kan relatere til passionen eller lidenskaben, alle har det inden i sig. De formidler det måske ikke så ofte, men de kan genkende det i sig selv.
Da jeg deltog i Vild med Dans, var der jo opringninger i forbindelse med Knæk Cancer under hele programmet. Da jeg gik på scenen, fik jeg at vide at alle telefonerne stoppede med at ringe. Tilskuerne havde aldrig set noget lignende, dansen drager, og det var helt fantastisk.
Før den første Sommerballet på Bellevue havde jeg arbejdet på dansene et helt år,
så gaven er at få forbindelse med publikum og mærke at danskerne forstår flamencoen.

Hvad er der ved dansen og specielt flamencoen, som tiltrækker dig så meget?
Det er som om, at jeg ikke kan lade være. Der er en dybde i flamenco, som der ikke er i andre stilarter. Der er en anden dimension i dansen og sangen. Det bygger på ægte følelser, denne varmblodige passion, og har man den inden i sig, er flamenco den eneste måde, hvorpå den kan komme ud.
Det rytmiske ligger så naturligt.
Vil du sætte ord på din forståelse af flamenco?
Det er en kraftfuld stilart. Men der er også hele historien bag. Man ved ikke præcist, hvordan flamencoen er startet. Men den stammer fra den hårde tid for omkring 500 år siden, hvor sigøjnerne rejste gennem en masse lande på deres vej fra det nordlige Indien. De havde ingen ejendele, de var fattige, men gennem flamencoen kunne de komme ud med deres sorg og deres søgen efter frihed.
Flamenco har altså taget inspiration fra mange andre lande og er så endt i Spanien. Spanierne har jo deres stolthed, så de kalder flamencoen deres. Der har været meget debat om flamenco puro, den rene flamenco. Men den findes ikke. Den er fusioneret, og det bliver den stadig.
Genren har en bred vifte. De glade, tunge, triste, romantiske. Alle former for stilarter, og man danser ud fra, hvilken stemning, man befinder sig i.
Man siger, at flamenco startede med sangen, så kom guitarren og så kom dansen, men personligt tror jeg, at der altid har været dans.
Man ser nogle dansere, der kun er feminine. Eller kun kraftfulde. Men så mangler der noget. Jeg er modstander af for megen teknik, for det er lige meget, om man kan lave 30 piruetter eller springe højest, der skal også være en historie. Og lidenskab.
Hvad tænker du, når du danser?
Når jeg danser, er det som at komme til en anden dimension, der hvor man ikke tænker. Musikken danner mine følelser, jeg lader mig føre. Der er nærmest et urinstinkt i mig, der fortæller mig, hvordan jeg skal gøre.
Nogle gange begynder jeg at tænke, men så ryger jeg helt ud af den.

De danske rødder. Det barnlige sind.
Lyset fra en ihærdig eftermiddagssol tvinger sig vej ind i stuen og lander på sofaen og Selene. Fra flamenco til Amager.
Hvordan startede det?
Da min mor var gravid med mig, vidste hun, at jeg skulle være danser. Jeg dansede i maven på hende, siger hun. Det er nok noget genetisk, min fars andalusiske rytmer.
Vi har altid lyttet til musik. Klassisk, flamenco og alt muligt, og jeg er i det hele taget blevet fodret med kultur.
Som fireårig, lige efter vi var flyttet fra Mallorca til København, dansede jeg for de andre gæster i Tivoli. Jeg begyndte også at gå til ballet, og jeg har lige set på billeder af mig selv fra dengang, og man kan allerede se, hvor det bar hen. Som syvårig startede jeg på flamenco her i Danmark, som niårig mine egne koreografier – også i skolegården.
I øvrigt er det vigtigt at bevare det barnlige sind. Som barn har man brug for at udtrykke sig, hvilket voksne har svært ved at forstå, men man må ikke miste impulsiviteten eller kreativiteten.
Har dine danske rødder kunnet bidrage med noget til din dans?
Jeg er rigtig glad for, at jeg har haft min barndom her. Danskere har en dybde og en disciplin, som vi kan være stolte af. I Spanien kalder de mig ofte la sargenta på grund af min disciplin.
Og så har jeg haft min mor, der har holdt mig nede på jorden, f.eks. da jeg var lidt for begejstret efter at have deltaget i Peters Jul som syvårig, så hev hun mig ned på jorden igen. Hun bare den bedste og mest fantastiske støtte.

Stilarter. Madrid.
Hun rejser sig. Strækker de lange, smidige lemmer. Kroppen bøjes i vinkler, der synes umulige.
Din stil virker umiddelbart ikke som typisk flamenco. Hvori ligger de største forskelle?
Jeg har udviklet min egen stil. Fra starten har jeg fulgt, hvor min krop bevægede sig hen.
Da jeg studerede på konservatoriet i Madrid, kunne jeg se på alle danserne inklusiv mig selv, hvordan hele kroppen og det koreografiske sprog blev bremset af al for meget fokus på teknik. Lykken for mig er, når jeg kan følge musikken, og det er også afrikanske rytmer, fransk musik, mens flamenco er der hele tiden.
I Madrid har der været meget konkurrence om, hvem der kan lave de hurtigste trin eller lignende. Denne undervisningsform er dog på vej ud og er nu mere rettet mod at være positiv, hvilket skaber frihed, hvormed man udvikler sig bedre.

Er du dansker i Madrid?
Ja. Sargenta og rubia.
Engang ville (jeg) gerne være mere som spaniere, mørkere, men jeg har indset, at mit lysere udseende er én af mine fordele.
Og så kan nogle godt finde på at bruge ordet guiri i en hånlig tone, så det er enormt vigtigt for mig at være stærk. Men nu er flamenco-verdenen jo domineret af mænd og sigøjnere.
Men jeg er feminist, jeg vil, at vi alle skal have de samme muligheder og den samme respekt. I Danmark er vi kommet meget længere.
Hvordan fordeler du din tid mellem Danmark og Spanien?
Jeg tilbringer meget tid i Danmark, men jeg har en lejlighed i Madrid, som nok er mit hjem. Jeg føler mig også 100 procent hjemme her, jeg er jo vokset op her.
Jeg har nok to hjemlande. Som jeg har to sprog.
Da min far levede, han døde desværre, da jeg seks, talte han spansk til mig. En anden fordel ved at være vokset op i Danmark er forresten, at jeg også kan tale engelsk, det er der stadig mange unge spaniere, der ikke kan.

Nøddeknækkeren. 2013.
2012 har været et forrygende år for den dansk-spanske danser, og det afsluttes med manér i Nøddeknækkeren i Tivolis Koncertsal.
Glæder du dig?
Meget. Og der er skabt meget opmærksomhed omkring det, da jeg er den eneste, der ikke er klassisk danser. Og det, jeg skal danse, er en flamenco koreografi med spansk dans som inspiration (Danza Estilizada).
Jeg har fået en spansk guitarrist til at indspille musikken og selv stået for koreografien, så det bliver meget spændende.

Hvad bringer i 2013?
I januar tager jeg til Madrid nogle uger, og så vender jeg tilbage til Danmark, hvor jeg i januar og februar skal medvirke som danser og koreograf i Kunstclash.
Derudover har jeg et projekt i Rusland og et i Grækenland, ligesom jeg nok skal en tur til Mexico. I juni skal jeg undervise i Vivi Flindts seminar på Det Kongelige Teater.
Og så har jeg planer om at sætte en forestilling op i Danmark, men mere om det en anden gang.

Tak. Tyrefægtning.
Selene ser ud i fremtiden, og jeg rejser mig for at pakke mit grej og sige tak for hendes tid. Hun har dog mere på hjerte.
Hvad synes du om tyrefægtning? Hun har byttet om på rollerne og stiller spørgsmålet.
Nå, det er godt. Jeg er begyndt at stille det som et krav, at folk skal være imod dette dyrplageri, hvis jeg skal have noget med dem at gøre. Jeg har efterhånden deltaget i en del interviews og altid nævnt min holdning til tyrefægtning, men ingen har villet skrive om det.

Vil I?
Alle lader til at tænke, at man ikke kan gøre noget for at stoppe tyrefægtning, men jeg vil gerne involveres og prøve at gøre noget. Det har jeg nok fra både min mor og min far, der også har givet mig disciplinen og dansen, musikken og flamencoen.

Mere Selene Muñoz
Læs mere om Selene Muñoz på hendes egen hjemmeside: www.selenemunoz.com.

Nøddeknækkeren
Juleeventyret Nøddeknækkeren opføres i Tivolis Koncertsal fra d. 22. november til 22. december.
Dronning Margrethe har stået for scenografien.
Medvirkende: Pantomimeteatrets dansere er grundstammen i forestillingen. Herudover medvirker en række særligt engagerede dansere hentet fra den internationale scene, heriblandt Selene Muñoz.
Spilletider: Onsdage og torsdage kl. 19.00, fredage kl. 16.30, lørdage kl. 14.00 og kl. 17.00, søndage kl. 14.00.
Billetpriser: Voksne fra 325-495 kr., børn u/8 år fra kr. 230- 400 kr.
Læs mere: www.tivoli.dk