Aktuelt – Om den politiske klasses havesyge

Aktuelt - Om den politiske klasses havesyge

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

 


Om den politiske klasses havesyge
– og om hvordan mindre korruption kunne være vejen ud af krisen

Politikere, eller den såkaldt politiske klasse, burde være et af de største problemer for den menige spanier, hvoraf mange gerne bruger en dag på at strejke og demonstrere mod regerings nedskæringer og alt det, der ellers er galt med landets økonomi. Alligevel lader politikernes opførsel, deres manglende etik, ikke til at have nogen afgørende betydning for mange af de spanske vælgere.
Ved kommunalvalgene i 2011 blev 40 af de 69 korruptionsanklagede borgmestre, som stillede op, genvalgt, viser en undersøgelse fra organisationen Fundación Alternativas.
Fænomenet gentog sig med de partier, der udskiftede spidskandidaten, og i 63 af de 106 kommuner, hvis borgmestre var involveret i en skandale, vandt det samme parti eller den samme koalition.
Kommunekontorene, som varetager klassificering af grunde, udsteder byggetilladelser, står for diverse kontraheringer og indkøb under meget lidt kontrol, har været en lukrativ grobund for korruption. Men det er bedrøveligt, at kun få vælgere straffer de implicerede ved stemmeurnerne, mens en del vælgere ligefrem belønner de borgmestre og partier, der har været involveret i korruptionsskandaler. En af årsagerne kan være, mener man hos Fundación Alternativas, at vælgere belønner de politikere, som lader korruptionen komme kommunen til gode, noget som meget vel kunne have været tilfældet i Marbella, hvor indbyggerne i 1990’erne genvalgte Jesús Gil og andre medlemmer af partiet GIL på trods af den efterhånden åbenlyse korruption, specielt i forbindelse med udstedelse af ulovlige byggetilladelser.
Sidste år fik de partier og borgmestre, hvis korruption mentes at være positivt for indbyggernes økonomi, i gennemsnit 4,8 procent flere stemmer.
De 106 kommunale ledelser tilhører først og fremmest PP og PSOE, selvfølgelig landets største partier, mens der da også er flere repræsentanter for diverse lokale og nationale partier.
Og det er så de borgmestre og byråd, der i dag styrer en række kommuner.

Anno 2012
Man kunne fristes til at tro, at de mange skandaler, som er kommet frem, de mange borgmestre og byrådsmedlemmer, der er blevet snuppet med fingrene i kagedåsen, frataget deres poster og tyvekoster og idømt fængselsstraffe, ville have en præventiv virkning. Det er dog ikke altid tilfældet.
Endnu en borgmester har netop trukket sig tilbage efter beskyldninger om korruption. Denne gang er det socialisten Francisco Rodríguez fra Ourense, som skulle have udstedt illegale byggetilladelser.
Listen over korruptionsanklagede borgmestre vokser støt. Der er dog mange af dem, som, modsat Sr. Rodríguez her, vælger ikke at trække sig tilbage. Men okay, man er jo stadig uskyldig til det modsatte er bevist.
Der er 8.114 kommuner i landet, og 78 nuværende og forhenværende borgmestre er lige nu anklaget for korruption. Avisen 20 Minutos har samlet en liste med de borgmestre, der er tiltalte for korruption, men selv på det spanske dagblad erkender man, at det kan være svært at følge med, og derfor opfordrer man ligefrem læserne til at skrive ind, hvis de kender til flere sager.
Der er altså allerede 78 borgmestre på denne sorte liste. For mange at nævne i denne forbindelse, så vi nøjes med at inkludere dem fra Málaga-provinsen, der har en prominent repræsentation med hele 12.


Kommuner med korrupte borgmestre ifølge dagbladet 20 Minutos.

Málaga-provinsens korrupte borgmestre
– Manilva. Pedro Tirado fra partiet Partido Democrático Independiente de Manilva. Han blev anholdt i 2005 for sin formodede meddelagtighed i Ballena Blanca-sagen. Han trådte tilbage som borgmester.
– Marbella. Julián Muñoz fra partiet GIL. I 2006 blev han anholdt i forbindelse med Operación Malaya, den største korruptionsskandale i Spaniens historie. Han var allerede forhenværende borgmester, da han blev anholdt. Foreløbig har han siddet godt to år bag tremmer, men er på fri fod, mens resten af processen omkring den lange række af tiltaler foregår.
– Marbella. Tomás Reñones fra GIL. Han overtog posten som fungerende borgmester efter Muñoz, men blev i 2006 også tiltalt i Malaya-sagen. Han har været fængslet i to omgange. Heller ikke han var længere på posten, da han blev anklaget.
– Marbella. Marisol Yagüe fra Grupo Mixto blev anholdt i 2006, ligeledes i forbindelse med Malaya. Hun har været fængslet i fem måneder. Hun blev frataget sin post.
– Alhaurín el Grande. Juan Martín Serón fra PP. Han blev tidligere på året idømt et års inhabilitet fra offentligt embede for sin medvirken i Troya-sagen.
– Estepona. Antonio Barrientos fra PSOE. Han blev anholdt i 2008 i forbindelse med Caso Astapa. Han trådte tilbage efter sin anholdelse og tilbragte seks måneder i fængsel.
– Alcaucín. José Manuel Martín Alba, uafhængig. Han blev først anklaget for korruption i 2009, så igen i marts 2012 i forbindelse med sagen Arcos, da han ikke længere var borgmester. Han er løsladt mod kaution, men er stadig medlem af byrådet.
– Almogía. Cristóbal Torreblanca fra PSOE. Han blev anholdt i 2009, anklaget for dokumentfalsk og udstedelse af ulovlige byggetilladelser. Han blev løsladt mod kaution og trådte ikke tilbage.
– Ronda. Antonio María Marín Lara fra PSOE. En række formodede illegale byggetilladelser, hvidvaskning og lignende førte til hans anholdelse i 2011. Han var ikke længere borgmester, da han blev anholdt.
– Villanueva de la Concepción. Ernesto Silva fra partiet Foro Andaluz. I 2010 blev han anholdt for bl.a. magtmisbrug, men løsladt mod kaution. Han trak sig ikke tilbage, men tabte valget i 2011 efter en koalition mellem PP og PSOE. Han er stadig medlem af byrådet.
– Casares. Juan Sánchez fra IU. Mistanker om korruption og formodede forbindelser til den russiske mafia ledte til hans anholdelse i maj 2012, da han ikke længere var borgmester. Han blev løsladt mod en kaution på 200.000 euro.
– Casarabonela. Sebastián Gómez fra PSOE. Han blev i 2011 dømt skyldig i magtmisbrug, mens han var borgmester, og frataget retten til at besidde embedet. Han er dog stadig medlem af byrådet.

Højere oppe
Korruption er stadig en af de største svagheder i det spanske demokrati, hvor det gennem lang tid har givet rigelig anledning til social alarm.
Alarmerende er det også længere oppe i det politiske og sociale hierarki, hvor navne som Iñaki Urdangarín, Francisco Camps og Jaume Matas grundet anklager om korruption er faste indslag i nyhederne, og det samme gælder skandaler som førnævnte Malaya samt Gürtel, Mercasevilla og ERE, hvor den andalusiske administration er under mistanke for at have formøblet 647 millioner euro.

Og længere ude
Som om det ikke er nok, har korruptionen jo også den konsekvens, at mange uskyldige mennesker, spaniere så vel som udlændinge, har købt boliger i Spanien i god tro, men har de seneste år måttet leve med den reelle frygt for, at bygherrerne ikke havde de rigtige tilladelser, og at de derfor risikerer at se deres ejendom jævnet med jorden, ligesom udenlandske investorer tænker sig om en ekstra gang, før de investerer her.
De økonomiske bivirkninger er uendelige, og ingen kan regne bundlinjen ud.
For nyligt barslede den internationale organisation Transparency International med en rapport, som viser, at de mest kriseramte europæiske lande også har den største korruption. Og så peger organisationen på, at det topartisystem (PP og PSOE), der siden overgangen til demokratiet på skift har regeret landet og med en uhensigtsmæssig stor indflydelse i samfundet, bl.a. på retssystemet og medierne, har medvirket til, at en bunke syndere er fejet ind under tæpperne.
På Transparency Internationals liste over de 27 EU-lande ligger Spanien på 15. pladsen, mens de Nordiske lande ligger øverst.
Den nuværende konservative regering arbejder på at indføre større gennemsigtighed i alle landets offentlige institutioner, men der er lang vej endnu.
Indtil det mål nås, er magtmisbruget bagsiden af demokratiet og burde ligge som en tikkende bombe i hænderne på de mange kriseramte og nødstedte spaniere, hvis skatte-euro forsvinder, men foreløbig og forbavsende nok lader det altså ikke til at være tilfældet, selvom mindre korruption faktisk kunne være en vej ud af krisen.

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa