Virksomme Spanien - Dominoeffekt og dyre råd

– 180.000 virksomheder er lukket siden 2008.

– Bankerne sætter en kæp i hjulene.

– Skatteindtægter fra virksomheder gået ned med 64 procent.

– Turistsektoren steget med 3,8 procent.

– Forbruget forventes at falde med 3,1 procent i 2012.

De spanske virksomheder har svært ved at stå fast i den fortsatte modvind, der hærger den Iberiske Halvø. Siden krisen startede i 2008 har omkring 180.000 virksomheder måttet opgive ævred, de fleste af dem små og mellemstore (de såkaldte Pymes), mens de store har haft større fedtdepoter at trække på.
Antallet af virksomheder med tre til fem ansatte er faldet med godt 13 procent, dem med seks til ni ansatte med knap 18 procent, mens antallet af virksomheder med mellem 10 og 25 ansatte er faldet med 21 procent, med 26 til 49 ansatte er faldet 23 procent og med 50 til 249 ansatte knapt 15 procent. Nye virksomheder er naturligvis kommet til, selvom det tabte terræn ikke indhentes, og samtidig er antallet af selskaber med flere end 5.000 medarbejdere steget fra 99 til 107.
Det var selvfølgelig boligboblen, der efter en årrække med konstant opsving, endelig brast, og verden, som vi kendte den, blev vendt på hovedet uden noget sikkerhedsnet for mange virksomheder i bygge- og ejendomsbrancherne eller en livline at holde fast i under den efterfølgende dominoeffekt.
Det har så medført, at arbejdsløsheden, der i midt 00’erne var på omkring 10 procent, nu er på kanten af afgrunden til 25 procent.
Regeringen, ledet af konservative Partido Popular (PP), der bragte så meget håb, da det kom til magten før årsskiftet, gør sit for at stimulere forretningsmiljøet og anspore til entreprenørskab blandt de ellers så kreative spaniere. Men foreløbig går det altså jævnt ned ad bakke.

Bankerne holder på lånte penge
Landets banker og sparekasser har deres egne problemer at slås med, og, om man nu synes om det eller ej, afventer flere af dem i øjeblikket at få en del af den kage på 100 milliarder euro, som Eurogruppen har indvilliget i at låne den spanske stat.
De har måske lært af den lektie, som de mange ubetalte boliglån har givet, mest fordi de blev uddelt for rundhåndet, og siden har de været meget tilbageholdende med at udstede lån eller give kassekredit til mindre virksomheder, der har brug for det for at kunne holde hjulene snurrende. Dette på trods af, at specielt den tidligere socialistiske regering, PSOE, gentagne gange anmodede pengeinstitutterne om fortsat at give lån til virksomhederne. Den ventede saltvandsindsprøjtning af kontanter forventes ikke at ændre på den situation. På trods af alt dette er flere af de spanske pengeinstitutter stadig blandt verdens absolut stærkeste selskaber (se boks).
De store spanske virksomheder, der ellers livligt har investeret i udlandet, lider alligevel under, at udenlandske myndigheder i stadig mindre grad vil tage de spanske bankers garantier for gode varer. Selv garanter fra Banco Santander og BBVA var ikke nok, da selskaber for nyligt ville byde på udliciteringer af infrastrukturprojekter i Asien, hvorfor de har været nødsaget til at anvende udenlandske pengeinstitutter.
Derudover holder udenlandske virksomheder, der opererer i Spanien, ifølge The Economist kun lige nok kapital i Spanien til ikke at løbe tør, mens al overskydende kapital repatrieres.

Lave selskabsskatter en saga blot
Indtil nu har de spanske skatteregler været ganske fordelagtige for virksomhederne, specielt for de større selskaber.
Sidste år betalte de kun 11,6 procent i skat af deres overskud, viser tal, som dagbladet El País for nylig fik adgang til hos skattevæsnet, Agencia Tributaria.
Det er endda 2,2 procentpoint mere, end der blev betalt i 2010, hvor de 9,4 procent var det laveste i skattevæsnets historie. Og det er langt fra de officielle satser, der lyder på 30 procent skat til de store selskaber og 25 procent til de små og mellemstore virksomheder.
Det er langt under det europæiske gennemsnit, der er på 26 procent, og selv lavere end i det tidligere europæiske slaraffenland, Irland, hvor der betales 12,5 procent.
Grundene til at de spanske virksomheder betaler så forholdsvist lidt, skal findes i den komplekse og brede vifte af fradrag, fritagelser m.v., som har medvirket til, at statens indtægter fra denne form for skat siden starten på krisen i 2008 og frem til 2011 faldt med 64 procent.
Siden den konservative regering så trådte til i december 2011, har man ændret diverse regler, og frem til juli er statens indtægter på denne konto steget med 23 procent i forhold til samme periode sidste år. Målet er at skrabe yderligere 5,4 milliarder euro ind i løbet af året, men det gør selvfølgelig ikke livet lettere for virksomhederne.
Derudover har man afskaffet en regel, hvormed virksomheder kunne afdrage på skatten over en årrække, hvilket i realiteten har betydet en omkostningsfri kassekredit, men det er, mener altså Partido Popular, ikke statens opgave at finansiere virksomheders kredit.

Det lever Spanien af
Spanien har jo traditionelt været et landbrugsland. Og landet er stadig verdens største producent af olivenolie og den tredjestørste hvad vin angår. Derudover er det Europas fremmeste leverandør af citrusfrugter og jordbær. Men på trods af det bidrager landbruget kun med godt tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Industrien derimod bidrager med godt 25 procent af BNP, hvilket først og fremmest er energisektoren, stålindustrien og bilfabrikationen, som f.eks. SEAT, Renault og Volkswagen. Industrien er primært koncentreret i regionerne Madrid, Catalonien, Baskerlandet, Valencia og Asturien, hvor den giver arbejde til omkring 2,5 millioner.
Serviceindustrien står for de resterende ca. 70 procent, og heriblandt er turismen, verdens næststørste, der alene repræsenterer mellem 10 og 11 procent af BNP, og som er et af de få områder, hvor der stadig er dokumenteret grund til optimisme. Fra januar til september i år besøgte 47 millioner udlændinge Spanien, og det er 3,8 procent flere end i samme periode sidste år, hvor Spanien ellers nød godt af urolighederne i Nordafrika og i Mellemøsten.

Manglende købekraft og ditto devaluering
Negative følger af regeringens mange kriseløsninger begynder også at kunne mærkes i samfundet. Det gælder f.eks. købekraften, som er for nedadgående.
Lønningerne er i år, frem til september steget med 1,3 procent, mens inflationen er steget med 3,4 procent, hvilket bl.a. skyldes den højere moms, og forbruget ventes at krympe med 3,1 procent i indeværende år, hvilket er fire gange så meget som sidste år.
Når det så kombineres med højere skatter, har El País regnet ud, ja så har vi netop set det største fald i købekraften i de seneste 27 år, hvilket igen får recessionerne til at formere sig.
Tidligere, altså i de gode gamle pesetas-dage, kunne man i det mindste devaluere og dermed sætte gang i eksporten, men i euro-æraen kan Spanien kun konkurrere ved at bibeholde et fast greb om lønningerne og dermed holde priserne nede, men derudover har gode råd aldrig været dyrere.

28 virksomheder på Forbes’ top 2000
Det amerikanske finanstidsskrift Forbes, der er kendt for listerne over verdens rigeste mennesker og også de største selskaber, inkluderer 28 børsnoterede spanske selskaber på listen over de største 2000 anno 2012. De største 10 er:
23) Banco Santander: årlig omsætning 109,6 mia. USD, markedsværdi 75,6 mia. USD.
57) Telefónica: årlig omsætning 81,4 mia. USD, markedsværdi 75,6 mia. USD.
83) BBVA: årlig omsætning 46,7 mia. USD, markedsværdi 42,1 mia. USD.
131) Iberdrola: årlig omsætning 41 mia. USD, markedsværdi 36 mia. USD.
140) Repsol YPF: årlig omsætning 72,8 mia. USD, markedsværdi 30,1 mia. USD.
273) Gas Natural Group: årlig omsætning 27,3 mia. USD, markedsværdi 16,5 mia. USD.
300) CaixaBank: årlig omsætning 25,5 mia. USD, markedsværdi 16,6 mia. USD.
357) Mapfre: årlig omsætning 25,5 mia. USD, markedsværdi 10,4 mia. USD.
361) Inditex: årlig omsætning 18,1 mia. USD, markedsværdi 58,5 mia. USD.
367) Grupo ACS: årlig omsætning 37,6 mia. USD, markedsværdi 9,1 mia. USD.

Yderligere 18 spanske selskaber er med på listen over verdens største selskaber, hvilket altså giver 28 virksomheder en plads hos Forbes.

Til sammenligning er 10 danske selskaber på listen, og den øverst placerede er nok ingen overraskelse.
152) Møller-Maersk: årlig omsætning 56,1 mia. USD, markedsværdi 34,1 mia. USD.
Verdens mægtigste selskab er amerikansk.
1) Exxon Mobil: årlig omsætning 433,5 mia. USD, markedsværdi 407,4 mia. USD.