Borgmesteren som vil redde Spanien

”Jeg vil fortsætte med at stjæle mad fra supermarkederne, fordi der findes folk, som ikke har noget at spise,” sådan lyder det fra Marinaledas borgmester, Juan Manuel Sánchez Gordillo, også kaldt det 21. århundredes Robin Hood. Sidst på sommeren stod den kontroversielle borgmester bag razziaer i to supermarkeder. Ham og hans Robin Hood-aktioner falder ikke i god jord i resten af Spanien.

Mens Spanien kæmper mod Europas højeste arbejdsløshed på knap 25 procent, kan den lille landsby, Marinaleda, 100 kilometer fra Sevilla prale af en ledighed på kun tre-fire procent. Og det er ikke tilfældigt ifølge Marinaledas borgmester gennem de sidste 33 år:
”Vi har direkte demokrati, sætter arbejderne i centrum og tillader ikke, at hus og hjem bliver ofre for økonomiske spekulationer.” Gordillo er selverklæret kommunist, bærer altid palæstinensisk tørklæde og hævder, at han ikke giver slip på idealerne.

Job til de fleste
De fleste spaniere taber kæben, når de hører om forholdene i Marinaleda: Her er der stort set arbejde til alle, boliger uden lån, billige børnehaver og ditto idrætsanlæg. Det meste af beskæftigelsen i Marinaleda består af landbrug. På store landbrugsområder 11 kilometer nord for byen råder det kooperative landbrug over oliventræer og marker. Der produceres blandt andet frugter og grøntsager som artiskokker, peber, broccoli, bønner og hvede. De fleste i byen arbejder inden for kooperativet.
”I dag har vi en arbejdsløshed på cirka tre-fire procent. Men i resten af Andalusien nærmer tallet sig 40 procent,” lyder det fra rebelske Gordillo, der også forklarer, at da høsten er sæsonbetonet, er der i enkelte perioder mindre arbejde at få.

Eget kommunalt boligprogram
Mens mange spaniere ikke kan få boliglån i dag, fordi de ikke har job, sidder andre i gældsfælden med høje lån, som de ikke kan håndtere uden et arbejde. Samtidigt falder boligerne fortsat i værdi. Det er en ond og indtil videre håbløs spiral.
I Marinaleda er alle boligspekulationer, ifølge Gordillo, forbudte. Flere hundrede familieboliger i byen er opført inden for det kommunale boligprogram: Indbyggerne får tilbud om at bygge egne boliger på 90 kvadratmeter med tre-fire soveværelser, bad, garage og en have på 100 kvadratmeter. Grunden er gratis og materialerne har Junta de Andalucía foræret dem. Ved at lægge 450 dages egen indsats i boligprojektet får man gratis og professional hjælp fra arkitekter og håndværkere. Huslejen er 15 euro om måneden. Ulempen er dog, at man ikke kan sælge boligen.
Blandt de spaniere, som sidder i klemme efter, at boligboblen sprængte i 2007, vækker det stærk forundring, at boligejerne i Marinaleda får gratis byggematerialer fra lokalregeringen. Ifølge Diario Sur modtager Marinaleda desuden årligt økonomisk støtte fra Juntaen og fra regeringen i Madrid på 325.000 euro.

Kritiske røster
Gordillo er ikke i tvivl om, at Marinaledas samfundsmodel også kan overføres til resten af Spanien. ”Vi har brug for en anden model end kapitalismen. Vores system er godt, men der mangler politisk vilje til at gennemføre det i større perspektiv,” hævder han. Der er imidlertid mange kritikere. Nogen mener, at Marinaleda står stille økonomisk og at alt bare handler om at fordele elendigheden frem for at skabe ny vækst og rigdom. Det hævdes, at folk er blevet afhængige af Gordillo som siddende borgmester, fordi han netop tilbyder folk arbejde. ”Byen er i stilstand,” svarede tidligere byrådsmedlem, Hipólito Aires, da New York Times for tre år siden var i Marinaleda for at lave en reportage. Hipólito Aires mente, at den politiske atmosfære i byen var trykkende. New York Times hævdede også, at mange beboere kun ville tale med avisen, hvis de kunne være anonyme, da de var bange for repressalier for deres udtalelser. ”Gordillo kritiserede tidligere de lokale jordejere, nu opfører han sig akkurat som dem. Den største jordejer i Marinaleda er i dag borgmesteren selv,” sagde Aires til New York Times.

Che frem for kongen
Gordillos store ideal er den argentinske guerillaleder, Che Guevara. Desuden har han gode forbindelser til præsident, Hugo Chávez i Venezuela og har besøgt landet en del gange.
Che Guevara hænger på væggen på borgmesterens kontor, der hvor billedet af den spanske konge og det spanske flag skulle have været.
”Che er mere værdig end kongen,” lyder det fra Gordillo, mens hans kaster et blik på Puebloens eget stribede flag i farverne grøn, hvid og rød. Våbenskjoldet midt i flaget viser en hvid fredsdue, som flyver over en landsby. Teksten ”Una utopía hacia la paz” kan bedst oversættes til ”En drøm om fred”.
På rådhuset i den lille by med knap 3.000 indbyggere står døren til borgmesterkontoret stort set altid åben. Gordillo forklarer, at så kan hvem som helst stikke hovedet ind, hvis de vil snakke om eventuelle problemer.

Genvalgt gang på gang
– Hvis Marinaledas system er så godt, hvorfor er der så ikke flere kommuner i området, som følger efter?
”Det har været en hård kamp at nå hertil, hvor vi er i dag,” svarer Gordillo. Han fortæller om, hvordan indbyggerne besatte jord fra en af Spaniens rigeste familier, tog initiativ gennem bl.a. sultestrejker og hvordan fascistiske grupper reagerede på projektet i Marinaleda.
Alt sammen ledet af Gordillo som dengang repræsenterede landbrugskollektivet i byen og blev valgt til borgmester i Marinaleda første gang i 1979. Siden er han blevet genvalgt gang på gang hvert fjerde år og er nu også medlem af Junta de Andalucía for Izquierda Unida (venstrefløjs parti).

Jævnlige møder
Ifølge borgmesteren er det ”asambleas” – åbne forsamlinger, hvor indbyggere har tale- og stemmeret – som styrer byen gennem ugentlige møder hele året. Her bestemmes alt, som er vigtigt såsom lønninger, skatter og afgifter og priser på kommunale tjenester og så videre.
Ifølge Gordillo praktiserer kommunen ligeløn. I dag er den 47 euro pr. dag (6,5 euros i timen). Det er ikke alverden men mere end den spanske minimumsløn. Og når udgifterne er små; de færreste har lønindtægt og børnehavepriserne er 12 euro om måneden inklusiv mad, og når 60 besøg på det kommunale udendørs bad koster tre euro, så rækker pengene længere, end de gør andre steder i Spanien. Marinaleda klarer sig desuden uden lokalt politi. På det sparer kommunen, hvad der svarer til et par millioner danske kroner om året.

Møder modstand
Gordillos sommer-stunt med plyndringer af to supermarkeder har fået megen omtale. Det drejer sig om supermarkederne Mercadona og Carrefour i byerne Ecija og Arcos de la Frontera. Mens han selv distraherede de ansatte i butikkerne, stjal demonstranter fra Sindicato Andaluz de Trabajadores 21 vogne med basismadvarer. Efterfølgende blev Gordillo fordømt fra alle sider, ifølge avisen Diario SUR: Fra de store partier PP og PSOE til mindre partier som UPyD og regionale partier som Partido Andalucista, fra de største fagforbund CCOO og UGT og selvsagt fra ledelsen i de store fødevarerbutikker.
Mere alvorligt – set fra Gordillos side – er det, at også hjælpeorganisationen som borgmesteren havde påtænkt sig som modtager af madvarerne, nægtede at tage imod.
”Dette kan kun føre til anarki,” siger lederen af hjælpeorganisationen, Javier Peña.

Hvem er Gordillo?
Juan Manuel Sánchez Gordillo er ikke optaget af at tale om sig selv. Med sit fyldige skæg og palæstinensiske tørklæde hængende over skulderen skiller han sig ud.
”Jeg har aldrig gået med slips. Tørklædet bærer jeg i solidaritet med palæstinensere og deres sag,” forklarer han.
Gordillo er 55 år, født i Marinaleda, skilt og gift på ny og bor i byen med familien og sine to børn. Han er uddannet historielærer, men i de sidste 33 år har han været borgmester i kommunen.
Den omstridte borgmester er også medlem af Sindicato Andaluz de Trabajadores (SAT), samtidig med at han er medlem af det andalusiske parlament i Servilla.
– Hvad med fremtiden?
”Vi tror, at vores model kan overleve og fortsætte som et alternativ til kapitalismen. Det er vigtigt at vise, at der findes andre løsninger. Det haster med at få kontrol over kapitalen,” siger Gordillo.
– Hvor længe bliver du siddende som borgmester?
”Så længe folk vil have mig. Vi har valg hvert fjerde år. Siden jeg bliver genvalgt med et absolut flertal hver gang, må jeg jo gøre noget rigtigt,” lyder det fra Gordillo.