Forår i japan?

Siden de tragiske begivenheder sidste år på det japanske atomkraftværk Fukushima har investorerne generelt holdt sig væk fra Japan. I kølvandet på tragedien led den japanske fremstillingssektor kraftigt under leveringsafbrydelser, som hindrede produktionen i mange industrier. Især på grund af den manglende produktion viste den japanske handelsbalance for første gang siden 1963 et underskud i 2011. Samtidig var de japanske eksportører ramt af svag efterspørgsel på vigtige eksportmarkeder som USA og Europa og af en stigende japansk valuta, som udhulede virksomhedernes konkurrenceevne og reducerede værdien i yen af indtægter i fremmed valuta.

Den japanske økonomi havde allerede før tragedien på Fukushima i to årtier været under pres, fanget i en situation med lav eller negativ vækst og deflation. De demografiske problemer i landet med bl.a. en truende pensionskrise som følge af en hastigt aldrende befolkning, et ekstremt lavt renteniveau og statsobligationsrenter under 1% har næppe bidraget til at gøre japanske aktiver mere attraktive for internationale investorer.

Men i den seneste tid har der været flere lyspunkter for økonomien. Genopbygningen efter tsunamien tager til i omfang, og der er et realistisk håb om en yderligere stigning i investeringerne i foråret. Også den øgede brug af robotter peger i retning af store produktivitetsstigninger hos nogle producenter fremadrettet. Men den bedste nyhed for de japanske eksportvirksomheder er det seneste fald i yenen. Hjulpet godt på vej af intervention fra Bank of Japan er den japanske yen faldet markant fra oktobers måneds rekordhøje niveau siden 2. Verdenskrig over for dollar. Fortsætter dette, kan det give anledning til et markant løft for japanske aktier.

En sovende kæmpe vågner
Men der er flere ting at bemærke i Japan ud over den faldende valuta. Efter flere påtaler fra regeringen om manglende aktivitet meddelte Bank of Japan overraskede midt i februar, at banken vil øge sit program for opkøb af aktiver med JPY 10 bio. til i alt JPY 30 bio. (ca. EUR 270 mia.) og samtidig fastholde sit udlånsprogram på JPY 35 bio. Selvom disse beløbsstørrelser ikke lyder af meget i sammenligning med de kvantitative lempelser af pengepolitikken i USA og Europa, kan forøgelsen af opkøbsprogrammet markere en væsentlig ændring i pengepolitikken, navnlig da beslutningen helt uventet blev fulgt op af vedtagelsen af en inflationsmålsætning på 1%.

Det pengepolitiske mål er at komme deflationen til livs og bringe økonomien tilbage på et holdbart vækstspor og samtidig fastholde prisstabilitet. Bank of Japan har længe været under pres fra politisk side for mere proaktivt at gøre noget ved deflationen, og selvom inflationsmålsætningen blev vel modtaget, anser politikere i visse kredse niveauet på 1% for at være for lavt. Ikke desto mindre er det et skridt i den rigtige retning, der skaber håb om, at væksten i japansk økonomi efter mere end 20 års stagnation vil vende tilbage.

www.nordeaprivatebanking.com