25M – Hvordan PSOE forærer PP magten i Andalusien

25M - Hvordan PSOE forærer PP magten i Andalusien

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

I de to ringhjørner:

Partido Popular (PP)
Francisco Javier Arenas Bocanegra.
Født 1957 i Sevilla.
Leder af PP i Andalusien siden 1993.
Det er fjerde gang, han stiller op til valget. De tre tidligere gange tabte han til PSOE’s Manuel Chaves.

Partido Socialista Obrero Español (PSOE)
José Antonio Griñán Martínez.
Født 1946 i Madrid.
Leder af PSOE og formand for Junta de Andalucía siden 2009.
Det er første gang, han stiller op til valg. Han blev formand, da hans forgænger, Manuel Chaves, blev udnævnt til minister og vicestatsminister.

Det står så skidt til, at selv de fleste af de traditionelt socialistisk inkarnerede vælgere her i den sydlige del af Spanien for længst har lagt skyklapperne fra sig. Arbejdsløsheden har frosset sig fast på den forkerte side af 31 procent, og alt det onde, som det medfører, har betydet, at den sorgfri og løsslupne andalusiske stemning har muteret til en trøstesløs og sort atmosfære, hvor alle stadig mere desperat forsøger at finde den vej, som skal føre fremad.
Nu er det måske ikke, fordi størstedelen af andalusierne pludselig er blevet af konservativ overbevisning, at PP ifølge samtlige meningsmålinger står til at vinde valget til det andalusiske parlament, som skal afholdes den 25. marts.
Man kunne ligefrem vædde på, at størstedelen ville stemme på PSOE igen – som de har gjort det otte gange siden det første valg i 1982 – var det ikke fordi, det går så hulens skidt. Siden det sidste valg i 2008, der pludselig synes så evindeligt længe siden, er arbejdsløsheden steget med 13 procentpoint.
Det får mange til at lede efter alternativer til det nuværende styre, så bare det har en anden farve – og det har PP – må det være godt, altså forandring for forandringens egen skyld.
Men PSOE hjælper nu også vælgerne pænt på vej mod en konservativ, andalusisk regering. Dels på grund af interne stridigheder. Dels på grund af korruptionsskandalen ERE, der bare ikke vil gå væk.

Interne stridigheder
Det usmidige magtskifte i Junta de Andalucía, fra formand Manuel Chaves til formand José Antonio Griñán i 2009, skulle have skuffet flere af PSOE-medlemmerne, specielt den yngre generation.
I februar i år kom så de vanlige stridigheder omkring valg af ny landsformand, efter den forhenværende statsminister, José Luis Rodríguez Zapatero. Valget stod mellem Alfredo Pérez Rubalcaba og Carme Chacón Piqueras. Førstnævnte vandt med kun en håndfuld stemmer, hvilket der såmænd ikke er noget mærkværdigt i, men i Andalusien skabte valget ufred i partiet.
Størstedelen af de andalusiske partimedlemmer ønskede at se Carme Chacón på formandsposten, mens José Antonio Viera, generalsekretær for partiet i Sevilla, stemte på Rubalcaba. Uenigheden om tronfølgen skulle have medført pres på og ovenikøbet trusler mod Viera. Han var ansvarlig for at sammensætte listen med kandidaterne til valget den 25. marts, men i midten af februar valgte han at trække sig tilbage.
Det, mener tilskuere på forreste række, er et tegn på, at der er dybe kløfter i partitoppen. Viera har da også beklaget, at flere PSOE-medlemmer er mere optaget af, hvor de vil befinde sig efter valget end med at forsøge at vinde det. Griñán selv har da også allerede sit på det tørre, da Pérez Rubalcaba har udnævnt ham til gruppeformand i partiet.
En mere neutral skikkelse, Manuel Gracia Navarro, blev udpeget til at efterfølge Viera i Sevilla.

ERE kan ikke frarystes
Den sidste regeringsperiode har nok været den værste periode for PSOE; ikke kun på grund af den store arbejdsløshed, men også på grund af indblandingen i korruptionsskandalen kendt som ERE (Expedientes de Regulación de Empleo). Sagen byder på den ene ubehagelige overraskelse efter den anden og er PSOE’s andet ømme punkt.
Skandalen går kort forklaret ud på, at måske så meget som 647 millioner euro kan være brugt på illegale pensioner, en slags førtidspensioner. Pengene var tiltænkt hjælp til økonomisk trængte virksomheder, som havde behov for at mindske arbejdsstyrken. Det kunne de så takket være disse pensioner.
For at tiltuske sig pension, opfandt man så et egentlig ganske enkelt system. Man ansatte venner, bekendte eller partifæller, hvorefter de straks blev fyret – og vupti, så fik de førtidspension fra et firma, hvor de aldrig nogensinde havde arbejdet.
Flere medlemmer af PSOE er anklaget i sagen, og nogle har allerede erkendt sig skyldige i bedrageriet.
En revision har fornyligt afsløret, at Invercaria, endnu et selskab i Junta de Andalucía, har disponeret over midler og uden nogen former for fastsatte kriterier givet penge til private selskaber, der så har brugt dem til de illegale pensioner. Invercaria skulle i 2009 have disponeret over 8,21 millioner euro. Det interessante ved netop denne sag er, at José Antonio Griñán i marts 2010 udnævnte en ny formand for Invercaria, nemlig Juan María González, som er en af tidligere statsminister Felipe González’ nevøer.
Javier Arenas’ svigerfar, advokat Manuel Olivencia, er også mistænkt. Han skulle have modtaget 120.000 euro, men det er endnu ikke bevist. Og uanset, så har ulovlighederne fundet sted på PSOE´s vagt, og det er det, som vælgerne lader til at ville straffe.

For lidt, for sent
PSOE opgiver trods alt ikke magten i Andalusien helt uden kamp, og José Antonio Griñán foretog i februar en kovending. Indtil da havde han hævdet, at der ikke var blevet fusket med godkendelserne af førtidspensionerne, men så bad han pludselig de mistænkte virksomheder og privatpersoner om at tilbagebetale pengene.
Den ansvarlige dommer, Mercedes Alaya, havde ellers, siden hun startede undersøgelserne sidste år, kun mødt modstand hos de lokale myndigheder, der bl.a. har modsat sig udlevering af dokumenter. Men så ændrede lokalregeringen altså mening og sendte et brev til de firmaer, som i 2009 og 2010 fik penge til at betale medarbejderes førtidspensioner, og i brevet beordres de altså til at tilbagebetale pengene for at forsøge at ryge syndere ud.
Og i yderligere et forsøg på at dæmme op for kritikken efter ERE-skandalen, lovede PSOE i februar en nul-tolerance overfor korruption – ”uanset hvem det måtte påvirke”, forlød det.
Guardia Civil undersøger i øjeblikket 111 bankkonti – konti tilhørende ejere af de virksomheder, som Mercedes Alaya har mistænkt for at være involveret.

Hjemme hos PP
I mellemtiden udnævnte PP sine kandidater og forberedte sig stille og roligt på at udkæmpe slaget om Andalusien.
Det er fjerde gang, at PP-lederen Javier Arenas stiller op imod PSOE, og de tre tidligere gange har modstanderen været Manuel Chaves, som han altså har tabt til.
Alle meningsmålinger peger denne gang i PP’s retning. Heriblandt er en undersøgelse fra Estudios Sociales Avanzadas de Andalucía (IESA), som viser, at var valget blevet afholdt i februar, ville PP have fået 47 procent af stemmerne, mens PSOE ville have fået godt 37 procent, IU (i koalition med LV og CA) lidt over seks, UPyD omkring tre procent og PA godt to procent af de andalusiske stemmer. Der skal vælges 109 medlemmer til parlamentet.
Forudsigelserne om en sejr til de konservative bygger ikke kun på meningsmålinger, men på resultaterne ved de to valg i 2011. Ved kommunalvalget i maj vandt PP for første gang sammenlagt over PSOE i Andalusien, og det med syv procentpoint, mens det forspring ved valget i november steg med to procentpoint.
47 procent er dog kun lige nok til at garantere PP absolut majoritet, og ingen af kandidaterne har endnu meddelt flytning. Alle husker det nationale valg i marts 2004, hvor meningsmålingerne havde peget mod PP, men hvor mange vælgere ændrede mening efter terrorattentaterne på togene i Madrid.
Alternativet til PP er en koalition mellem PSOE og venstrefløjssammenslutningen IU, LV og CA, hvis formand, Diego Valderas, allerede har indikeret, at man meget gerne vil være med.

Slut på 30 års socialisme
Efter PSOE’s nederlag ved det nationale parlamentsvalg lader det nu til, at den sidste, socialistiske højborg falder. Den eneste region, hvor PSOE stadig spiller en virkelig rolle, er Baskerlandet, hvor Patxi López regerer i umage selskab med PP, og de eneste provinser partiet leder er Barcelona og Sevilla.
Hvilken rolle, som PSOE de næste fire år skal spille i Andalusien, skal besluttes ved urnerne den 25. marts.
Derefter ryger partiet måske for første gang i historien ud i opposition, og det er det dermed på næsten samtlige platforme, inklusive selvfølgelig den centrale regering. Men også her har Spanien brug for en stærk, alternativt tænkende modpol til den om end ikke økonomiske, så sociale rygsvømning, som landet risikerer med en altdominerende højrefløj.

 

Tidligere regionsledere
1978 – 1979: Plácido Fernández Viagas. (Før Andalusien blev en autonom region.)
1979 – 1982: Rafael Escuredo Rodríguez. (Også før regionen blev autonom.)
1982 – 1984: Rafael Escuredo Rodríguez. (Nu valgt for den autonome region. Han trådte tilbage den 17. februar 1994.)
1984 – 1990: José Rodrígues de la Borbolla.
1990 – 2009: Manuel Chaves González.
2009 – 2012 José Antonio Griñán Martínez.
Alle PSOE.

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa