Det danske magasin i Spanien
Shoptalk december 2011

Læg din livsstil om!

“Det er de små sejre, der tæller, så start med det mest nærliggende først”, siger Karen Kokholm, professionel diætist med speciale i ernæring og fysisk aktivitet. “Der findes mange måder og metoder, hvorpå man leve sundere. Det handler om at lægge sin livsstil om og finde det overskud, der skal til for at tænke på sig selv. Det er ikke kun vægttab, der kan opnås med en livsstilsændring – mere energi, bedre humør og den forebyggende effekt er værd at tage med”, siger hun.

Karen Kokholm tager udgangspunkt i den enkeltes situation og hverdag med fokus på tanker og vaner. Dette for at skabe en livsstilsændring, som holder, og sikre de små skridts sejr. “Tingene skal ikke være forbudte, men den enkelte skal lære de redskaber, der skal til for at nå målet”, siger Karen.

Hun har en stor faglig viden inden for kost og motion, har arbejdet i mange år som sundhedskonsulent i Center for Folkesundhed i Region Midt i Danmark. De sidste to år, hvor Karen har boet I Spanien med sin mand og sine to piger, har hun desuden arbejdet freelance for Prosana inden for hendes speciale. Nu har du mulighed for at lave den livsstilsændring, du har brug for – med hjælp og vejledning fra Karen Kokholm. Du finder hende hos Centro Sanum i Centro Idea, og hun kan kontaktes på: 693 03 52 49 – eller mail: karenkokholm@hotmail.com

 

_______________________________________________________________________________________________________________________

Reserver din parkering til jul

 

Costa Biler og BlueCat Parking anbefaler, at man allerede nu reserverer parkeringplads til julen.

Det nye bookingsystem på hjemmesiden gør det muligt for kunden selv at reservere indendørs eller udendørs parkering og få bekræftelsen og instruktionerne med det samme. Da online reservation er tidsbesparende for virksomheden, ydes kunden yderligere 15% rabat.

For bekvemmelighedens skyld tages der imod bilen direkte foran afgangsterminalen, hvis man reserver i forud, eller blot ringer med 15 minutters varsel. Når man kommer tilbage, kan man enten benytte sig af den gratis minibus-service, som tager 4 – 5min., eller vælge at få bilen leveret direkte til terminalen.Costa Biler og BlueCat Parkings 24-timers parkeringsplads ligger lige for enden af landingsbanen, og når den nye indkørsel indvies, bliver det endnu hurtigere at komme dertil.

Som biludlejningsfirma er personalet vant til at tage imod og udlevere mange biler hver dag – uden ventetider og med en hurtig afvikling på dansk manér. Yderligere tager BlueCat Parking tager sig af diverse opgaver såsom syn, service, rengøring, import, omregistrering etc., mens kunden er bortrejst. Costabiler indførte deres parkerings-service, BlueCatParking / ParkingGatoAzul, i Málaga lufthavn sidste år, med meget konkurrencedygtige priser. Siden da har de købt to Mercedes Sprinter minibusser til den gratis shuttle-service og tilføjet indendørs parkering, igen til meget fordelagtige priser. For mere information kontakt Costabiler på:

 

+34 952 105 700, eller besøg hjemmesiden: www.costabiler.dk

 

__________________________________________________________________________________________________________________________

Dugger brillerne? Dan Optica har løsningen.


Briller der dugger er et irriterende element i enhver brillebærers hverdag. Men det findes der råd for. Producenten Essilor lancerer nu Optifog, en væske der holder brillerne dugfrie i op til en uge. Optifog fordeles på glassene, aftørres med en mikrofiberklud og lægger derved et tyndt, beskyttende og usynligt lag på glassene. Så enkelt er dine briller fuldstændigt beskyttet mod dug! Produktet kan kun benyttes på Essilors specialproducerede glas og har ingen indflydelse på kontrast eller skarphed.

Du kan købe det smarte produkt og få dine Essilor brilleglas hos Dan Optica, som du finder ved turistkontoret centralt i Fuengirola.

Her kan du også benytte dig af butikkens mange andre tilbud såsom gratis synsprøve, kontrol for grå og grøn stær, hjælp til brug af kontaktlinser eller gå på opdagelse i butikkens kæmpe udvalg af solbriller og brillestel.

Vil du læse mere om Optifog, kan du gå ind på hjemmesiden www.optifog.com. Her kan i øvrigt anbefales de morsomme reklamer!

Du kan også se en demonstration af produktet på www.youtube.com/optifoglenses#p/u/4/Ww8GO673P8Q

Dan Opticas egen hjemmeside er: www.danoptica.com eller du kan ringe: 952 58 39 10

 

__________________________________________________________________________________________________________________________

Julen i Centro Idea…

Centro Idea på Mijas-vejen afholder det traditionsrige julemarked lørdag d. 10. december mellem kl. 10 og 16.

På markedspladsen bag Centro Idea jules der dagen igennem, og centrets butikker glæder sig til at ønske glædelig jul med et overflødighedshorn af juleting, gaveideer, godter, knas og hygge – alt sammen i rammerne af en skandinavisk granskov af flotte juletræer, sne, julemand og boder.

“I år har vi valgt at sætte fod på træerne på forhånd, så kunderne bedre kan se og vælge det perfekte juletræ. Som altid kan træerne forudbestilles hos os i Flor Valentin”, fortæller Janne, som man kan træffe på tel. 951 31 10 86. “Vores hyggelige julestue for børn bliver igen i år udvidet med endnu flere julede aktiviteter, idet Nykredit har været så søde at hjælpe os med et sponsorat af bl.a. slikposer. Vi skal selvfølgelig lave juledekorationer, klippe og klistre, lave julekort og pynte honninghjerter med glasur.”

Dagen igennem vil der være udskænkning fra boderne, der byder på forskellige julegodter, glögg og æbleskiver. Der vil også være boder med dejlige julegaveideer, håndlavet julepynt, vin og delikatesser, sprøde pigeonæbler og aspargeskartofler.

Juletræerne er smukke, nyfældede Nordmansgraner fra Danmark og til at pynte dem med har Flor Valentin alt, hvad du skal bruge til – stearinlys, lyskæder, kugler, hjerter, stjerner…

Et stort udvalg af fine juledekorationer, kære Medusa-ting og dejligt julenips står klar til at bringe julen ind i dit hjem, men der er selvfølgelig også frisk gran, ler, lys og pynt til de fingernemme, der selv har lyst til at give sig i kast med det kreative julejob.

Dagen igennem vil julemanden tage imod ønsker fra både store og små, og kl. 13 synger søde Lucia-piger julen ind.

Benyt også lejligheden til at gøre juleindkøb i Centro Ideas butikker, hvor du finder de allerdejligste julepakker, der kan gemme på bl.a. smart modetøj, fine, økologiske chokolader, gavekort til en ansigtsbehandling, rappe sko og elegante smykker. Delikatessen bugner af skandinavisk julemad – og husk at bestille anden, skinken eller flæskestegen til juleaften.

 

Velkommen til en dejlig juletid!

___________________________________________________________________________________________________________________________

Fod på Andalusien – 40 udflugter med indlagt vandring i den sydspanske natur

Ny bog af Else Byskov

 

“Fod på Andalusien” er en samling af 40 spændende udflugter både øst og vest for Málaga. Bogen giver læseren inspiration til at tage ud i den enestående natur, der ligger lige bagved Solkysten, og udforske alle de fantastiske udflugtsmuligheder, som Sydspanien tilbyder. Der er en vandretur indlagt i hver udflugt, og man kan opleve både historie, kultur og stor landskabsmæssig skønhed, for Andalusien har det hele: frodige sletter, drabelige slugter, smukke dale, skønne floder, vilde bjergkæder og stejle bjergtoppe. Det bliver ikke smukkere noget andet sted i verden, og bogen tager læseren ved hånden og fører hende ind i det ukendte Spanien.

Else Byskov har boet i Spanien i over 20 år og har med stor entusiasme rejst og travet rundt i denne enestående bid af verden. Udflugterne er løbende blevet udgivet i månedsbladet ” La Danesa”, men nu får man mulighed for at købe de første 40 turforslag i samlet form.

Bogen kan købes hos Vitamina i Centro Idea, hos Annies Vitalshop i Los Boliches og Nerja, samt hos tandlægeklinikken Dentadanés i Maro, hvor Else Byskov arbejder.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________

Julen er kommet til dagligvarebutikken Ewalds

Julen står igen for døren med sine dejlige dufte, smage og hyggelige atmosfære. En skøn højtid med god mad, gaver og mange juletraditioner, der stammer tilbage fra 1500-tallet, og som i dag er blevet en god kombination af mange forskellige europæiske juletraditioner.

Dagligvarebutikken Ewalds på toggaden i Los Boliches bugner med juledelikatesser i december. Og man kan her finde alt til en traditionel dansk jul; gløgg, julekaffe og brunkager der med sin specielle aroma skaber julestemning selv i Sydspanien. Selvfølgelig kan man også finde et stort udvalg af juleslik, chokolade og risengrød med kanel, der er et must for både børn og voksne i den kommende juletid.

Samtidigt byder Ewalds på de mest lækre skandinaviske sild, samt graved og røget laks. I år vil det også være muligt at få frisk røget laks i butikken. En anden vigtig julegodte er snapsen, og hos Ewalds kan man få de mest populære snapse samt den norske akvavit Linea. Og for de, der ønsker lidt mere eksotiske delikatesser på julebordet, finder man hos Ewalds bjørnekød, tjurpate, rensdyrpate eller elgkød fra det finske Lapland. Til julemaden er der også mange gode australske og sydafrikanske bag-in-box vine, der er tappet i Danmark, og som er meget praktiske i julen, hvis man ikke gider at skulle slæbe rundt med vinflasker, når man køber ind til jul.

Ewalds har åbent hele juleugen fra 10-20 og juleaften fra 9-13. Mandag den 19. december inviterer Ewalds på et glas julegløgg, og alle er velkomne.

Dagligvarebutikken Ewalds ønsker alle en rigtig god jul og nytår.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________

StabilSat tilbyder alle skandinaviske TV-kanaler

Hvorfor nøjes med et par danske tv-kanaler, når det er muligt at få en kæmpe pakke med danske og internationale kanaler, som man kender det fra Danmark? Det spansk/finske StabilSat, der de sidste tre år med stor succes har installeret parabolantenner og solgt Viasat til skandinaver på Costa Blanca, har nu etableret sig på Costa del Sol og kan tilbyde dansk digital-TV via parabolantenne til det danske marked på kysten.

StabilSat er et familieejet firma, der startede i 1999, og som derfor har stor viden om parabolmarkedet, og kender de danske kunders behov. Kanalen Viasat Golf er et eksempel på en kanal, der er meget populær blandt skandinaver, men udbuddet stopper ikke her. Kanaler som TV2, TV Zulu, TV2 Sport, DR1 og 2, TV2 Lorry, TV1000, National Geographic og mange flere kan fås helt uden forstyrrelser eller andre gener med en parabolantenne fra StabilSat. Som en nyhed er det også muligt at opleve Viasats film- og sportskanaler i 3D.

Det er Stabilsats erfaring, at danskere bosat i Spanien har meget høje krav til kvaliteten af de TV-kanaler, de modtager, derfor et det bedste valg i Spanien en parabolantenne, der giver nøjagtigt det samme signal og den samme billedkvalitet som i Danmark.

I showroomet i Centro Nórdico på Mijas-vejen kan kunderne se en demonstration af, hvordan systemet virker. Men det er også muligt at kontakte StabilSat på 632 318 983. På StabilSats hjemmeside kan man få mere information om de mange kanaler og specielle TV-pakker, samt se svar på forskellige spørgsmål, andre kunder har haft. Se www.stabilsat.com.

___________________________________________________________________________________________________________________________

Ny bog fra Kasper Kloch

I oktobernummeret bragte La Danesa et interview med aficionadoen Kasper Kloch. Baggrunden var hans anmelderroste bog om tyrefægtning, og nu er han tilbage med endnu en bog om et andet af Spaniens absolutte varemærker: Fodbold. LaDanesa har læst Futbolmania.

Af Andreas Müller

Debuten med En rejse i tyrefægtningens fodspor blev en stor succes, og derfor er skelettet og stilen kopieret i nyeste skud på stammen fra Kasper Klochs hånd. Futbolmania tager os med på endnu en rundttur i Spanien, hvor vi denne gang besøger og får et unikt indblik i ni af Spaniens største og absolut mest interessante klubber – og selvfølgelig landsholdet La Roja. Kloch går helt tæt på, og i en velmikset cocktail af interviews og baggrundsviden krydret med egne tanker og observationer får læseren en suveræn indsigt i spansk fodbold og det nærmest metafysiske niveau, hvorpå sporten dyrkes.

Kasper Klochs beskrivelser er fremragende og illustrerer til perfektion den fodboldkultur, der i ni unikke afskygninger klæber til hver sin klub. Futbolmania er et must for alle fans af spansk fodbold. Først og fremmest fordi den med garanti leverer ny viden, men i ligeså høj grad fordi den giver stof til efteranke og formår at sætte sport og fodbold i særdeleshed i perspektiv.

En rejse i tyrefægtningens fodspor var god – Futbolmania er genial.

Vil du have fingrene i Futbolmania eller møde Kasper Kloch, er begge dele muligt på Centro Ideas julemarked den 10. dec kl. 10-16.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.