Nyheder november 2011

Borgmester Esperanza Oña med byrådsmedlemmer foran byens Plaza de Toros.

Fuengirola vil renovere tyrefægterarenaen
Mens den sidste tyrefægtning nu er afholdt i Catalonien, går man den modsatte vej i Fuengirola, hvor kommunalledelsen netop har besluttet at renovere arenaen og ligefrem at udvide den.
”Den yderste del skal bygges om, så den optager hele grunden. Udvidelsen vil give plads til flere kontorer og forretninger, som vil skabe arbejdspladser og forbedre økonomien,” sagde den tyrefægterglade borgmester Esperanza Oña i forbindelse med præsentationen af projektet, der har et budget på 1,1 millioner euro.
Arbejdet forventes at tage omkring 10 måneder.

Billedtekst: Jesper Nissen fra Alarma Universal og Joan Hunt, grundlæggeren af Cudeca, indgår aftale for sjette år i træk.

Alarmselskab støtter fortsat Cudeca
Alarmselskabet Alarma Universal har for sjette år i træk indgået en aftale med Cudeca, velgørenhedsorganisationen som driver cancerhospicet i Benalmádana, om at sponsorere dets kalender for 2012.
Det danskejede alarmselskab, som i 29 år har tilbudt de bedste alarmsystemer på Costa del Sol, donerer næsten 4.000 euro til bl.a. trykning og distribution af kalenderen.
Man kan allerede nu finde kalenderen i Cudeca’s 12 genbrugsforretninger samt i centret i Benalmádena.
Læs mere om cancerorganisationen Cudeca på www.cudeca.org og om Alarma Universal på www.alarmauniversal.com.

Evt. billedtekst: Fredskomité mødtes i diktator Francisco Francos tidligere sommerpalads Aiete, som for tre måneder siden blev konverteret til et ”fredspalads”. Mødesalen er døbt Gandhi.

International fredskomité opfordrer ETA til at erklære fred
Den internationale fredskomité, der den 17. oktober var samlet i San Sebastián, opfordrede ETA til offentligt at proklamere, at det er endeligt slut med volden, men den anbefalede også den spanske regering til at indgå forhandlinger med terrororganisationen.
Komitéen ledtes af den tidligere formand for FN og modtager af Nobels Fredspris anno 2001, Kofi Annan, og inkluderede også den forhenværende norske statsminister Gro Harlem Bruntland, tidligere irske statsminister Bertie Ahern og irske Sein Feins leder Gerry Adams samt arrangøren, sydafrikanske Brian Currin, fra den internationale organisation Lokarri.
Det var første gang i historien, at en international fredskonference blev afholdt i Baskerlandet. Konferencen varede samfulde tre timer, hvorefter der blev afholdt en pressekonference, hvor Bertie Ahern informerede om gruppens forskellige anbefalinger.
Det første punkt var opfordringen til ETA om at erklære et permanent stop på volden, som organisationen har lovet, siden den nuværende våbenhvile blev erklæret i januar.
Komitéen har også anbefalet, at regeringerne i både Spanien og Frankrig indleder åbne dialoger med ETA, og lod forstå, at man ser det som sandsynligt, at de 700 fængslede ETA-aktivisters videre skæbne bliver en del af disse forhandlinger. Det tredje punkt var kompensation til ETA’s 858 ofres efterladte, mens man derudover kom med anbefalinger til, hvordan indbyggerne i Baskerlandet skal kunne leve sammen i en tidsalder efter ETA.
Få dage efter mødet tilsluttede den forhenværende amerikanske præsident Jimmy Carter og tidligere britiske statsminister og nu fredsforhandler i Mellemøsten, Tony Blair, der var med til at skabe fred i Nordirland, sig begge komitéens anbefalinger for en vej til fred i Baskerlandet.

Reaktionerne i Spanien på komitéens udspil har dog været blandede:
Statsminister José Luis Zapatero har begrænset sig til at gentage det, som han og regeringen har sagt, siden ETA endte en våbenhvile i 2006 med et attentat på Madrid-lufthavnen Barajas, hvor to mennesker omkom: “Den eneste meddelelse, som vi venter på fra terrororganisationen, er, at den forsvinder, ikke andet.”
Formanden for PP i Baskerlandet, Antonio Basagoiti, sendte efter konferencen et brev til Kofi Annan, hvori han skrev, at den udelukkende har tjent til at sætte en stoppe for ETA’s endelige overgivelse.
Ofrenes sammenslutning, Covite, havde før konferencen sendt en meddelelse til komitéen, hvori man krævede, at ”en afslutning på ETA skal muliggøre opklaringen af de attentater, der løber op i hundredvis af drab, lemlæstelser, kidnapninger og afpresninger, som man ikke ved, hvem står bag.”
Efter konferencen påpegede Consuelo Ordoñez, søster til den konservative politiker Gregorio Ordoñez, der blev dræbt i 1995, at der næppe kan være tale om fredsforhandlinger: ”Her er ingen krig. Nogle slår ihjel, og vi andre leverer de døde.”

Evt. billedtekst: De lyse farver på havet ved El Hierro skyldes gas og bobler fra vulkanudbruddene.

Vulkanudbrud ved El Hierro
De seismologiske uroligheder, som siden juli havde plaget El Hierro, resulterede i oktober i to undersøiske vulkanudbrud.
Inden da havde flere end 10.000 jordrystelser plaget den lille kanariske ø og dens knapt 11.000 indbyggere. De intensiveredes, og i begyndelsen af oktober målte de ansvarlige seismologer ved det nationale, geografiske institut, Instituto Geográfico Nacional (IGN), det største skælv 4,3 på richterskalaen. Frygten for et decideret vulkanudbrud på selve øen voksede i takt med jordskælvene.
Det blev dog de to undersøiske vulkanudbrud, som endelig den 10. oktober begyndte at lette det underjordiske tryk ved at spy gasser og magma op i havet. Et gik i udbrud 3,7 km fra kysten, det andet kun 2,8 km fra den nærmeste by, La Restinga, i kommunen El Pinar på øens sydligste del. Vulkanernes kratere var omkring 900 meter under havets overflade.
Myndighederne valgte derefter at evakuere La Restingas knapt 700 indbyggere. De måtte blive i eksil nogle dage, eftersom strømmene i havet trak de store pletter af udslip fra de undersøiske vulkanudbrud tættere og tættere på kysten, og det resulterede i svovl i luften, som eksperter mener, kan være sundhedsskadeligt.
Med de to vulkanudbrud øgedes intervallerne mellem jordrystelserne, ligesom de mindskedes i styrke, og ved La Danesas deadline tydede alt på, at faren for et vulkanudbrud på selve øen eller et fatalt jordskælv skulle være forbi for denne gang.
På et tidspunkt spekulerede geologer ellers på, om de to aktive vulkaner kunne indeholde så megen magma, at en ny ø kunne blive dannet, men det er der lige nu ikke noget, der tyder på.
Indtil ubrudene ved El Hierro havde der ikke været vulkanudbrud på De Kanariske Øer, siden Teneguía på La Palma var i udbrud fra den 26. oktober til den 18. november 1971.

Evt. billedtekst: Alfredo Pérez Rubalcaba og Mariano Rajoy.

En debat mellem spidskandidaterne
De to største partier, PSOE og PP, er blevet enige om, at deres statsministerkandidater, Alfredo Pérez Rubalcaba og Mariano Rajoy, skal mødes i en enkelt debat på Tv op til parlamentsvalget den 20. november.
Debatten finder sted den 7. november.
De første dueller på direkte Tv i Spanien fandt først sted mellem José María Aznar og Felipe González i 1993 og senere i 1996.

Evt. billedtekst: Da den unge finske kvinde blev efterlyst via kommunen i Fuengirola.

Ung finsk kvinde fundet dræbt i Mijas, blev stukket ihjel
De retsmedicinske undersøgelser, der er foretaget på liget af den 18-årige finske kvinde Jenna Lepomäka, som den 6. oktober blev fundet dræbt i en sovepose, smidt i en kløft i Mijas, foreligger nu.
Undersøgelserne viser, at hun døde på grund af knivstik i maven. Gerningsmændene skulle derefter have skåret liget i stykker i et badekar, for så at forsøge at brænde det af og senere gemme resterne i en sovepose. På trods af det har retsmedicinerne altså kunnet finde frem til dødsårsagen.
Jenna Lepomäka var kommet til Costa del Sol den 20. juni for at holde ferie. Den 8. juli meldte hendes familie hende savnet.
Tre personer er anholdt i Finland, en fjerde her, alle er mistænkte for at stå bag drabet.

Evt. billedtekst: Roca føres ind i retssalen i Ciudad de la Justicia i Málaga.

Første vidne mod Juan Antonio Roca
Retssagen i forbindelse med korruptionsskandalen i Marbella, kendt som Malaya, har allerede varet i over et år, og i slutningen af oktober skete der endelig et skred i bevisførelsen mod nogle af de i alt 95 tiltalte.
En forretningsmand ved navn Ismael Pérez Peña, der selv er tiltalt, tilstod, at han i 2005 udbetalte en bestikkelse på 180.100 euro til Juan Antonio Roca, den hovedmistænkte i korruptionssagen, og gav fire biler til den daværende borgmester, Marisol Yagüe. Hun skulle have givet den ene af bilerne til sin forhenværende kæreste og en anden til et af sine børn.
Pérez Peña erkendte også, at han havde underskrevet en fiktiv kontrakt mellem kommunen og hans firma, der bl.a. var ansvarlig for at indsamle illegalt parkerede biler i byen, hvormed Roca skulle have modtaget to millioner euro. Han fik dog aldrig pengene, eftersom politiet stoppede de to mænd, der havde afhentet dem i Madrid, og beslaglagde de mange kontanter.
Forretningsmanden er altså den første til at bevidne, at bestikkelse faktisk fandt sted, da Roca var rådmand for byplanlægningen i Marbella. Indtil nu har ingen villet udtale sig grundet en tilsyneladende stiltiende aftale mellem de sagsøgte byrådsmedlemmer og forretningsfolk, men anklagerne håber, at Pérez Peñas tilståelse vil føre flere med sig.
Målet med bestikkelsen var ifølge Pérez Peña at ’opnå visse fordele’, og målet med hans tilståelse i sagen synes at være nogenlunde det samme, i hvert fald er der tale om, at Pérez Peña kun får en straf på seks måneders fængsel og en bøde for dokumentfalsk.

Evt. billedtekst: En nyudklækket skildpaddeunge.

Udryddelsestruede skildpadder udklækket
I midten af oktober skete der et mirakel ved stranden Conca i Malgrat de Mar i Catalonien. I over en uge blev der hver nat udklækket mellem 10 og 15 skildpadder i sandet.
Der er tale om den store karetteskildpadde, en udryddelsestruet og beskyttet art. Det er højst usædvanligt, at en skildpadde af denne art lægger sine æg på en strand i Spanien, hvor omgivelserne grundet for mange badende og for meget byggeri er for urolige for dens smag. Det sidste tilfælde, man kender til, var i 2006, hvor i alt omkring 40 små skildpadder udklækkedes på stranden i Premià de Mar, som også er i Catalonien.
Biologer mener, at moderen til de mange nyudklækkede unger må have efterladt sine æg ca. 40 dage forinden, uden at nogen bemærkede det.
Så snart de små skildpadder var kravlet ud af deres æg, begyndte de vandreturen mod strandkanten og deres naturlige miljø, havet. Myndighederne afskærmede området, til man var sikker på, at alle æg var udklækket.
Skildpadden kan blive op til 1,5 meter lang og veje så meget som 60 kilo.

Korstog mod hundeefterladenskaber i Marbella
Der er stadig for mange hundeejere, der ikke opsamler de ekskrementer, som dyrene måtte efterlade under en gåtur, bare for at andre mennesker kan træde i dem. Der er ingen undtagelse i Marbella.
Det skal der ændres på, mener byrådet, og derfor har man nu besluttet at give bøder på op til 500 euro til de hundeejere, der måtte ’glemme’ at samle ekskrementerne op. Fanges en hundeejer i at gentage lovovertrædelsen, kan bøden blive på op til 2.000 euro.
Påbudet gælder både på gaderne og i parkerne, og fremover må dyrene ikke opholde sig på legepladserne.
Initiativerne er dele af kommunens intensivering af forbedringen af byens image. Det berører f.eks. også restauratører, der måtte finde på at sætte borde og stole uden for den tilladte zone, hvorfor det nogle gange kan være svært at komme frem, eller som ikke plejer området æstetisk, og her trues med bøder på op til 3.000 euro.

Evt. billedtekst: Over 100 piger og kvinder, som var tvunget til prostitution, er endelig fri.

Kæmpe kinesisk mafia optrævlet
Det catalanske politi, Mossos d’Esquadra, optrævlede i oktober en kinesisk mafia og anholdt 39 af dens medlemmer i Barcelona, hvor de holdt flere end 100 unger kvinder som sexslaver.
Undersøgelserne var startet for over et år siden, da man bemærkede et stigende antal af annoncer for kinesiske bordeller og da en mor efterlyste sin kun 16-årige datter. Nu kulminerede politiets arbejde endelig. 39 medlemmer af den kinesiske mafia eller triade blev anholdt i en storstilet aktion med razziaer i 33 lejligheder, hvor politiet fandt kvinder eller bevismateriale i de 17.
Kvinderne, hvoraf mange endnu ikke er myndige, havde været tvunget til at arbejde som prostituerede over otte timer om dagen og til at have sex uden brug af kondom, mens flere af dem blev givet narkotika for at komme gennem dagen og for at gøre dem afhængige af deres alfonser. Under aflytningerne hørte politiet også om en pige, der havde begået selvmord, fordi hun havde fået aids.
Nogle af kvinderne var kommet til Spanien medvidende om, at de skulle arbejde som prostituerede, mens andre var lokket hertil med løfter om et normalt arbejde, og da løfterne viste sig at være falske, sad de i den sædvanlige saks med en uendelig gæld, trusler mod dem selv og deres pårørende, ligesom deres illegale situation kan have afholdt dem fra at kontakte myndighederne.
Mafia-medlemmerne er foreløbig tiltalte for at have udnyttet de unge kvinder seksuelt. De drev almindelige forretninger ved siden af trafficking og bordelvirksomheden for ikke at tiltrække sig opmærksomhed. Kvinderne bliver til gengæld taget vare på af myndighederne og en velgørenhedsinstitution.
Politiet i Catalonien anser, at man har stoppet den kinesiske mafia, netop som den var ved at ekspandere virksomheden. De anholdte havde allerede startet på narkohandel og dokumentationsfalsk. I én af lejlighederne, politiet gennemsøgte under den storstilede razzia, var der 400 falske pas, der skulle bruges til trafficking.
Barcelona var denne kinesiske mafias mellemled for illegal immigration og seksuel udnyttelse af unge kinesiske kvinder i USA, Canada og Australien.

Stadig flere smides på gaden
Stadig flere mennesker bliver smidt på gaden, fordi de ikke kan betale afdragene på deres boliglån eller deres husleje.
I årets andet kvartal var antallet af sagsanlæg mod boligejere og -lejere 16.464, eller en stigning på 21,2 procent i forhold til samme periode sidste år. Rekorden blev dog slået i årets første kvartal, da antallet af repossessioner steg med 36,8 procent i forhold til sidste år. Da var der tale om 15.546 sager.
Antallet af familier smidt på gaden i årets første halvdel var 33.918, næsten samme antal som i hele 2009.
Den værst ramte region i årets andet kvartal var Murcia, hvor antallet var syvdoblet, mens det største antal dog sås i Valencia, her mistede 3.297 familier deres hjem.

Evt. billedtekst: Gaspar Llamazares (tv.) er utilfreds med, at FBI igen har brugt hans billede til at skabe en illustration af den hedengangne al-Qaeda-leder.

Llamazares utilfreds med FBI’s genbrug af fotomontagen med bin Laden
Den spanske politiker og medlem af kongressen for IU Gaspar Llamazares er godt træt af FBI. Den amerikanske efterretningstjeneste har nemlig igen offentliggjort den fotomontage, hvori man har manipuleret et billede af Llamazares til at vise, hvordan al-Qaeda lederen Osama bin Laden ville se ud, havde han levet i dag.
Det er anden gang, FBI har offentliggjort montagen på sin hjemmeside. Første gang var i 2009, og i januar 2010 modtog Llamazares en undskyldning fra den amerikanske ambassade i Madrid. Men man har åbenbart ikke luget ud i billedarkivet, og nu er den så gal igen.
Billedet af Llamazares er også blevet brugt til at genskabe et billede af Atiyah Abd Al-Rahman, der blev dræbt i august, og politikeren fra Asturien har ret bekymret understreget, at de to personer, hvis billeder er skabt ud fra hans foto, ”er blevet likvideret”.

Skød indbrudstyv for at forsvare sine hashplanter
En hundeejer, som den 10. oktober var ude for at lufte sin hund omkring La Quinta Golf i Nueva Andalucía, gjorde et makabert fund i en grøftekant. Her var nemlig liget af en 15-årig marokkansk mand blevet efterladt.
Han havde skudsår i ansigtet og på halsen, men da politiet ikke fandt blod omkring den afdøde, gik man ud fra, at han var skudt et andet sted og derefter transporteret til grøftekanten ved La Quinta.
Allerede dagen efter fundet anholdt politiet en 58-årig spansk mand med initialerne P.N.G., som har en ejendom ikke langt fra førnævnte grøftekant. Han tilstod hurtigt drabet og forsvarede sig med, at marokkaneren ville stjæle nogle af hans hashplanter, og at han altså var ”træt af indbrud” på sin ejendom.
Den tilståede drabsmands hustru er også anholdt, anklaget for at have hjulpet manden med at skaffe sig af med liget.

Spaniens F-18 hjemme igen
De fire spanske F-18 jagerfly, som har deltaget i NATO’s aktioner mod diktaturet i Libyen, kom hjem igen i midten af oktober.
Ifølge kilder i forsvaret skyldes tilbagetrækningen, at der ikke er det samme behov for flyene, som der var i begyndelsen af aktionen i Libyen. Da skulle de spanske jagerfly vogte luftrummet over det nordafrikanske land for at sikre, at Gaddafis styrker ikke brugte luftvåbnet mod oprørerne. Efter det libyske luftvåben ikke længere var i kamp, fløj de spanske fly som eskorte for andre landes fly, der deltog i bombardementerne. Heller ikke dette arbejde er aktuelt længere.
Flyene står efter hjemkomsten fortsat klare, skulle NATO igen få brug for dem.

103-årig catalaner vil være senator
Moisés Broggi er udpeget til topkandidat til senatet for det catalanske, nationalistiske parti Esquerra Republicana de Catalunya (ERC) ved valget den 20. november. Det ville der måske ikke være noget nævneværdigt i, var det ikke for det faktum, at manden er født i 1908 og altså er 103 år gammel.
Han er uddannet kirurg og er kendt over hele landet som en stor humanist. Under den spanske borgerkrig kæmpede han på Republikanernes side og var en del af den internationale brigades lægehold, og fra den tid tilskrives han opfindelsen af den transportable operationsstue. Derudover er han mest kendt for at have været med til at grundlægge organisationen International Physicians for the Prevention of Nuclear War (IPPNW), der modtog Nobels fredspris i 1985.
Vælges han, bliver han ikke overraskende den ældste senator i Spaniens historie.

Evt. billedtekst: Beliggenheden skulle være altafgørende. Det blev det også for El Algarrobico.

Omstridt, uåbnet og uønsket hotel klar til nedrivning
Højesteret har stadfæstet afslaget af en registreringsplan, der ville tillade færdiggørelsen af det meget omstridte hotel El Algarrobico i Cabo de Gata, Almería.
Domstolen nægtede dermed den andalusiske lokalregerings appel – Juntaen troede ellers at have fundet et hul i lovgivningen, men i stedet holdt dommerne med den andalusiske domstol, der tidligere havde nægtet at godkende registreringen af hotellet, som man anså for at være en katastrofe for miljøet.
Det var Greenpeace, som for tre år siden gjorde domstolene opmærksomme på ulovlighederne i forbindelse med byggeriet af El Algarrobico, og efter det endelig er afgjort, at det ikke bygges færdigt, presser miljøorganisationen nu på for også at få det revet ned.

Iberia flyver for første gang på biobrændstof
Iberia foretog i oktober sin første flyvning, den første af slagsen i Spanien, på biobrændstof. Der blev brugt en blanding, bestående af 25 procent udtræk af småskulpet dodder (camelina), en olieplante, der dyrkes i USA og forarbejdes i Mexico.
Flyvningen gik fra Madrid til Barcelona, og flyet forbrændte 2,6 tons af biobrændstoffet, der mindskede CO2-udslippet med 1,5 tons i forhold til normalt flybrændstof.
Det betegnes som en lille besparelse, som dog bliver mangedoblet, så snart biobrændstoffet kan masseproduceres.

Lystbådehavnen La Bajadilla i Marbella ikke klar til tiden
Den nye lystbådehavn La Bajadilla i Marbella bliver sandsynligvis ikke klar som planlagt i 2015, skriver La Opinión de Málaga.
Arbejdet er endnu ikke påbegyndt, eftersom ikke alle administrative forhindringer er elimineret, faktisk skulle end ikke kontrakten mellem sheikens selskab og kommunen være underskrevet, selvom det er over fire måneder siden, det storslåede projekt blev præsenteret. Og der er ikke noget, som tyder på, at kontrakten bliver underskrevet i år.
Årsagen er et søgsmål fra selskabet Marina International de Marbella, som også havde ansøgt om koncessionen til havnen, mod qatarske sheik Abdullah Ben Nasser Al-Thanis selskab, der altså vandt licitationen.
En dommer skal nu afgøre, om kontrakten kan underskrives og arbejdet gå i gang, parallelt med at retssagen afgøres.
La Bajadilla er et af Marbellas mest ambitiøse projekter, som skal være med til at genoplive den lokale økonomi. Med tiden regner man med, at havnen vil give 3.000 arbejdspladser, have 1.221 bådpladser samt plads til større krydstogtskibe.

Evt. billedtekst: Dommer Mercedes Alaya mellem retssal og kontor.

Sagen om svindelpensionerne i Andalusien vokser og vokser
Dommeren i den enorme svindelsag i Andalusien kaldet ERE, hvor der er blevet tildelt fiktive førtidspensioner for omkring 650 millioner euro, Mercedes Alaya, fortsætter sine undersøgelser.
Sagens seneste udvikling er, at dommeren har krævet alle officielle dokumenter fra endnu 40 myndigheder og virksomheder samt fagforeninger. Ifølge El Pais er UGT blandt en af de mest undersøgte fagforeninger, og eftersom den også er Spaniens største, har det stor mediebevågenhed, at dommeren endnu engang kræver flere informationer fra dem og om deres indblanding. Mange af de afkrævede er kommuner, som dengang styredes af POSE og en del virksomheder, der alle lader til også at have tæt tilknytning til POSE, skriver RTVE.

Det er dog også kommet frem, at PP har noget i klemme. PP’s andalusiske leder Javier Arenas’ svoger lader også til at være impliceret og hans virksomhed undersøges nu også. I begyndelsen af oktober har dommeren atter bedt om dokumentation fra 21 nye virksomheder. Sagen lader til bare at vokse og vokse, men har langt fra samme mediebevågenhed for i foråret. Det kommer sig af, at sagen i øjeblikket undersøges, og derfor kan man ikke nå til nogen konklusioner. Man kan ikke placere ansvaret eller skylden hos nogen endnu.
Alligevel erklærede Arenas d. 4. oktober, at han agter at fremsætte en liste med politikere og embedsmænd, som skal gøres inhabile. Det mener han skal vedtages i det andalusiske parlament. De skal hverken kunne besidde en politisk post eller arbejde i den offentlige administration. Listens øverste navne er forhenværende formand for Junta de Andalucía og den nuværende, hhv. Manuel Chaves og José Antonio Griñán. Arenas’ ærinde er selvfølgelig at forsøge at svække sine største politiske rivaler fra POSE. Han erklærer i samme åndedræt, at ”det vil aldrig gentage sig”, hvilket han vil sikre ved at indføre en kontrollov, hvor enhver udbetaling fra statens side skal ledsages af en embedsmands underskrift og accept.
Arenas er forarget over svindelen, som han anklager POSE for at have ansvaret for. ”POSE har kastet 700 millioner euro ud af vinduet. Andalusiernes penge er blevet spildt med POSE’s tilfældige indfald.” Arenas opfordrer Griñán til at fremskønne valget, ligesom statsminister Zapatero har været nødsaget til at gøre. Men det er der ikke nogen udsigter til. Griñán holder fast i valget til marts.

Spanien er officielt nu en del af missilskjoldet mod potentielle atomtrusler
D. 5. oktober var statsministeren José Luis Rodríguez Zapatero i Bruxelles for at underskrive aftalen med NATO om at indgå i missilskjoldssammenarbejdet. NATO’s formand, Anders Fogh Rasmussen, og den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, var også til stede og understregede vigtigheden af samarbejdet, hvis mål er at beskytte NATO-lande fra evt. atomtrusler fra f.eks. Iran og Nordkorea. Samtidig er det vigtigt for den spanske regering, fordi det vil give et stort økonomisk incitament. Forhandlingerne har været hemmelige pga. de sikkerhedspolitiske implikationer.
Spanien stiller militærbasen i Rota ved Cadiz til rådighed, hvor USA vil udstationere fire fregatter. Det vides endnu ikke, om Spanien vil bidrage med deres fire fregatter, som er udstyret med forsvarssystemet AEGIS, der kan nedskyde indkommende ballistiske mål, såsom atombomber. General og medlem af forsvarstænketanken ATENEA, Ricardo Martínez Isidoro, forklarer til RTVE, at NATO er specielt interesserede i Spaniens fregatter, fordi deres forsvarssystemer er kompatible med de amerikanske og på det samme teknologiske niveau.
På grund af basens betydelige størrelse forventes den at få en vigtig rolle, både i søvands- og luftoperationer. Senest er basen blevet brugt flittigt i Libyen-konflikten. Zapatero sagde ved pressekonferensen, at ”Spanien vil påtage sig denne del af forsvaret grundet vores geostrategiske position og som indgangsdøren til Middelhavet.” Netop det gør Spanien vigtig. Det handler om kontrollen af Middelhavet og indflydelse i de omkringliggende lande.
Økonomisk set bliver sammenarbejdet en vigtig indsprøjtning i Cadiz-provinsen. NATO vil hvert år bruge for 50 millioner euro her, mens den spanske regering bidrager med 14 millioner euro til udbygning og udvikling af basen. Altså en kapitalindsprøjtning på 64 millioner euro her og nu. Og 50 millioner euro årligt. Derudover vil USA stationere omkring 1100 soldater samt deres familier, i alt 3000 mennesker, i Cádiz. Erhvervsministeriet har udregnet, at det vil give minimum 1000 spanske arbejdspladser og Zapatero forsikrer, at det vil give tusindvis. Basen skal være fuldt operativ i 2013.

Generalen forklarer til RTVE, at missilskjoldet påbegyndtes med Ronald Reagan, men kom først for alvor i gang underGeorge Bush, som siden er blevet videreført af Obama, dog i en langt mindre ambitiøs udgave. Anders Fogh Rasmussen har arbejdet håndfast på at udbrede missilforsvaret til Centraleuropa trods russisk modstand. Det er lykkes Fogh at få Polens, Rumæniens og Tyrkiets tilslutningen, mens Tjekkiet har sagt fra efter hårdt diplomatisk pres fra Rusland. Fogh forventer dog stadig flere landes tilslutning, og nærmest på en aftale er Holland.
Rusland har reageret meget negativt overfor Spaniens tilslutning. For det første fordi basen har symbolsk betydning. Basen blev bygget under den kolde krig af Franco-styret, på foranledning af amerikanerne, som efterfølgende brugte basen aktivt i forsvaret mod Sovjetunionen. For det andet fordi Rusland er bange for, at man vil rette missilskjoldet mod dem. Skjoldet kan nemlig også bruges offensivt. Rusland har foreslået, at man sammenarbejder om at lave ét skjold, som alle indgår i. De understreger, at Rusland ikke er fjenden, men derimod Iran og Nordkorea. Men NATO har afvist denne mulighed og forsøger i stedet at forhandle en anden løsning på plads, hvor der er to parallelle systemer, som udveksler informationer. Hvorfor dette dobbeltarbejde? Ifølge Europapress er det fordi, NATO i bund og grund også vil sikre sig mod Ruslands og den tidligere Sovjetunions mange atomhoveder, men det er utænkeligt at sige offentligt pga. de diplomatiske implikationer.

(BOKS I FORBINDELSE MED OVENSTÅENDE NYHED)

Rota militærbase
· Bygget i 1953 under den kolde krig i sammenarbejde med USA.
· Beliggende i Cadiz-bugten.
· Kontrollerer ind- og udsejling fra og til Middelhavet.
· Basens område er på 24.280.800 kvadratmeter, med en af Europas længste landingsbaner på 4000 meter. Militærlufthavnen har på et enkelt år nået over 45.000 flyvninger og flådebasen har kapacitet til at rumme 24 større flådefartøjer, og mange mindre skibe. I tilknytning til basen er der mange militære og civile bygninger; skoler, supermarkeder, boligkvarterer m.m.
· Omkring 10.000 mennesker arbejder eller bor på basen, både militær personel og civile.
· Basen har haft en logistisk vigtighed i en lang række konflikter, borgerkrigen i Jugoslavien, Irak-krigen, Sudan-konflikten og senest konflikten i Libyen.

Fototekst: Forside af PAD kalender

PAD’s 2012-kalender er på gaden
For 10 år siden producerede nogle af de stærke kræfter bag P.A.D. (Protección de Animales Domésticos), Julia de Vere-McIlroy og Maggie Coenraads, i samarbejde med deres sponsorer og Norrbom Marketing den første kalender til hjælp for dyrene. Dengang havde de to initiativtagere ikke forestillet sig, at projektet ville blive en tilbagevendende begivenhed de følgende mange år, men det er ikke desto mindre, hvad der er sket med de flotte og godt sælgende kalendere. Antallet af katte og hunde, der kommer til P.A.D., er evigt stigende, og mens økonomien bliver mere trængt, bliver flere og flere dyr forladt. Det er derfor glædeligt, at mange andre privatpersoner og foreninger i lokalområdet også støtter PAD – fx Meditationsgruppen, der her i sensommeren afholdt et lille eftermiddagsevent, hvor indtægterne fra arrangementet og lotteriet gik til PAD. Ca. 500,00 euro blev det til. Men uden den finansielle hjælp fra blandt andet kalendersalg og andre events kan de hårdtarbejdende frivillige hjælpere ikke gøre meget.
Derfor har P.A.D. hårdt brug for din støtte. En kalender koster stadig kun fem euro – præcis som den gjorde for 10 år siden – og kan købes følgende steder:
– P.A.D.’s lokaler ved Cerros del Águila-vejen, bagved Myramar Centret
– Suzannes Beauty Spot i Center Nórdico
– Divina i Centro Idea.

Billedtekst:
Med de flotte danske resultater er fodboldbegejstringen vendt tilbage blandt danskerne.

Her viser Jannick Petersen fra Benalmádena i hattelig forstand sin ved opgøret Danmark-Portugal.
Han er flankeret af Kai Holm, tidligere formand for Dansk Idræts-Forbund og ex-medlem af Den Internationale Olympiske Komite, som stod for oplæg i Casa Danesa, og den tidligere udenrigskorrespondent i Danmarks Radio, Poul Smidt.
De danske slutkampe ved fodbold EM vises i Casa Danesa – boksning aflyst
400 danskere forsamlet i restaurant Casa Danesa jublede sammen med fædrelandet, da Danmark i de afgørende EM-kvalifikationskampe i fodbold besejrede Norge (2-0), Cypern (4-1) og Portugal (2-1) i september og oktober. Opgørene blev vist på større og større storskærm og ekstra lokale måtte tages i brug.
Det er Club Danés og den danske supporterklub af Málaga CF, La Peña de Dinamarca, der står for disse storstilede arrangementer. Og dette arrangørteam fortsætter, når Danmark nu er med helt fremme i slutrunden i Ukraine og Polen fra den 9. juni til 1. juli 2012.
Derimod må de aflyse dinner-arrangementet omkring Mikkel Kesslers VM-kamp i professionel mellemvægtsboksning mod tyske Robert Stiegliz den 5. november i restaurant Parmida i Fuengirola.
Kessler pådrog sig under træningen en håndskade og VM-kampen er i stedet udsat til først i det nye år.
Da vil det blive vist i Casa Danesa.

Evt. billedtekst til foto af ETA: Meddelelsen kom via en videooptagelse i digitale udgaver af baskiske aviser.

ETA erklærer fred
Efter 43 års terrorisme og mindst 829 drab erklærede den baskiske terrororganisation ETA torsdag den 20. oktober, at nu det slut med terroren.
Meddelelsen blev offentliggjort via en videooptagelse i de digitale udgaver af de baskiske aviser Gara og Berria. Heri opfordrer ETA også både den spanske og den franske regering til at indlede forhandlinger, der skal føre til en fredelig politisk løsningsmodel for en uafhængig baskisk stat.

Erklæringen kom kun fire dage efter den internationale fredskomité mødtes i San Sebastián, hvor komitéen, som bl.a. inkluderede Kofi Annan, Gro Harlem Bruntland, Bertie Ahern og Gerry Adams, netop anbefalede ETA at erklære en definitiv afslutning på volden. Komitéen opfordrede også den spanske og franske regering til at indgå en dialog med organisationen, bl.a. om flytning af de omkring 700 fængslede aktivister, som lige nu sidder i en række forskellige fængsler over hele landet, men som ETA ønsker at flytte til fængsler i Baskerlandet eller i det mindste tættere på regionen.
Udover de 700 fængslede aktivister menes organisationen nu kun at bestå af omkring 50 medlemmer, og denne svækkelse har naturligvis også været med til at bringe den frygtede bande i knæ. De 700 fængslede har haft megen magt i ETA, og det var dem, som for blot et par uger siden stemte om, hvorvidt man skulle erklære fred, og det er så denne beslutning, der nu er officiel.
ETA selv beskriver erklæringen som ”klar og definitiv”, hvorfor eksperter mener, at erklæringen faktisk er seriøst ment, og at freden endelig er kommet til specielt Baskerlandet, men også i det øvrige Spanien.

Et demokrati uden terrorisme
ETA’s erklæring om fred ses som en sidste sejr for statsminister José Luis Zapatero, der mislykkedes i sit sidste forsøg i 2006, da den baskiske terrororganisation sprængte en bombe ved Madrid-lufthavnen Barajas, hvor to personer blev dræbt.
I går kunne statsministeren dog give den tale til befolkningen, han havde håbet på at kunne levere, før han træder af efter valget den 20. november.
”Vi vil få et demokrati uden terrorisme, men aldrig uden minderne,” sagde José Luis Zapatero bl.a. rettet mod de mange ofres pårørende, der slet ikke er tilfredse med, at man overvejer at imødekomme ETA’s ønsker om flytning af de fængslede aktivister.
”Det viser, hvordan et samfund nyder godt af at stå sammen og forsvare sin position, for erklæringen kom uden indrømmelser,” sagde lederen af oppositionspartiet PP, Mariano Rajoy.
”I dag skal vi fejre demokratiets store sejr,” mente PSOE’s spidskandidat, Alfredo Pérez Rubalcaba.
”Det var den eneste meddelelse, vi havde ventet på. I det mindste kan vi nu vågne op om morgenen, uden at være bange,” sagde Iñigo Urkullu, lederen af det baskisk nationalistiske parti, PNV.
Der er dog stadig skeptikere, der mener, at ETA’s erklæring er uden betydning. Heriblandt er Ignacio Cosidó, PP’s indenrigspolitiske talsmand, der har sagt, at ”den ingenting er værd”, eftersom organisationen ikke har meddelt, hvorvidt de overgiver deres våben.
Og så er der stadigvæk de pårørende, som ikke mener, der kan være tale om nogen fredserklæring. Heriblandt er Consuelo Ordoñez, søster til den konservative politiker Gregorio Ordoñez, der blev dræbt i 1995, som inden ETA’s seneste erklæring udtalte: ”Her er ingen krig. Nogle slår ihjel, og vi andre leverer de døde.”
”Beroligende,” har kong Juan Carlos foreløbig sagt om fredserklæringen.

Evt. billedtekst: Da daværende statsminister José María Aznar var med til at begrave José María Martín Carpena i Málaga.

Flere end 800
Terrororganisationen blev dannet i juli 1959, og dens navn står for Euskadi Ta Askatasuna, som betyder Baskerlandet og Friheden.
ETA har mindst 829 ofre på samvittigheden, nogle mener, at tallet er nærmere 858. Ofte omtales antallet blot som ”flere end 800”.
Der har været omkring 30 attentater i Málaga og langs Costa del Sol, hvor ETA ville skræmme turismen væk for dermed at lægge pres på regeringen.
Det drab, som huskes bedst blandt befolkningen her, er nok det på den konservative politiker José María Martín Carpena. Har var medlem af byrådet i Málaga, da han den 15. juli 2000 blev skudt som var det en henrettelse på åben gade, da han var på vej fra sin lejlighed til sin bil for at køre til et partimøde. Hans hustru og datter så på, da han blev skudt i hovedet.
Det er ham, som har lagt navn til den store sportshal i byen.
Den 21. og 22. juni 2002 forsøgte ETA igen at skræmme turismen væk ved at detonere bilbomber i både Mijas, Marbella og Fuengirola. Ingen blev dræbt, men et par personer blev såret, og det har været det sidste attentat af denne slags på Kysten.

Evt. billedtekst: Flere millioner spaniere demonstrerede efter drabet på Miguel Ángel Blanco.

Kidnapningen og drabet, som kunne følges på Tv
Det drab, der måske vil blive husket med allerstørst gru, er det på Miguel Ángel Blanco, en konservativ lokalpolitiker i Baskerlandet.
Han blev den 13. juli 1997 kidnappet, og ETA gav et ultimatum på 48 timer for hans liv mod frigivelsen af fængslede ETA-aktivister. Hele landet kunne følge begivenhederne på Tv. Fra nyheden om kidnapningen, til det øjeblik da tidsfristen udløb, uden at myndighederne havde imødekommet kravet, og Blanco 50 minutter senere blev skudt i hovedet i en skov. Han blev bragt til hospitalet, hvor han senere døde af skuddene.
Hans henrettelse fik millioner af spaniere ud på gaderne, hvorfra sloganet ¡Basta Ya! kunne høres i hele landet.